5.2 Uddeling af økonomiske midler (§ 18)

Hvad er § 18 midler?

Siden 1998 har det været lovpligtigt for kommunerne at samarbejde med de lokale frivillige foreninger. Dette er fastlagt i Servicelovens paragraf 18, hvor der står:

§ 18 midlerne uddeles til kommunerne som en del af bloktilskuddet. På både Socialministeriets og Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside kan man se, hvor stort tilskuddet var til de forskellige danske kommuner - se link til Centret nederst her på siden. I Socialministerets vejledninger på det sociale område kan man læse mere om ”Kommunernes samspil med de frivillige organisationer og foreninger”.

Hvordan gør man?

Da lovrammen for § 18 er ret bred, findes der vidt forskellige praksisser for uddeling af midlerne rundt omkring i kommunerne. Vi ved fra dialog med kommunale frivilligkonsulenter via vores netværk for kommunalt ansatte med kontakt til det frivillige sociale arbejde, at der ikke kun er stor forskel på ansøgningsfrister, ansøgningsskemaer og andet praktisk omkring uddelingen. Der er også stor forskel på kriterier for puljen, vurdering af ansøgninger, krav til regnskab og evaluering. Nogle kommuner vælger at udpege særlige temaer, der vil blive prioriteret blandt ansøgningerne. Andre har lavet en deling, hvor §18 midler udelukkende uddeles til frivilligt socialt arbejde primært med mennesker under 60 år som målgruppe og hvor ældreforeninger kan søge støtte fra § 79 midlerne. I nogle kommuner er det et frivilligråd, der står for indstillingerne til uddeling af midlerne, som så behandles i social- eller sundhedsudvalget. I andre kommuner er indstillinger og uddeling udelukkede et administrativt anliggende, som det relevante udvalg orienteres om.

Her er 10 gode råd til, hvordan § 18 midlerne kan blive et godt redskab til at skabe et godt frivilligmiljø i kommunen:

1. Sørg for klarhed om frister, ansøgningspraksis og kriterier for uddeling: Disse bør ligge på kommunens hjemmeside og evt. også forefindes i trykt udgave (til de foreninger og frivillige, der ikke er vant til at bruge internet).
2. En kontaktperson, der kan råde og vejlede i forhold til at få § 18-midler: Denne person bør stå til rådighed for telefon- og mailkontakt og hjælpe foreninger og frivillige, der måske ikke er vant til at søge om økonomiske midler.
3. Hvis kommunalbestyrelsen (eller relevant udvalg) vælger at prioritere særlige emner eller sætte fokus på et særligt tema, bør dette kommunikeres ud til foreningerne. Sæt eventuelt temaet på dagsordenen til et dialogmøde med de frivillige foreninger og tænk i, hvordan I kan hjælpe dem til at tænke deres arbejde og aktiviteter i forhold til emnet/temaerne. Samtidigt mener vi, at det bør overvejes kraftigt, om hele puljen skal tematiseres. Det er hensigtsmæssigt at have en del af puljen, der fortsat kan støtte foreninger, der ikke arbejder inden for det fastlagte tema.
4. Forsøg så vidt muligt at behandle alle foreninger lige. Det betyder ikke, at de skal behandles ens: Nogle har brug for flere midler end andre og nogle har brug for mere vejledning. Prioriter ikke midlerne i forhold til de foreninger, I i kommunen kender eller dem der vil samarbejde med kommunen. Foreninger, der ikke ønsker at samarbejde med kommunen, kan skabe masser af værdi for pengene blandt borgere og kan måske vælge at samarbejde med kommunen på et senere tidspunkt.
5. Hvis man vælger, at en særlig type foreninger ikke kan få § 18-midler, så vær tydelig omkring dette, hav argumenterne i orden og forskelsbehandl ikke umiddelbart ens foreninger. Nogle kommuner vælger at sige, at pensionistklubber, der udelukkende laver aktiviteter for velfungerede ældre og ikke er udsatte, ikke kan få § 18-midler.
6. Hvis man vælger særlige begrænsninger for brug af pengene f.eks. at de ikke må bruges til løn, befordring og forplejning, bør man grundigt overveje dette. Selv om befordring og forplejning kan ses som ”luksus”-udgifter, er de oftest en central del af anerkendelsen og motivationen for frivillige. Når man eksempelvis deltager i en kompetenceudviklingsdag for frivillige eller passer en rådgivningstelefon, er det oplagt, at foreningen kan give de frivillige en kop kaffe, en sandwich eller en småkage. Frivillige får jo som bekendt ingen løn, og en del af anerkendelsen af de frivillige kan også nogen gange være forplejning. Ligeledes kan dækningen af befordringsudgifterne for nogle frivillige være det, der tydeligst siger ”tak for hjælpen” og er for mange foreninger det mindste, man kan gøre for værdifulde frivillige. Hvis man ønsker at opsætte sådanne særlige begrænsninger for brugen af §18 midlerne, så overvej om nogle former for forplejning (f.eks. i forbindelse med kurser for frivillige) kan være okay. Hav derudover argumenterne for begrænsningen klar og hav meget gerne konkrete forslag til, hvor foreningerne kan søge støtte til de begrænsede udgiftstyper.
7. Selv om der nogle steder kan være en berøringsangst blandt frivillige for at være med til at indstille til uddelingen af § 18-midler, kan man overveje, om dette kan være hensigtsmæssigt. Hvis de lokale foreninger og frivillige f.eks. igennem et frivilligråd inddrages i udarbejdelsen af retningslinjer og kriterier, eller endda direkte i arbejdet med at indstille til uddeling, kan dette være med til at skabe ejerskab omkring processen. På Folkeoplysningsområdet har idræts- og fritidsforeninger i mange år været med til at fordele folkeoplysningsmidler mellem sig med ret godt resultat. Når man sidder omkring bordet og ser hinanden i øjene og skal diskutere fordeling af midlerne, bliver det også en sag mellem foreningerne og ikke kun en kommunal sag. I Syddjurs Kommune har frivilligrådet i flere år stået for indstillingerne til § 18 fordelingen. Erfaringerne er positive og har skabt et engagement og ejerskab for kommunens samarbejde med de frivillige sociale foreninger. I Gribskov Kommune ansøgte foreningerne på et tidspunkt om flere penge, end der var i § 18 puljen. Man har her haft succes med at drøfte problematikken med det lokale Frivilligt Forum (et frivilligråd startet af de lokale foreninger) og lokale foreninger. Ad den vej er det lykkes at få foreningerne til at ”tænke lidt på de andre”, så alle ikke bare skruer op for det ansøgte beløb. På den måde fik man mere realistiske § 18 ansøgninger.
8. Overvej at sørge for at kontaktpersonen omkring § 18 (evt. frivilligkonsulenten) kender til andre steder, hvor der måske kan hentes økonomisk støtte til interessante projekter eller aktiviteter. Det kan være i offentlige puljer, private fonde og måske hos det lokale erhvervsliv. Flere og flere steder knyttes forbindelser mellem det lokale erhvervsråd, handelsstandsforeningen og frivillige foreninger. Måske kan man gensidigt få noget ud af kontakten?
9. Overvej hvordan andre typer støtte kan være med til at spare på § 18-midlerne? Kan kommunalt ejede lokaler erstatte dyre huslejer? Kan adgang til brug af en billig kopimaskine spare mange print-udgifter i foreningerne hver for sig? Nogle af disse typer støtte kan du læse mere om under Frivilligcenter, Frivilligkonsulent og Andre typer støtte til foreningslivet.
10. Nogle kommuner oplever omvendt, at der ikke er ansøgninger nok til at uddele alle § 18 midlerne hvert år. Nogle gange kan det også skyldes, at ansøgningerne ikke har været gode nok. I sådanne tilfælde kan det anbefales at overveje praksis omkring uddelingen, kriterierne, begrænsninger for brug af pengene og ikke mindst hvordan information om midlerne udbredes. Inddrag gerne frivilligråd og/eller de lokale frivillige foreninger i debatten. Måske skal foreningerne vide mere om mulighederne i puljen, og hvordan de kan tænke sig ind i den? Måske kunne de overskydende midler bruges på en ny og spændende måde eller til nye projekter i samarbejde mellem foreninger eller forening og kommune?

Læs mere her

• Hvad modtager kommunerne til §18 tilskuddet fra staten
• Vejledning om § 18 (Se afsnit IX, kapitel 30) 
• § 18 redegørelserne

Hvor kan jeg få mere hjælp

• Overvej at deltage i Center for frivilligt socialt arbejdes netværk for kommunalt ansatte med kontakt til det frivillige sociale arbejde.
• Brug Center for frivilligt socialt arbejdes tilbud om gratis rådgivning.

Indhold - forgående side - næste side