8.9 David og Goliat – på kommunens præmisser?

Sammenlignet med kommunen er en lokal forening kun en lille enhed. Kommunen vil altid være storebror i relationen. At være storebroderen i relationen betyder både, at man bør forvente, at kommunen tager initiativ og viser vejen. Desværre tyder mange erfaringer også på, at storebrorrollen betyder, at samarbejdet i høj grad bliver på kommunens præmisser.

Vores erfaring er, at en af de primære årsager til, at samarbejdet bliver på kommunens præmisser, er at kommunerne altid skal forholde sig til spørgsmål om ansvar, pligter, love og regler (se mere om dette i afsnittene om Faglighed og samarbejde og Jura og samarbejde) for at kunne indgå i et formelt samarbejde. Det betyder, at udformningen af et samarbejde med en forening oftest skal ”passe ind” i kommunernes virkelighed og sprogbrug for at kunne blive godkendt på alle niveauer. Det betyder, at samarbejdet oftest bliver inden for kommunale rammer, hvor særlige begreber, fagtermer, paragraffer og lignende kommer i fokus. Set med positive øjne betyder det blot, at der er styr på det formelle, og en god kommunal samarbejdspartner vil være opmærksom på, at brugen af fagtermer og paragraffer skal begrænses eller ”oversættes”, så frivillige uanset baggrund kan være med. Set med kritiske øjne kan kommunens præmisser være med til i bedste fald at skræmme frivillige og foreninger væk. I værste fald kan samarbejde udelukkende på kommunens præmisser betyde, at foreningerne bliver fanget i et samarbejde, de ikke kan udføre i praksis, fordi der ikke er taget hensyn til foreningernes arbejdspræmisser.

At samarbejde oftest bliver på kommunens præmisser, er ikke en barriere, der sådan lige kan overvindes. Kommunen er en organisation, der er underlagt en række love og regler, og hvor der er udviklet fagtermer og -traditioner, der kan håndtere arbejdet inden for disse rammer. Alligevel kan en opmærksomhed på udfordringen være med til at løse op for barrieren.

Vi opfordrer til at kommuner overvejer, hvordan samarbejde med foreninger kan foregå på præmisser, der tilgodeser foreningernes arbejdsform og traditioner. Samtidigt kan foreninger være med til at pege på de steder, hvor samarbejdet bliver (for meget?) på kommunens præmisser. Konkret kan man f.eks. overveje, hvordan krav om tavshedspligt kan håndteres (se mere i afsnittet om jura og samarbejde ) og hvordan man kan tilrettelægge arbejdet, så frivillige ikke nødvendigvis behøver kende en lang række fagtermer. Derudover kan ledere og medarbejdere i kommunen have brug for en mere grundig forståelse for de frivillige og foreningernes arbejdsform. Foreninger kan godt gøre opmærksom på, at medarbejderne skal vide noget om foreningernes arbejde og have en forståelse for frivilligt arbejde. Det kan være, foreninger skal holde et oplæg på et personalemøde, eller måske skal medarbejderne have et link til den del af denne håndbog, som er rettet mod kommunerne.

At samarbejde ofte bliver på kommunens præmisser kan bruges positivt: Udnyt de fordele der ligger i, at kommunen har eksperter og personer, der er gode til at formulere sig, skrive og kan finde vej i bureaukratiske og juridiske spørgsmål. Brug disse, hvor det er relevant og spil selv ind der, hvor I som foreninger har noget at byde på. Kommunens præmisser kan positivt set være med til at skabe en god ramme for et samarbejde, hvor kommunen bliver drivkraft på de administrative og formelle dele af et samarbejde. Et godt eksempel er den udvikling, der er sket i Gribskov kommune siden udviklingsprojektet stoppede. Her har man i et samarbejde mellem kommunen, Foreningen Momentum og Frivilligt Forum udformet et nyt projekt, som hedder ”Velfærdspartnerskaber i Gribskov”. Her har kommunen og Foreningen Momentum stået for en stor del af planlægningen og skrivningen af projektansøgning i forbindelse med projektet.

Indhold - forgående side - næste side