9. Frivillige i kommunale institutioner

Frivillige har mange steder i landet og i flere år været aktive på kommunale institutioner. Det er oftest på pleje- og aktivitetscentre for ældre, men også i stigende omfang i andre kommunale projekter og institutioner f.eks. inden for socialpsykiatrien, skoler og biblioteker. I disse år, hvor diskussionerne om fremtidens velfærd, finanskrise og offentlige besparelser kører er spørgsmålet om frivillige i kommunale institutioner blevet endnu mere relevant. Det er forskelligt, hvordan denne type frivillighed er organiseret. Nogle steder er de frivillige organiseret i en forening, der samarbejder med den kommunale institution. Andre steder er det kommunen selv, der organiserer de frivillige. Forskellen handler ikke kun om hvem der leder de frivillige, men sætter også særlige rammer for det frivillige arbejde. Man kan godt være frivillig i den offentlige sektor, men det sætter andre overordnede rammer for arbejdet, end hvis man er frivillig i en organisation i civilsamfundet. 

Som nævnt i denne håndbogs indledning organiserer kommuner i stigende omfang selv frivillige. De nyeste tal viser, at 42 % af kommunerne selv organiserer frivillige i projekter eller institutioner (Den frivillige sociale indsats - Årsrapport 2010). Det vil sige, at kommunale afdelinger, institutioner, forvaltninger eller lignende selv hverver og organiserer ”egne” frivillige uden at samarbejde med en frivillig social forening eller organisation. Der findes forskellige betegnelser for denne type frivillighed: Uorganiseret frivillighed, fri frivillighed, frivillighed uden for foreningslivet eller kommunal frivillighed. Vi vælger her at bruge den sidste betegnelse.

Der er mange holdninger for og imod kommunal frivillighed og det at kommunen engagerer ”egne” frivillige. Nogle mener det er unfair konkurrence i forhold til foreningerne. Andre mener at kommunernes frivillighed netop appellerer til nutidens frivillige, der ikke gider det traditionelle foreningsarbejde i bestyrelser. Andre igen problematiserer kommunernes brug af frivillige udelukkende som ”gratis hænder” og omsorgsgivere, da de glemmer de mange roller det frivillige arbejde og foreningslivet normalt har, som fortalere, demokratidannere osv. Mange erfarne ledere og frivillige i den frivillige verden trækker op skulderne og siger at kommunerne skal være velkomne til at organisere frivillige, hvis de virkeligt vil have alle de udfordringer med, som ligger i at organisere, koordinere, hverve og fastholde frivillige.

Udviklingsprojektet, som ligger til grund for denne håndbog, har ikke beskæftiget sig med kommunal frivillighed og ikke så meget med frivilliges arbejde helt inde på ”kommunens matrikel”. Alligevel har vi valgt at inkludere et kapitel om kommunal frivillighed for også at kunne være med til at øge viden og erfaringsdelingen på dette område. Vi vil ikke her diskutere fordele og ulemper ved den kommunale frivillighed. Derimod vil vi pege på en række punkter, hvor kommunen (eller en kommunal institution), som organisator af frivilligt arbejde bør være opmærksom.

Kapitlet her er opdelt i fire afsnit. Først behandles i to afsnit en række formelle forhold for frivillige organiseret i kommunen og for den frivillige aktivitet som sådan, som ikke må glemmes. Den kommunale frivillighed stiller en række udfordringer til de regler, der omgiver frivilligheden i Danmark. Dette skyldes primært, at frivillighed er ”tænkt som” en aktivitet, der foregår i foreninger. Herefter diskuteres organiseringen af frivilligheden i kommunale institutioner kort. Til sidst ser vi på, hvordan man gør i praksis. Vi giver her en kort køreplan og tjekliste for, hvordan frivillige kan indtænkes på kommunale institutioner. Her tænkes på frivillige, der kan supplere den indsats som ansatte på stedet yder.

Indhold - forgående side - næste side