5.5 Frivilligråd

Hvad er et frivilligråd?

Et frivilligråd er kort sagt en samarbejdsplatform mellem foreninger og kommune. Et frivilligråd kan ligesom frivilligpolitikker være en måde at udmønte intentionerne med Servicelovens §18. Frivilligrådet (det nationale råd nedsat af Socialministeren) har defineret lokale frivilligråd således:

”Et frivilligråd er (…) et officielt, men ikke lovpligtigt samarbejdsorgan, der kan bestå af medlemmer fra de frivillige sociale foreninger alene eller af repræsentanter fra både foreninger og kommune. Der eksisterer ingen særlige retningslinjer for, hvordan et frivilligråd skal fungere eller være opbygget”.

- At følge et godt Råd – Inspiration fra en case-undersøgelse af frivilligrådenes arbejde i fire kommuner. (2009) Frivilligrådet.

Frivilligråd kaldes noget vidt forskelligt rundt omkring og har helt forskellig historik og sammensætning. De tre kommuner i udviklingsprojektet giver lidt indblik i diversiteten:

• I Gribskov Kommune er deres ”Frivilligt Forum” en paraply for de lokale frivillige sociale foreninger, som siden 1999 har arbejdet for at styrke og være talerør for de lokale foreninger. Denne type frivilligråd er opstartet af foreningerne selv og fungerer sådan set autonomt i forhold til kommunen.
• I Tønder Kommune oprettede kommunen i foråret 2008 et frivillighedsråd og bad foreningerne om at opstille kandidater og stemme til et frivillighedsrådsvalg.
• I Jammerbugt Kommune er der ikke et frivilligråd – til gengæld fungerer bestyrelsen for Frivillighuset nærmest som et slags frivilligråd og ser det som deres arbejde at tale for og styrke de lokale foreninger.

Når det kommer til et frivilligråds arbejdsopgaver og fokusområder bliver billedet endnu mere broget. Frivilligrådets undersøgelse i fire kommuner peger på her fire forskellige måder at arbejde på – og der findes sikkert utallige andre måder i andre kommuner.

En bruttoliste over frivilligrådenes arbejde kunne se sådan ud:

• Indstille ansøgninger til §18 midler, som behandles af politisk udvalg
• Være videndelere mellem foreningerne og mellem forening og kommune
• Være høringspart for kommunen om tiltag, der berører det frivillige område
• Være brobyggere mellem kommunen og foreningerne – f.eks. i forhold til konkrete ønsker, projekter, samarbejdsaftaler osv.
• Fungere som interessevaretager, talerør og paraplyorganisation for de lokale foreninger.
• Være udførere af den handlingsplan, der besluttes på dialogmøder mellem foreninger og kommune.
• Arrangere kurser og foredrag for foreningerne og de frivillige.
• Være klageorgan i forhold til §18-midler og andre forhold relateret til kommunen.
• Udvikle fælles projekter foreningerne imellem.

Ud fra den meget forskellige praksis i og omkring frivilligråd kan man selvfølgelig spørge: Hvad skal man overhovedet med et frivilligråd? Spørger man de steder, hvor frivilligrådet fungerer godt, er der slet ikke tvivl om, at det er en god ting. Foreningerne og de frivillige får et samlingssted, hvor de med mere tyngde kan gå i dialog med kommunen. I forhold til et ønske om at skabe mere samarbejde mellem foreninger og kommuner kan frivilligrådet været et godt sted at starte. Man kan bruge frivilligrådet som brobygger til foreningerne bredt set, bede dem undersøge ønsker og behov for mere konkret samarbejde med kommunen blandt foreningerne eller som medinnovatør på nye tiltag på det sociale område. Uden et frivilligråd som samarbejdsorgan kan det være svært at finde en vej til at få alle foreninger i tale, ud over den dialog der kan være på et kortere møde/temadag. Samtidig er der god mulighed for at bruge rådet som sparringspartner i forhold til et ønske om at skabe mere samarbejde foreninger og kommune imellem.

Når det er sagt er det også Center for frivilligt socialt arbejdes erfaring, at rigtigt mange frivilligråd har svært ved at finde ud af, hvad de skal fokusere på. Samtidigt har de måske også svært ved at bevare kontakten til baglandet og etablere en god kontakt til kommunen. Det er vores erfaring, at det er afgørende at frivilligrådet har meningsfulde arbejdsopgaver. Meningsfulde både for baglandet, medlemmerne i rådet og for samarbejdspartnere i kommunen. Vi ved at jo mere konkrete og håndgribelige opgaver et frivilligråd har, jo nemmere har de ved at give mening og få betydning for alle parter.

Hvordan gør man?

Som i tilfældet med frivilligpolitik er det vigtigt at overveje, hvad der giver mening lokalt i forhold til et frivilligråd. Er der brug for en fælles platform for de lokale foreninger – hvad siger de selv? Har foreningerne allerede selv en organisering, som fungerer som paraply? Hvis man som kommune ønsker at oprette et frivilligråd, er det, ligesom med en frivilligpolitik, meget vigtigt at inddrage de frivillige fra starten. Derudover kan man overveje, hvordan man kan støtte op om rådets arbejde med eksempelvis penge til mødeaktivitet, sekretariatsstøtte (referatskrivning mm), kurser/temadage til rådets medlemmer.

I Tønder Kommune besluttede man fra kommunens side i forbindelse med kommunesammenlægningen at oprette et frivilligråd. Processen omkring oprettelsen af frivilligrådet forløb som følger:

1. Forvaltningen udarbejdede et forslag om nedsættelse af et frivilligråd. Forslaget blev politisk godkendt af relevant politisk udvalg. Udvalget blev også orienteret løbende igennem processen.
2. Alle frivillige sociale foreninger i kommunen blev inviteret til et stormøde i foråret 2007. Her fortalte en repræsentant fra et frivilligråd i en anden kommune om deres arbejde. Herefter blev det i grupper diskuteret, om det var relevant med et frivilligråd i Tønder Kommune og hvad dette råd skulle arbejde med. Fra hver gruppe blev der udpeget en bordformand, som indgik i en arbejdsgruppe.
3. Arbejdsgruppen mødtes nogle gange og lagde rammerne for frivilligrådets arbejde og vedtægter på baggrund af input fra stormødet. Parallelt med dette, arbejdede en arbejdsgruppe også på formuleringen af en frivilligpolitik. Forvaltningen tog sig af det konkrete skrivearbejde.
4. I efteråret 2007 blev der afholdt endnu et stormøde med deltagelse af alle de frivillige sociale foreninger. Her blev både frivilligpolitikken og vedtægterne for frivilligrådet fremlagt.
5. På forårets stormøde i 2008 blev det første valg til frivilligrådet gennemført. Alle foreninger havde to stemmer og alle kunne stille kandidater til rådet.

Erfaringen fra Tønder viser, at det tager tid at opstarte et frivilligråd og at opbakningen i forvaltningen, det politiske system og blandt foreningerne skal være på plads.

Det kan også være foreningerne selv, der opstarter et frivilligråd. Hvis en eller flere foreninger ønsker at oprette en paraply eller et samråd for de lokale foreninger, er det selvfølgelig vigtigt at få samlet så mange som muligt af disse til en debat om, hvordan rådet skal udformes, hvad de skal lave, hvem der skal være med osv.

Det er en god idé at have ideer og forslag til hvad rådet skal lave og hvorfor det er vigtigt at være med. Nogle råd oplever meget begrænset opbakning fra de lokale foreninger, når de først er i gang. Det er derfor værd også at overveje, hvordan forbindelsen til foreningerne i baglandet skal opretholdes og styrkes. Samtidigt viser erfaringen, at det kan anbefales at tænke i, hvordan rådets eksistensberettigelse skal bevares over for de lokale foreninger.

For ikke at risikere at foreningerne ikke vil bakke op om rådet, kan det være vigtigt at tænke i, hvordan foreningerne kan se resultaterne af rådets arbejde og oplever at rådet arbejder for dem. Det kan f.eks. være konkret i forhold til uddeling af §18-midler, i at bane vej for nye muligheder for foreningerne eller ved at skabe tilbud, som kun foreninger, der tilslutter sig rådet, kan gøre brug af.

En af de vigtige overvejelser er selvfølgelig, hvem der skal sidde i frivilligrådet. Nogen steder vælger man, at det udelukkende er frivillige der sidder i frivilligrådet. Disse vælges på et årligt stormøde eller lignende – ofte ud fra nogle forskellige valgkategorier, sådan at det sikres at både ældre-, patient- og børne/ungeforeninger eller at forskellige geografiske dele af kommunen bliver repræsenterede. Andre steder vægter man ikke, hvilke foreninger de frivillige i rådet kommer fra, men derimod at de har lyst og mulighed for at deltage aktivt i rådets arbejde. Nogle steder prioriterer man ideen om, at der skal være flere links til kommunen, og der sidder derfor også en kommunal repræsentant i frivilligrådet. På samme måde skal man overveje antallet af medlemmer i rådet – for mange kan gøre debatten på rådets møder besværligt, mens for få kan gøre, at der ikke er ressourcer nok til at lave et konkret stykke arbejde.

Uanset konstellationen er det vigtigt at have fokus på ejerskabet hos de lokale foreninger, som frivilligrådet skal repræsentere. Dette kan gøres ved at holde forskellige debat- og temamøder for foreningerne. Nogle steder har man, som i Svendborg, haft god erfaring med at holde separate møder med de forskellige foreninger i hver sin valgkategori. Således har man mødtes med ældreforeninger for sig og hørt dem om deres ønsker, behov og udfordringer i deres frivillige arbejde.

Læs mere

At følge et godt Råd – Inspiration fra en case-undersøgelse af frivilligrådenes arbejde i fire kommuner. Frivilligrådet 2009.

Hvor kan jeg hente yderligere hjælp og information?

Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde.

Indhold - forgående side - næste side