7.6 Ting tager tid!

At samarbejde med frivillige og foreninger kræver tålmodighed. Ikke fordi foreninger altid er udpræget langsomme, men fordi flere forhold kan trække processer ud. Her er nogle af de forhold, man bør være opmærksom på i forhold til forventninger om tid:

Foreningsdemokratiet: Mange foreninger klager over, at der er alt for lidt respekt for deres demokratiske proces internt i foreningen. Beslutninger kan ikke bare træffes fra time til time, men må drøftes på næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen er foreningens ledelse og har til hovedopgave at sikre, at foreningens ressourcer bliver brugt på en måde, der lever op til dens formålsparagraf. Det vil sige at sørge for, at foreningens penge, menneskelige ressourcer osv. bliver brugt i overensstemmelse med foreningens formål. Når kommunen inviterer til samarbejde, er der ofte brug for at diskutere nærmere, om det passer til foreningens formål, hvordan samarbejdet skal foregå, hvem der skal være kontaktperson osv. Diskussionen er ikke nødvendigvis overstået på et møde. Måske er der behov for at bearbejde beslutningen først – alt efter foreningens traditioner, sammensætning og størrelse.

Frivilligt arbejde: Det frivillige arbejdes værdi er netop, at det er frivilligt! At en besøgsven kommer fordi han/hun har lyst og ikke fordi han/hun får løn for det, gør en forskel for den borger, der modtager hjælpen. Samtidigt er frivilligt arbejde netop ikke-tvungen og derfor kan det variere, trække ud, holde pause og forsvinde helt. I samarbejdet med foreninger skal man være opmærksom på, at ting kan tage tid, fordi det er frivillige, der skal løfte hele eller dele af en opgave. I foreningerne oplever man ofte, at frivillige på centrale poster bliver syge, stopper eller på anden måde må trække sig tilbage. Det kan ofte sætte et projekt eller en aktivitet helt i stå, og der er ikke nødvendigvis bare en anden, der kan springe til eller indsættes i opgaven.

Tid til dialog, planlægning og møder: Et andet vigtigt aspekt af tidsspørgsmålet er, at frivillige og foreninger måske ikke har tid og overskud til at holde en lang række møder for at få en aftale på plads. Erfaringer fra andre samarbejdsprojekter på idrætsområdet viste, at der efter 16 planlægningsmøder ikke var en eneste frivillig tilbage i planlægningsgruppen! Nogle frivillige vil måske gerne deltage i planlægninger og diskussioner om udformningen af et samarbejde. Men rigtigt mange frivillige brænder mest for det konkrete arbejde i de aktiviteter, foreningen udbyder. Tag hensyn til de forskellige former for frivillighed, og vær ikke bange for at spørge ind til, hvor meget tid den/de frivillige har og hvad de forventer at lægge i samarbejdet.

Foreningernes mange roller: Som nævnt i afsnittet om foreningen som samarbejdsparter overser kommuner i ønsket om at styrke samarbejdet med foreningerne, at de har mange roller. De er ikke kun iværksættere af aktiviteter og leverandører af service og omsorg, men også socialt mødested for frivillige og brugere, samt fortalere for den målgruppe de arbejder for. Det betyder i praksis, at det måske ikke lige bestemt er de aktivitetsbaserede dele af foreningen, som er i fokus. Måske er man i højere grad optaget af at være fortalere for f.eks. stofbrugere eller udviklingshæmmede og ønsker at styrke dette i samarbejdet med en kommune.

Indhold - forgående side - næste side