9. Drift og udvikling af samarbejdet

Denne håndbog har indtil videre behandlet forskellige aspekter af opstarten af et samarbejde, barrierer og løsninger, der kan være med til at overvinde barriererne. Et ofte overset spørgsmål er, hvordan samarbejde bedst lever og udvikles over tid.

Selv om ”godt begyndt er halvt fuldendt” – dvs. at hvis man på forhånd har overvejet og implementeret mange af de ovenstående gode råd til at skabe gode rammer for frivilligheden og opstarte samarbejdsrelationer – er der også meget at gøre i driften og udviklingen af et samarbejde. En udfordring kan her være, at mange nye tiltag på området betragtes som projekter. Her bliver der oftest lagt meget energi i opstarten af projektet og mindre i driften, forankringen og udviklingen af samarbejdet på sigt.

Helt overordnet skal drøftelser om drift og udvikling af et samarbejde ske løbende sammen med den eller de foreninger, der er inddraget.  De kan have ideer til forbedringer og ændringer undervejs. Dette afhænger selvfølgeligt også af samarbejdets karakter. Er det et uformelt samarbejde om gensidige henvisninger og videndeling eller et udbygget samarbejde, der indebærer mange fælles aktiviteter. I mere udbygget samarbejde ved vi fra tidligere arbejde med partnerskabsprojekter, at det giver god mening at have en styregruppe bestående af repræsentanter fra foreningen og fra den relevante institution eller forvaltning i kommunen. Styregruppen skal løbende følge udviklingen i samarbejdet, opfange problemer, drøfte udfordringer, muligheder og udvikling. Flere områder, som er relevante i starten af projektet, skal der til stadighed arbejdes med. Hvervning af frivillige er en opgave, der hele tiden skal arbejdes med. Derudover skal der arbejdes med at fastholde de frivillige, der allerede er i gang. Her skal mulighed for uddannelse, frivilligpleje, anerkendelse og meget andet prioriteres.

Servicestyrelsen har i forbindelse med ODA- projektet (Organisering af Dag- og Aflasningsindsatsen for borgere med demens og deres pårørende) opstillet syv tegn på koordineret samspil. Disse kan bruges som en slags rettesnor for driften af et samarbejde på mange forskellige niveauer og som en tjekliste for, hvordan samarbejdet har det. Disse kendetegn kan bruges, uanset om der er tale om en skriftlig aftale eller et samarbejde baseret på mundtlige aftaler:

1. De frivillige og de relevante professionelle medarbejdere på myndigheds- og leverandørniveau kender hinanden.
2. Man har et godt kendskab til hinandens tilbud til den pågældende målgruppe.
3. Der er en god og regelmæssig kommunikation mellem de frivillige og de professionelle medarbejdere, og den er målrettet og afstemt med behovene for dialog.
4. Opgaver og ansvar er klart defineret og dermed også grænsefladen mellem den kommunale og frivillige indsats.
5. Der er etableret en fælles forståelse af de samlede behov hos målgruppen, og tilbudene udvikles og tilpasses i overensstemmelse hermed.
6. Der er enighed om de indgåede aftaler.
7. Der er hos alle parter sikret en organisatorisk forankring af de indgåede aftaler, og der følges løbende op.

Kilde: ODA-projektet/Introduktion. Styrelsen for Social Service 2006.

Vi har mange gange i denne håndbog understreget vigtigheden af ledelse både i foreningerne og i den kommunale institution eller afdeling der skal samarbejde. Rammerne for samarbejdet skal kommunikeres klart, sådan at man som frivillige eller medarbejder ikke er i tvivl om, hvem der skal gøre hvad og hvordan man skal samarbejde. I driften af et samarbejde er det til stadighed vigtigt at kommunikere aftaleindholdet for samarbejdet.

På et lidt højere plan bør kommunerne også i højere grad tænke i mulighederne for udvikling af samarbejde med frivillige og foreninger. I en rapport om sammenhængende frivilligpolitikker lægger en arbejdsgruppe under Socialministeriet op til at der etableres lokale innovationsnetværk, hvor både de frivillige, private og kommunale aktører kan mødes og drøfte nye muligheder for samarbejde og udvikling af nye løsninger på de sociale udfordringer.

Samarbejde opstår, lever og dør på et tidspunkt også. Nogen gange har et samarbejde en kort levetid – måske er målgruppens behov udtømte, måske er der ikke længere frivillige til at løfte opgaven, måske er kommunens medarbejdere eller foreningen blevet optaget af nye interessante opgaver. Andre gange kan et godt samarbejde leve i mange år, blive omformet undervejs og løbende få nye deltagere og ledere. Nogen gange løber det lige så stille ud i sandet, indtil nogen igen opdager den samme oplagte samarbejdsmulighed. Det er helt naturligt at samarbejdsprojekter dør ud og nye opstår.

Indhold - forgående side - næste side