2. Introduktion til foreningshåndbogen

Denne håndbog er resultatet af Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner (herefter udviklingsprojektet), som Center for frivilligt socialt arbejde (herefter CFSA) indledte i 2007 og som afsluttes i 2011. Udviklingsprojektet har til formål at undersøge måder, hvorpå kommuner og frivillige sociale foreninger kan indgå i konkret samarbejde om opgaver, som kan komme både kommune, foreninger – og ikke mindst borgere – til gavn.

I projektet deltog Gribskov, Jammerbugt og Tønder kommuner. Udviklingsprojektet har fokus på både frivilligpolitikker og konkret samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og kommuner om en fælles målgruppe. Projektet handler blandt andet om at afdække sammenhængen mellem disse to – det vil sige, hvorvidt og i så fald hvordan konkret samarbejde og en frivilligpolitik gensidigt influerer og understøtter hinanden. I 2008 udgav vi en midtvejsrapport, som opsummerede erfaringer og spørgsmål fra udviklingsprojektet med særligt fokus på, hvorvidt frivilligpolitik kan være en frugtbar vej til at skabe samarbejde.

Håndbogens indhold og formål

Denne håndbog samler op på den viden og de erfaringer, vi har fået gennem arbejdet med frivilligpolitik og samarbejde i de tre kommuner, som deltog i udviklingsprojektet. Derudover indgår også viden og erfaringer fra andre kommuner, som vi her på CFSA er i kontakt med. I udviklingsprojektet har vi især gjort os erfaringer med, hvordan samarbejde mellem foreninger og kommuner kan opdyrkes og hvilke potentialer og muligheder der ligger i et øget samarbejde. Derudover har vi set nærmere på en række barrierer og udfordringer i samarbejdet mellem foreninger og kommuner (disse er yderligere uddybet i midtvejspublikationen).

I denne håndbog vil vi give nogle bud på, hvordan samarbejde kan opstå, hvordan det kan fungere og udvikles, samt hvordan barrierer og udfordringer kan overvindes. Det betyder dog ikke, at vi har fundet ”de vise sten” til overvindelse af barriererne og kan pege på eviggyldige løsninger på udfordringerne. Derimod kan vi præsentere nogle af de tanker og erfaringer, vi og deltagerne i udviklingsprojektet har gjort os om, hvad der skal til for at overvinde barriererne. Vi er af den opfattelse, at barriererne og udfordringerne får lov til at vokse sig store, hvis man netop ikke har øje for dem. Ved at være opmærksom på de forskellige barrierer og handle derefter kan man langt hen ad vejen overvinde dem. 

Formålet med håndbogen er at give foreninger og kommuner en guide til, hvordan samarbejde på forskellige niveauer kan komme i stand, hvad man kan gøre for at nærme sig hinanden og hvilke barrierer man skal være opmærksom på.

Håndbogen skal på let forståelig vis give værktøjer til, hvordan et samarbejde kan iværksættes. Der er således fokus på hvordan og ikke så meget på hvorfor (hvis du er interesseret i ”hvorfor”, se midtvejspublikationen s. 12). Det er et udgangspunkt for hele håndbogen, at samarbejde mellem foreninger og kommuner er positivt, ønskeligt og skal fremmes. Det kan selvfølgelig med stor relevans diskuteres, om samarbejde altid er godt, hvad det faktisk giver og om det altid er eftertragteligt. Det er dog ikke formålet med denne håndbog.

Håndbogen er opdelt i to dele efter de to parter i samarbejdet: foreninger og kommuner. Det vil sige, at den består af en ”håndbog til kommuner om samarbejde med foreninger” og en ”håndbog til foreninger om samarbejde med kommuner”. Du læser nu i den del, der retter sig mod foreninger og giver gode råd til, hvordan samarbejdet med kommunen kan komme i stand. Noget af teksten i de to dele af håndbogen er næsten identisk – dog med de forskellige målgrupper for øje. Det kan dog stadig være hensigtsmæssigt at orientere sig i håndbogen for kommuner, hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan kommunen kan være med til at styrke samarbejdet med foreningerne.

Film om samarbejde

I forbindelse med håndbogen er der udviklet to små film, der med et glimt i øjet helt kort fortæller, hvordan samarbejde mellem kommuner og foreninger kommer i stand. Filmene henvender sig lige som de to dele i håndbogen til henholdsvis foreninger og kommuner.

Se filmene.

Undervejs i håndbogen vil du møde Spørge Jørgen og Kloge Åge – der stiller spørgsmål og svarer. Du kan bruge dem til at orientere dig i håndbogen og se relevante pointer i de forskellige kapitler. Spørge Jørgen og Kloge Åge spørger og svarer begge ud fra både foreningers og kommuners perspektiv.

Håndbogen er udformet som en web-håndbog, hvor du kan læse og printe hele bogen eller dele, du har brug for. Undervejs er indsat links, der gør, at du både kan springe rundt i håndbogen og ud til andre sider på Centerets hjemmeside. Web-håndbogen giver også mulighed for, at vi løbende kan ændre og tilpasse håndbogens forskellige dele.

Hvis du har kommentarer, ændringsforslag, rettelser eller mangler noget i håndbogen, så lad os endelig vide det. På den måde kan håndbogen hele tiden forbedres og gøres mere relevant i arbejdet med at skabe bedre samarbejde mellem foreninger og kommuner. Du kan kontakte os på mail: info@frivillighed.dk eller på telefon: 66 14 60 61. 

Frivillige i fremtidens velfærd? Et aktuelt spørgsmål

Der er for tiden stort politisk fokus på fremtidens dystre udsigter for velfærdssamfundet. Der bliver flere ældre, væksten er gået i stå og befolkningen har store forventninger til kvaliteten af den velfærd, det offentlige kan tilbyde. Som et første indblik i denne fremtid oplever vi i disse år store besparelser på det offentlige område. Nogle peger på, at yderligere besparelser er løsningen. Andre mener, at udlicitering af velfærden til private virksomheder er løsningen. Andre igen understreger, at det er tid til, at civilsamfundet – medborgere, foreninger og selvejende institutioner – griber teten og for alvor tager ansvar i fremtidens velfærdssamfund. Senest har Knud Aarup, Lars Lundgaard og Ugebrevet Mandag Morgen sat skub på debatten om frivillige i fremtidens velfærd.

For os at se drejer debatten sig om flere typer frivillighed, hvilket ofte glemmes. Der kan, som vi ser det, overordnet tales om tre typer af inddragelse af frivillige i fremtidens velfærdssamfund – og tre typer af organiseringer, der kan løse denne opgave:

1. Det offentlige lægger velfærdsydelser og/eller lovpligtige opgaver (skal-opgaver) ud til frivillige organisationer i civilsamfundet – enten i form af outsourcing eller via driftsaftaler. Her vil der oftest være tale om store frivillige organisationer eller selvejende institutioner.
2. Det offentlige samarbejder med frivillige organisationer om opgaver. Dette kan godt være lovpligtige skal-opgaver, men vil oftest være ikke-lovpligtige kan-opgaver, som de frivillige organisationer kan løse som et supplement til det offentlige. Her vil der oftest være tale om frivillige foreninger og organisationer med både ansatte og frivillige.
3. Det offentlige inddrager frivillige medborgere direkte i kommunens egne velfærdsydelser, der er beskrevet i lovgivningen. De frivillige er her med til at supplere både kommunens kan- og skal-opgaver. Her er der oftest tale om enkelt-frivillige, som ikke er organiseret i en frivillig forening.

I debatten om frivillige i fremtidens velfærdssamfund glemmes det ofte, at der kan være tale om flere former for inddragelse og samarbejde. Denne debat aktualiserer selvfølgelig vores arbejde i udviklingsprojektet og denne håndbog i særdeleshed. For hvis frivillige skal være en del af fremtidens velfærd, er det afgørende i praksis at vide, hvordan man kan få dette samarbejde i stand. Vi har dog her i håndbogen fokus på type 2 – nemlig samarbejdet mellem foreninger og en offentlig myndighed (her kommuner).

Når vi i denne håndbog taler om samarbejde, mener vi samarbejde set i et bredt perspektiv og på mange niveauer. Samarbejde kan i denne forståelse være alt lige fra uformel kontakt, hvor man bare kender til hinanden, til egentlige partnerskaber, der oftest er baseret på nedskrevne aftaler. Vi anlægger dette brede perspektiv, fordi vores erfaring siger, at mange forskellige typer og niveauer af samarbejde kan være hensigtsmæssige og givende for begge parter. Det at man som frivillig har en uformel kontakt til en medarbejder i kommunen, kan også give stor værdi for kommunen og for de borgere, der er i fokus.

Det som vi oven for portrætterer som type 3 – inddragelse af enkelt-frivillige i kommunen er i høj grad på dagsordenen i mange kommuner lige nu. Det diskuteres, hvordan også enkeltpersoner eller medborgere kan indgå i et samarbejde med offentlige institutioner. Som nævnt har denne håndbog fokus på samarbejdet mellem foreninger og kommuner. Nogle af erfaringerne vil kunne bruges i forhold til inddragelse af enkeltpersoner eller medborgere som frivillige i offentlige institutioner. Samtidigt vil nogle af erfaringerne også kunne udbredes til andre dele af den offentlige sektor – statsinstitutioner og regionale institutioner f.eks. sygehusene. For at imødekomme den megen fokusering på inddragelse af enkelt-frivillige, har vi inkluderet et kapitel om frivillige i kommunale institutioner for at kunne sætte fokus på de muligheder og udfordringer, der ligger deri. Denne type frivillighed har ikke været en del af udviklingsprojektets arbejdsområde, og der er ikke systematisk blevet samlet viden ind om denne type frivillighed i centeret. Kapitlet bygger på viden indhentet fra samarbejdsparter i den frivillige verden, kommuner og frivillige, der kontakter centerets rådgivning og konsulenttjeneste.

Centralt i hele debatten om frivillige i fremtidens velfærd står spørgsmålet om grænsedragningen mellem de frivilliges opgaver og det offentliges opgaveløsning. For hvad kan og ikke mindst skal frivillige kunne løfte og hvor skal kommunens ansatte løse opgaverne? Skal de frivillige være et supplement til det offentlige eller skal frivillige også kunne overtage opgaver, som kommunerne har ansvaret for? Hvor går grænserne for borgernes personlige ansvarlighed og engagement i forhold til fællesskabets (kommunen eller staten)?

Allerede i 2001 blev der fastlagt et Charter for samspil mellem det frivillige Danmark /Foreningsdanmark og det offentlige, som skulle danne grundlag for lokale aftaler om samarbejde. Senest har Frivilligt Forum i samarbejde med FOA udgivet en avis om spilleregler for samarbejde mellem de ansatte og de frivillige på institutionerne. Spørgsmålet står også centralt i Regeringens civilsamfundsstrategi, som udkom i oktober 2010.

Denne håndbog har ikke til formål at give et endeligt svar på disse spørgsmål. Hvor grænsen mellem frivillige og ansatte skal trækkes, er ikke klar. Nogle mener, at der må skelnes mellem kommunens kan- og skal- opgaver – dvs. at de opgaver, kommunen ved lov skal gøre, skal udføres af ansatte, og at frivillige kan supplere med kan-opgaver f.eks. at lave sangeftermiddage for ældre på plejehjem. Andre peger på, at grænsen går ved normering og at frivillige aldrig må blive en del af institutionens normering og dermed en del af skemalægningen. Andre igen mener, at frivillige må rigtigt mange ting, så længe man betragter dem som en erstatning for pårørende og ikke for ansatte. Sidst, men ikke mindst findes også fortalere for, at de frivillige og frivillige organisationer må udføre lige de opgaver de vil, så længe det er i overensstemmelse med den borger, opgaven udføres for.

De konkrete erfaringer viser dog, at debatten om afgrænsning mellem frivillige og ansatte er svært at fastsætte i praksis. Nogle gange har en frivillig særlige kompetencer, der gør ham eller hende fagligt kompetent til at løse særlige opgaver. Andre gange betyder muligheden for at få hjælp fra frivillige, at opgaver, der ellers skulle løses af ansatte, mere naturligt bliver en del af de frivilliges arbejde – f.eks. er der eksempler på velkørende indkøbsordninger for ældre drevet af frivillige. Det er altså ikke helt nemt at trække linjen et sted!

Samtidigt kan det ikke understreges nok, hvor vigtig debatten er og hvor centralt det er, at den bliver taget i forbindelse med initiativer til yderligere samarbejde. Vores erfaring er, at spørgsmålet om afgrænsning, rollefordeling og spilleregler må afklares lokalt, når samarbejde kommer på tale.

Erfaringen viser også, at det er overordentligt vigtigt at få talt om dette, så man ikke går ind til samarbejdet med to helt forskellige forståelser af målet med samarbejdet og arbejdsdelingen mellem de to parter. Er afgrænsningen mellem frivillige og ansatte ikke på plads, kan flere af de barrierer, vi i denne håndbog tager fat i – eksempelvis mistro og bekymring blandt ansatte og frivillige – blive uoverstigelige.

Her kan du læse mere

• Spilleregler. Avis udgivet i forlængelse af konferencen: ”Frivillige i velfærden”. FOA og Frivilligt Forum. 16. september 2010.
• National civilsamfundsstrategi - En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Regeringen Oktober 2010.
• §18 redegørelse 2010 - Kvantitativ redegørelse, Kvalitativ redegørelse.
• Charter for samspil mellem det frivillige Danmark /Foreningsdanmark og det offentlige.

Afgrænsning

Denne håndbog henvender sig både til frivillige, ledere, bestyrelser og ansatte i foreningerne. Det kunne have været ønskeligt at lave en særlig håndbog til hver af disse grupper for at sikre, at de får de informationer og gode råd, som særligt angår dem. Dette har dog ikke været omfangsmæssigt muligt. Samtidigt er det relevant, at alle grupper kender til de forskellige niveauer af initiativer, der kan tages for at styrke samarbejdet.

Som nævnt har udviklingsprojektet fokus på lokale frivillige sociale foreninger og lokale afdelinger af landsorganisationer og deres samarbejde med kommunen. I projektet har vi ikke beskæftiget os med landsorganisationernes samarbejde med kommuner, hvilket ofte foregår i større projekter/koncepter, som kommunerne tilbydes samarbejde om (f.eks. Kræftens Bekæmpelses ”Solsikker kommune”). De selvejende institutioner, der har driftsoverenskomster med kommunerne (type 1 samarbejde – se ovenfor), er heller ikke medtaget her. Begge typer organisationer er dog meget velkomne til at læse med i håndbogen og tage det med, de finder brugbart. Vi beskæftiger os heller ikke her med foreninger på andre områder – f.eks. sport, fritid og kulturforeninger – om end de også er velkomne til at læse med. Her kan du se en definition af, hvad frivilligt socialt arbejde er.

Indhold - næste side