frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-viden.gif  
 

FAQ - få svar på spørgsmål om frivilligt arbejde

Her kan du få svar på en række ofte stillede spørgsmål om fakta, tal og begreber i den frivillige sektor og frivilligt socialt arbejde. Finder du ikke svar på det du leder efter, er du meget velkommen til at kontakte os.

Indhold

 Eksisterer der en definition af ordet 'frivillig'?

Nej der eksisterer ikke en definition, men på Center for frivilligt socialt arbejde bruger vi betegnelsen 'frivillig' om en person, der udfører frivilligt arbejde med flg. karakteristika:

  • Indsatsen er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang.
  • Indsatsen er ikke lønnet.
  • Indsatsen udføres over for personer uden for egen familie og slægt og indsatsen er til gavn for andre end én selv og ens familie.
  • Indsatsen er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde.

Denne "definition" af 'frivillig' og 'frivilligt arbejde' kommer oprindelig fra publikationen: De frivillige – Hvad taler vi om og hvad forskes der i? Af Lars Skov Henriksen. Udgivet af Socialministeriet, Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer, 1995.

Læs mere om definitionen af frivilligt socialt arbejde.

Tilbage til top

Hvad er en frivillig organisation?

Indenfor den frivillige sektor, er der mange typer af organisationer. Nogle er foreninger og organisationer, andre er selvejende institutioner eller fonde. Ud over, at de organiserer sig forskelligt, arbejder de indenfor mange forskellige samfundsområder, som eksempelvis kultur og fritid, miljø, politik, arbejdsmarkedet og det sociale og sundhedsmæssige område.

Det er indenfor det sociale og sundhedsmæssige område, at vi finder de frivillige sociale organisationer.

Organisationerne adskiller sig på mange måder fra hinanden, men de tilhører den frivillige sektor, når de opfylder følgende 5 kriterier:

En frivillig organisation er:

  1. Formelt organiseret dvs. den skal have en form for juridisk status eller en permanent form med bl.a. vedvarende aktiviteter, formelle mål, en ledelse, et navn, en adresse eller et mødested.
  2. Uafhængig af det offentlige. En frivillig organisation må ikke være kontrolleret af den offentlige sektor, og den skal være organisatorisk adskilt derfra.
  3. Nonprofit. En frivillig organisation skal arbejde nonprofit, dvs. det må ikke være dens primære formål at skabe profit, og organisationen må ikke være styret af kommercielle mål og hensyn. Et evt. overskud skal bruges i overensstemmelse med organisationens formål.
  4. Selvbestemmende. En frivillig organisation skal selv kunne bestemmer over egne anliggender, og må ikke være kontrolleret af andre organisationer. se ud osv.
  5. Frivilligt engagement og deltagelse. Deltagelse i en frivillig organisation skal være frivillig, dvs. at medlemskab og bidrag i form af arbejdskraft eller økonomisk støtte, skal være frivilligt for den enkelte.

Læs mere om definitionen af en frivillig organisation i hæftet: Definition af den frivillige sektor i Danmark. Af Bjarne Ibsen og Ulla Habermann, 2005.

Tilbage til top

Hvad er den 'frivillige sektor'?

I Danmark er udtrykket 'den frivillige sektor' udbredt i politiske sprogbrug, i den offentlige forvaltning og indenfor den samfundsvidenskabelige forskning.

Begrebet betegner aktiviteter og organisationsformer, der hverken er offentlige eller kommercielle, og som heller ikke hører ind under ’familien’.

Der eksisterer langt fra en entydig forståelse af, hvad den frivillige sektor består af, men begrebet fungerer som fællesnævner for en række organisationsformer, der længe har været udbredte og kendte i Danmark. Det gælder først og fremmest foreningerne, de selvejende institutioner og de almennyttige fonde.

figur af stat, marked og civilsamfund (382)

Læs mere om definitionen af den frivillige sektor i hæftet: Definition af den frivillige sektor i Danmark. Af Bjarne Ibsen og Ulla Habermann, 2005.

 

Tilbage til top

Hvor mange mennesker i Danmark udfører frivilligt arbejde?

Den seneste kortlægning af danskernes frivillige arbejde (2004) viser, at 35 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde - det svarer godt og vel til 1,5 millioner frivillige i alt . 6 pct (godt og vel 260.000) af danskerne er frivillige inden for social og sundhedsområdet - fordelt på ca. 3 pct. (130.000) til hvert område.

Tallene er udregnet på baggrund af antallet af danskere over 16 år pr. 1. januar 2004 (4.317.772).

Tilbage til top

Hvem er hyppigst frivillige – mænd eller kvinder?

Mænd laver oftere frivilligt arbejde end kvinder, når vi ser på hele det frivillige arbejde. Blandt de mænd, der deltog i Frivillighedsundersøgelsen var 38 % frivillige, mens 32 % af de kvinder, som deltog i undersøgelsen var frivillige.

Forskellen på mænd og kvinders indsats er størst på fritidsområdet, hvor det især er indenfor idræt, at der er flest mænd. Men også på politik- og boligområdet er mændene lidt mere aktive end kvinderne. Til gengæld er kvinderne mere aktive end mændene på det sociale område.

Tilbage til top

Hvem er hyppigst frivillige – de ældre eller de unge?

Når vi ser på hele det frivillige arbejde, er ældre over 65 år den aldersgruppe, hvor færrest arbejder frivilligt, mens den aldersgruppe hvor der er flest frivillige, er mellem 30 og 49 år. På det social område er de ældre over 65 år dog lige så aktive som frivillige i de øvrige aldersgrupper.

Tilbage til top

Hvor er det mest populært at være frivillig?

De fleste frivillige finder vi inden for kultur, idræt og fritidsområdet – her er 18 % af de, som deltager i frivilligt arbejde, engageret. Inden for det sociale og sundhedsmæssige område er 6 % af de, som deltager i frivilligt arbejde, engageret.

Tilbage til top

Hvor mange timer bruger danskerne i gennemsnit på frivilligt arbejde?

De frivillige bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på deres frivillige arbejde. Unge frivillige mellem 16 og 29 år er den aldersgruppe, som bruger forholdsvist flest timer på frivilligt arbejde – godt 20 timer pr. måned.

Tilbage til top

Hvor mange frivillige organisationer og foreninger findes der i Danmark?

Frivillighedsundersøgelsen (2004) fastslår, at der er 100.200 organisationer og foreninger i Danmark. Heraf er cirka:

  • 83.000 foreninger
  • 8.000 selvejende institutioner
  • 6.200 almennyttige fonde
  • 3.000 landsdækkende organisationer

Læs mere om definitionen af frivillige organisationer.

Findes der en oversigt over alle frivillige organisationer og foreninger i Danmark?

Nej, der eksisterer ikke en samlet oversigt over alle frivillige organisationer og foreninger i Danmark. Center for frivilligt socialt arbejde har en vejviser, som henviser til de godt 350 landsdækkende foreninger og organisationer inden for social- og sundhedsområdet som vi kender til.

Tilbage til top

Hvor mange frivillige og ansatte er beskæftiget i den frivillige sektor?

Opgaverne i den frivillige sektor varetages både af frivillige og af lønnede medarbejdere. Hvis man omregner den tid de 1,5 millioner frivillige i Danmark bruger på frivilligt arbejde til fuldtidsstillinger (årsværk) svarer det til 110.000 ’fuldtids-frivillige’ (årsværk).

Frivillighedsundersøgelsen fastslår, at den lønnede arbejdskraft i den frivillige sektor udgør 140.000 heltidsaktive (årsværk). Den lønnede arbejdskraft er altså større end den frivillige!

Tilbage til top

Hvor kommer den frivillige sektors indtægter fra?

Den frivillige sektor har indtægter på i alt 96,4 mia. kroner om året.

  • 50 % af den frivillige sektors indtægter kommer via indbetaling af medlemskontingenter og produktion af varer og serviceydelser
  • 37 % kommer via overførsler fra det offentlige
  • 7 % kommer fra gaver og sponsorering (filantropi)
  • 6 % er andre indtægter f.eks. renter o.l.

Tilbage til top

Hvad er den økonomiske værdi af det frivillige arbejde?

Den økonomiske værdi af den frivillige sektor kan beregnes på forskellige måder. I Frivillighedsundersøgelsen (2004) er værdien opgjort i % af BNP (Bruttonationalproduktet).

  1. Værdien af den frivillige sektors produktion udgør 7,1 % af BNP
  2. Værdien af det frivillige ulønnede arbejde udgør 2,5 % af BNP

I Frivillighedsundersøgelsen er den samlede værdi af den frivillige sektor således opgjort til 9,6 % af BNP svarende til 134,5 mia. kroner.

Tilbage til top

blank.gif Faktaoplysninger

Fakta om frivilligt arbejde

Vi har oprette en side, hvor vi præsentere dele af den forskningsbaserede viden som er tilgængelig om den frivillige sektor.

Under Fakta finder du en række sider om blandt andet karakteristika ved frivillige og frivillige organisationer, du kan se definitioner på frivilligt arbejde og frivillig organisation og læse en kort gennemgang af den frivillige sektors historiske udvikling.

nyheder til dig.JPG

Tilmelding til nyheder

Vil du gerne have nyheder om aktiviteter, tilbud, kurser mv. fra Center for frivilligt socialt arbejde?

tilmeld dig vores nyhedsbrev - det er ganske gratis.

Vi sender nyhedsbrevet ud den sidste torsdag i hver måned til mere end 3000 modtagere.