![]() |
||||||||
|
||||||||
Projekt Frivillige
Tag en tørn som frivillig ved siden af din uddannelse, og få et diplom, du kan vedlægge dit eksamensbevis. Sådan lyder opfordringen i "Projekt Frivillig" - et nyt initiativ under Social-, Kultur og Undervisningsministeriet. Alle elever på ungdomsuddannelserne bliver fra februar 2010 tilbudt at deltage i et forløb med minimum 20 timers frivilligt arbejde. Det kan eksempelvis være som fodboldtræner eller lektiehjælp i en velgørende organisation. Forløbet med frivilligt arbejde foregår i løbet af uddannelsen og ligger uden for skoletiden. I alt er der afsat 8,8 millioner kroner om året på finansloven til Projekt Frivillig, som udspringer af et udvalg, som er nedsat af Indenrigs- og Socialministeriet i forbindelse med kvalitetsreformen. Udvalget, som færdiggjorde sit arbejde med en rapport i efteråret 2009, bestod ud over Socialministeriet af hhv. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, lederforeningerne, elevorganisationerne og de frivillige organisationer. Er du interesseret i at læse udvalgets rapport, kan du hente den nederst her på siden. Landssekretariat på Center for frivilligt socialt arbejdeProjekt Frivillig har et landsdækkende sekretariat på Center for frivilligt socialt arbejde i Odense. Landssekretariatet er Projekt Frivilligs centrale samlingspunkt og har ansvar for at gennemføre initiativet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de frivillige foreninger og organisationer. Projekt Frivilligs aktiviteter og samarbejdsrelationer vil være på plads i løbet af foråret 2010 og vi forventer, at initiativet vil være fuldt udbygget fra og med august 2010. Læs mere om initiativet på Landssekretariatets hjemmeside www.projektfrivillig.dk Kontakt
Du kan også kontakte Landssekretariatet på Center for frivilligt socialt arbejde, Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense, tlf: 66 14 60 61, mail: info@frivillighed.dk. Download |
Bestil vores nyhedsbrevVil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer? Så bestil vores gratis nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned. |
|||||||


