5.3 Social vejviser

Hvad er en social vejviser?

En social vejviser er en oversigt over de frivillige sociale foreninger i kommunen. Kært barn har mange navne og en sådan oversigt kaldes noget vidt forskelligt i kommuner rundt omkring. En social vejviser har til formål at skabe et overblik over de lokale foreninger med en kort beskrivelse af aktiviteter, målgruppe, tilhørssted og kontaktperson.

Den sociale vejviser kan bruges på mange måder. Først og fremmest kan den give kommunen et overblik over de foreninger, der findes i kommunen. Dette er ikke kun rart for kontaktpersonen/ frivilligkonsulenten, men også for andre kommunalt ansatte og politikere, der ønsker at få et overblik, finde samarbejdspartnere eller diskutere et særligt emne. Samtidig giver den sociale vejviser mulighed for, at foreningerne kan kontakte hinanden og ad den vej starte samarbejde eller dialog. Den sociale vejviser er også brugbar for borgere, der ønsker at finde hjælp i en frivillig forening, deltage i aktiviteter eller måske selv blive frivillig.

Hvordan gør man?

Hvis man skal lave en social vejviser fra bunden, er § 18-midlerne et rigtigt godt sted at starte. Se på hvem der senest har modtaget støtte og bed disse om at udfylde et lille skema, som danner baggrund for foreningens side i den sociale vejviser. Søg også efter foreninger, der ikke har søgt § 18-midler. Overskrifterne på et skema kan eksempelvis være: Foreningens navn, aktiviteter, målgruppe, mødested, kontaktperson osv. Saml alle foreningernes input i en pjece eller som en virtuel vejviser på kommunens hjemmeside. Uanset om man vælger en trykt udgave eller ej, anbefaler vi også at lægge vejviseren på kommunens hjemmeside. På den måde er den åben for borgere i og uden for kommunen.

Et meget vigtigt aspekt af arbejdet med den sociale vejviser er opdatering. En ikke opdateret vejviser er i længden ubrugelig – foreninger lukker, nye opstår, kontaktpersoner forsvinder og nye kommer til. Der er derfor brug for at opdatere en social vejviser mindst en gang om året. Det kan gøres ved at sende skemaer til alle foreninger, men man kan også overveje forskellige internetløsninger. Opdateringen af vejviseren kan foregå samtidig med ansøgningen om § 18 midler eller evt. i forbindelse med et dialogmøde med foreningerne. I nogle kommuner er det den kommunale kontaktperson, der står for vejviseren. Andre steder er det frivilligcenteret, der udarbejder oversigten.

Rundt omkring i de danske kommuner findes mange gode eksempler på, hvordan den sociale vejviser bruges. Nogle steder bliver vejviseren trykt og husstandsomdelt. Andre steder er den en del af ”velkommen til kommunen”-pakken, som tilflyttere modtager. I Tønder Kommune er vejviseren også en del af velkomsten til nye medarbejdere i kommunen, hvilket giver rigtig god mening i forhold til at sprede kendskabet blandt kommunalt ansatte. I Gribskov Kommune er vejviseren en del af den senior-pakke, som medarbejdere på vej på efterløn eller pension modtager. Uanset hvad er det vigtigt at tænke i, hvordan vejviseren kan blive brugt blandt borgere, frivillige og kommunalt ansatte.

Udbredelsen af den sociale vejviser og dermed kendskabet til de frivillige sociale foreninger i kommunen kan også tænkes på andre måder. I Fredericia Kommune har man udviklet et lille ”har du brug for hjælp?”-kort, som læger, hjemmehjælpere, sagsbehandler og andre behandlere skal have i hånden og udlevere til borgere, der kunne have brug for hjælp. På kortet står telefonnummeret, hvor frivillige ”vejvisere” hver eftermiddag sidder klar til at tage telefonen og vise vej til det rette frivillige foreningstilbud. På den måde sikres en mere personlig kontakt i forhold til kontakten til de frivillige foreninger

Læs mere

Eksempler

• Gribskov kommunens sociale vejviser (pdf)
• Jammerbugt kommunes sociale vejviser (net udgave)

Hvor kan jeg få mere hjælp?

Center for frivilligt socialt arbejdes vejviser til frivillige organisationer kan måske bruges til inspiration?

Indhold - forgående side - næste side