7.9 Frivillige kan være tilbageholdende omkring samarbejde med kommunen

Fra udviklingsprojektet ved vi, at fordomme og mistro findes både hos kommunalt ansatte og frivillige, når talen falder på mere konkret samarbejde. Paradoksalt nok går bekymringen ofte på det samme: Kommunalt ansatte kan være bekymrede for, at de ansatte ”tager deres arbejde”, mens frivillige ofte er bekymrede for, at de skal gå ind og udføre ”de ansattes arbejde”. Mistro, fordomme og bekymringer kan have mange andre kilder og udtryksformer, men resulterer alle i en form for tilbageholdenhed over for samarbejde med kommunen. Tilbageholdenheden kan sagtens være ulige fordelt blandt frivillige i en forening. Nogle er måske positive over for samarbejde, mens andre er mere bekymrede.

I dialogen med foreninger og frivillige om samarbejde er det hensigtsmæssigt at være opmærksom på en sådan tilbageholdenhed. Mange bekymringer forsvinder, når man først oplever et positivt samarbejde og erfarer, at modparten måske ikke var som frygtet. Det kan her anbefales at bruge frivilligpolitikken som det grundlag hvorpå samarbejde skal indgås. I frivilligpolitikken bør overordnede tanker om kommunens tilgang til det frivillige arbejde og grænsedragningen mellem frivillige og ansatte være nedfældet. Det kan være formuleringer som:

Jammerbugt Kommunes frivilligpolitik 

Sådanne formuleringer kan bruges aktivt i dialogen om samarbejde til at vise, at man ikke ønsker at lade frivillige erstatte ansatte eller på anden måde misbruge den frivillige indsats. Det er i denne forbindelse vigtigt ikke bare at henvise til en skrevet frivilligpolitik, men at italesætte den i dialogen med de frivillige. Den politiske og administrative ledelse bør ligeledes have disse grundtanker om samarbejde med i al tale og arbejde med de frivillige organisationer. Det er samtidigt vigtigt til stadighed at signalere respekt for det frivillige arbejde og give mulighed for, at foreninger også kan takke nej til at samarbejde med kommunen, uden at det giver konsekvenser senere.

I dialogen om mere konkret samarbejde er det derudover centralt at spille med åbne kort sådan, at foreningerne og de frivillige ikke får indtryk af, at der er en skjult dagsorden. Sæt ord på, hvad det er et samarbejde kan give for borgerne, og hvorfor kommunen gerne vil samarbejde. Det er ikke forkert at fortælle foreningerne, at man mener, at de kan gøre en forskel i kvaliteten i arbejdet eller at et samarbejde kan skabe værdi i den lokale velfærd. De frivillige ved godt, at kommunerne er økonomisk pressede og er villige til at gøre en forskel et langt stykke hen ad vejen; så længe der er styr på de grundlæggende principper for samarbejde. I dialogen om samarbejdet har kommunerne et særligt ansvar for at sætte gode rammer for samarbejdet, da de er storebroderen i relationen. Se mere i afsnittet om David og Goliat – på kommunens præmisser.

Der findes desværre eksempler på, at respekten for den frivillige indsats overskrides. På et plejehjem havde man gode erfaringer med frivillige, der deltog i udflugter for ældre på plejehjemmet og hjalp til med at skubbe kørestole og tale med de ældre på turen. Et år havde plejehjemmets ledelse fået den idé at spare de ansattes deltagelse i turen væk uden at orientere de frivillige. Ved turens start fandt de frivillige derfor ud af, at de selv skulle klare alle plejeopgaver så som toiletbesøg og hjælp til måltider på turen. For at modvirke tilbageholdenhed blandt frivillige og foreninger er det vigtigt at sikre, at det ikke er sådanne ”hovsa” løsninger, man har i tankerne.

Indhold - forgående side - næste side