7. Opstart af samarbejdsrelationer – hvad gør man?

Når foreninger ønsker at samarbejde med kommunen – eller måske mere præcist med en institution, en gruppe fagmedarbejdere eller lignende – kan det være uoverskueligt at vide, hvor man skal begynde. Hvem sidder med ”vores område” i kommunen og har de overhovedet lyst til at tale med os? I nogle kommuner er den en god platform for samarbejde med kommunen i form af eksempelvis et frivilligråd, dialogmøder og/eller et frivilligcenter og en frivilligkonsulent i kommunen, der kan agere brobyggere. Som beskrevet i kapitel 5 er sådanne redskaber til at skabe gode rammer for den lokale frivillighed afgørende for at skabe grundlag for samarbejde. Dermed ikke sagt, at samarbejde ikke kan lade sig gøre i de kommuner, hvor der ikke er gode rammer for frivilligheden. Der er masser af eksempler på, at samarbejdet alligevel blomstrer op mellem ildsjæle i kommunen og i foreningerne.

I dette kapitel vil vi se på, hvordan samarbejdet mere konkret kan komme i stand. Nogle af de initiativer, der beskrives her kræver at kommunen er med, mens andre godt kan sættes i gang af foreninger. Under alle omstændigheder er det relevant at kende til nogle muligheder for at skabe samarbejde for måske at kunne inspirere andre foreninger og politikere samt embedsmænd i kommunen.

Som nævnt er det vigtigste grundprincip anerkendelse og respekt frivillige og kommunale medarbejdere imellem. Vi anbefaler kommunerne, at al kontakt, dialog og samarbejde må indgås med det udgangspunkt, at det frivillige arbejde og de frivillige foreninger er vigtige og værdige samarbejdspartnere. Man skal nemlig huske på, at netop anerkendelse og respekt er en af det frivillige arbejdes eneste motivationsfaktorer. Anerkendelsen og respekten bør som nævnt gå begge veje – sådan at foreninger også viser kommunen og kommunale medarbejdere anerkendelse og respekt i samarbejdet. Måske er det dog mere relevant her at tale om vilje til samarbejde. At foreninger helt grundlæggende viser velvilje, som første skridt til at indgå et samarbejde.

Ud over grundprincippet om anerkendelse og respekt er det godt at huske på, at den væsentligste metode til at skabe samarbejde er det personlige kendskab. Konkrete møder mellem personer fra kommunen og fra foreningerne skaber de bedste muligheder for, at samarbejde opstår og kommer til at fungere med succes. Vores erfaring er, at møder mellem personer fra foreninger og kommuner ikke kun kan være med til at opstarte mere formelt samarbejde, men i høj grad også styrker den uformelle kontakt. Det at have fået ”et ansigt på” en person fra et særligt fagligt område i kommunen eller i en forening gør, at de to parter lettere kan tage uformel kontakt til hinanden om spørgsmål, udfordringer, viden eller konkrete borgere, der søger hjælp. Samtidigt opstår der via kendskabet et grundlag for gensidig information til borgerne sådan, at kommunens sagsbehandler eksempelvis kan oplyse borgere om de frivillige tilbud og den frivillige forening omvendt ved, hvilken sagsbehandler der sidder med hvilket område og kan forberede borgeren på kontakt og dialog med kommunen. I sidste ende er det til glæde og gavn for både borgere, forening og kommune.

Med baggrund i disse to grundelementer: Anerkendelse/respekt og det personlige kendskab vil vi her forsøge mere konkret at vise, hvordan samarbejde kan opstå. Kapitlet trækker i høj grad på de redskaber til at skabe et godt frivilligmiljø, som er skitseret i kapitel 5, og viser hvordan de i praksis kan bruges til at få samarbejde i stand. I kapitlets første afsnit er der fokus på, hvordan foreningerne kan forberede sig på et samarbejde. Resten af afsnittene i dette kapitel gennemgår de forskellige faser i opstarten af et samarbejdsprojekt:

Kontakt og dialog mellem parterne → Samarbejde aftales → Samarbejdet formaliseres

Derudover findes i slutningen et afsnit med eksempler på, hvilke typer samarbejde der kan iværksættes.

Indhold - forgående side - næste side