Status på erfaringer med partnerskaber

Kejserens nye klæder eller nyskabende samarbejdsform?

Af Mette Hjære, konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde.

Inden for de seneste ti år er begrebet partnerskab dukket op ved enhver tænkelig lejlighed, når politikere, embedsmænd, erhvervsledere m.fl. taler om de udfordringer, vi står overfor nationalt, regionalt og globalt.

Hvad enten vi diskuterer og stiller spørgsmål om klimaproblemer, teknolo-giske forandringer eller socialpolitiske problem-stillinger, er svaret partnerskaber.

Traditionen tro, har begrebet nu også, efter at være vel integreret i den offentlige og private sektor, forplantet sig til den frivillige sociale sektor.

Her bliver det mødt med lige dele begejstring og skepsis: Er der i virkeligheden ikke bare tale om ”kejserens nye klæder” og ”gammel vin på nye flasker” – eller står vi overfor en nyskabende, frugtbar samarbejdsform mellem den offentlige og frivillige sektor?

Modelprojekt om partnerskaber

I to år har Center for frivilligt socialt arbejde fulgt tre spændende partnerskaber fra deres helt spæde start.

Partnerskaberne er indgået mellem en række frivillige og offentlige organisationer – nemlig mellem:

1. Ældremobiliseringen og Århus kommune
2. Vindrosen og Esbjerg kommune
3. Mødrehjælpen, Rødovre kommune, Frederiksberg kommune, Rødovre/Hvidovre politi og Frederiksberg politi

Her sætter vi fokus på de erfaringer de tre partnerskaber har opnået igennem projektperioden.

I menuen til venstre kan du foruden partnerskabskontrakterne læse tre interviews med den ene "halvpart" i partnerskaberne, nemlig de frivillige organisationer, som fortæller om deres erfaringer med de konkrete partnerskaber.

Her i artiklen samler vi op på nogle af resultaterne fra partnerskabsprojektet.

Erfaringer med partnerskaber

Center for frivilligt socialt arbejde har i to år fulgt de partnerskaber, som Mødrehjælpen, Vindrosen og Ældremobiliseringen har etableret med deres respektive kommunale partnere.

Formålet med projektet har været at udvikle, dokumentere og formidle en række modeller for, hvordan man kan indgå partnerskaber mellem frivillige og offentlige organisationer på det sociale område.

Vi har deltaget i deres partnerskabsmøder og andre arrangementer, gennemført interviews med de involverede, afholdt udviklingsdage med mere.

På den baggrund har vi fået en grundlæggende viden om hvordan et partnerskab bliver til og hvilke organisatoriske forudsætninger det kræver.

Erfaringerne fra projektet, og de anbefalinger vi kan give om partnerskaber, er således hentet i de tre cases.

De deltagende frivillige organisationer er alle forskellige med hensyn til målgruppe og aktiviteter, men både organisatorisk og økonomisk har de en række fællestræk – der er tale om veletablerede organisationer med en forholdsvis stabil økonomi og lønnet personale til at varetage de daglige opgaver i partnerskabet.

Partnerskaberne har båret frugt

Interviewene med Mødrehjælpen, Vindrosen og Ældremobiliseringen, viser, at partnerskaberne allerede på forskellig vis har båret frugt.

Partnerskaberne har medført en større helhed i den sociale indsats og betydet en øget synlighed og gennemslagskraft både i forhold til de respektive partnerskabers målgrupper og i forhold til de deltagende organisationer.

Partnerskaberne har også givet opmærksomhed – bl.a. fra medier, kommuner og andre frivillige organisationer.

I enkelte tilfælde har partnerskabet dog også givet anledning til misundelse fra organisationer, der føler sig forbigået eller er bekymret for de mindre organisationer og foreninger – kan de være med i partnerskabskapløbet, og hvad vil der ske med dem, hvis de ikke kan?

Partnerskaber tager tid

En klar og tydelige erfaring fra projektet er, at partnerskaber tager tid. Processen med at etablere et partnerskab er lang – i alle tre partnerskaber tog det cirka et år fra den første idé eller kontakt til partnerne var klar til at underskrive kontrakten. Derefter følger ’hverdagen’, hvor partnerskabet for alvor skal stå sin prøve. Kontraktens intentioner skal omsættes til handling, og igen tager det tid at få samarbejdet realiseret, at få de aftalte aktiviteter og opgaver igangsat – og finde hul i kalenderen til det næste partnerskabsmøde.

Tiden og den lange proces har dog flere positive betydninger. For det første har det været vigtigt for partnerskaberne med et grundigt forarbejde, og at få opgaven og rammerne for samarbejdet nøje gennemtænkt og diskuteret. For det andet har det også betydet, at parterne har lært hinanden godt at kende.

Kommunerne og de frivillige organisationer har fået indsigt i hinandens organisationer, og i de vilkår og forudsætninger de hver især arbejder under. Denne indsigt er vigtig, både for de enkelte organisationer i partnerskabet og – som en afledt effekt – for det fremtidige samarbejde mellem den offentlige og frivillige sektor.

Bygger på personlige relationer

I projektet har vi endvidere erfaret, at partnerskaber bygger på personlige relationer, og at disse relationer har betydning for etableringen af, og stabiliteten i samarbejdet.

I flere af de partnerskaber vi fulgte, kendte parterne hinanden i forvejen og havde positive erfaringer med at samarbejde. Dette kan være forklaringen på, at der hurtigt blev etableret gode og tillidsfulde relationer mellem de centrale personer i partnerskabet, hvilket igen havde en gavnlig effekt på processen.

Når partnerskaber bygger på personlige relationer, bliver de imidlertid også langt mere sårbare, hvis der sker ændringer eller udskiftninger i personkredsen, f.eks. i forbindelse med jobskifte, sygdom eller andre fraværsperioder. Man kan sjældent undgå sygdom eller jobskifte - det er et almindeligt vilkår for alle organisationer. Derfor er det vigtigt, at organisationerne sørger for, at partnerskabet bliver godt forankret i organisationen således, at ejerskabet for partnerskabet ikke hviler på meget få personer.

Er det så Kejserens nye klæder?

Erfaringerne fra partnerskabsprojektet, som kort er blevet præsenteret her, giver et godt billede af de styrker og udfordringer et partnerskab giver.

En tydelig erfaring er, at partnerskaber tager tid, og derfor er det måske også for tidligt at dømme partnerskaber ude eller inde. Meget tyder dog på, at der er tale om en frugtbar, og i mange henseender, nyskabende samarbejdsform, særligt fordi den sætter nogle meget klare rammer for et ligeværdigt samarbejde. Der er intet hierarki i et partnerskab, for partnerne har lige megen indflydelse og bestemmelsesret, også selvom de ikke bidrager med lige meget.

Partnerskaber er dog ingen ”guldgrube” – de er ikke en hurtig genvej til økonomisk støtte eller til besparelser på det kommunale budget. Men de er en ressourcetilførsel, når det drejer sig om viden, indsigt og udvikling af organisationer – offentlige såvel som frivillige.

Rapport om partnerskaber

Erfaringer og resultater fra Center for frivilligt socialt arbejdes projekt om partnerskaber mellem frivillige og offentlige organisationer udkommer i rapportform i foråret 2005. I 2005 vil vi desuden arbejde videre med at udvikle partnerskaber, bl.a. ved at tilbyde metodeseminarer og netværk om emnet.

Kontakt Mette Hjære på telefon: 66 14 60 61 eller e-mail: mh@frivillighed.dk hvis du vil vide mere om modelprojektet.

Kilde: Frivillig, nr. 72, december 2004.