Start af selvhjælpsgrupper

Forord

Dette arbejdshæfte er tænkt som en hjælp til mennesker, der ønsker at starte selvhjælpsgrupper. Det kan være som et nyt tilbud i deres forening, eller det kan være en kreds af mennesker, der ikke er organiseret på nogen måde, men "bare" er optaget af tanker om hjælp til selvhjælp gennem gruppesamvær.

Jeg har arbejdet med selvhjælpsgrupper siden 1989, hvor vi blev hjulpet i gang af Lisbeth Bonde Petersen, Sdr. Bjert. I de mellemliggende år har selvhjælpsgruppe-metoden bredt sig over hele landet, både som selvstændige lokale projekter og som et tilbud i patientforeninger.

Når de har været en succes, hænger det blandt andet sammen med, at deltagelse i en selvhjælpsgruppe kan forebygge de negative følger af sygdom og isolation. Deltagerne opdager, at de ikke er alene i verden med deres problemer, og de oplever, at de selv kan gøre noget for at forbedre deres liv. Der er megen glæde forbundet med selvhjælpsgrupper!

Man kan ikke læse sig til alting. Det kan derfor være en god starthjælp at tage kontakt til et eksisterende selvhjælpsinitiativ, og få råd og dåd der fra. Bagerst i hæftet kan I finde adresser og telefonnumre, som kan vise vej til lokale "selvhjælpere".

Dette hæfte er en omredigering af pjecen "Start af osteoporosegrupper", som blev udarbejdet for Osteoporoseforeningen i februar 2001.

God fornøjelse med jeres selvhjælpsgrupper.

Anne Diemer, Thy, Oktober 2001.

(revideret 2006, Center for frivilligt socialt arbejde).

1. Hvad er selvhjælpsgrupper

Selvhjælpsgrupper er selvstyrende samtalegrupper for mennesker, der er "i samme båd". Enhver har selv valgt at deltage i gruppen, ud fra et ønske om at gøre noget godt for sig selv. Selvhjælpsgrupper er også små arbejdsfællesskaber, dannet af mennesker, der er gået sammen om at bearbejde et problem eller en interesse, de er fælles om.Selvhjælpsgrupper er ikke behandling, men fælles handling. Det er det lyttende og samtalende fællesskab, der er gruppens "metode".

Det er min erfaring, og forskning bekræfter dette, at mennesker ofte har stor glæde og nytte af at deltage i disse grupper: Deltagerne fortæller, at mødet med ligestillede har brudt den isolation, de befandt sig i. Mange gruppedeltagere har fået ny viden, både om eventuelle sygdomme og behandlingsmuligheder; styrket selvtillid, venskaber og nye handlemønstre er andre resultater af at være med i en selvhjælpsgruppe. Alt i alt oplever mange et forbedret fysisk og psykisk velbefindende.

Værdier

Frivillighed og tro på ideen. En selvhjælpsgruppe bygger på, at deltagerne kommer frivilligt, at de har lyst til at være med, og at de er engagerede og tager modet til at melde sig. Man kan ikke henvises af hverken læge eller en velmenende nabo til en gruppe. Andre kan anbefale, foreslå, hjælpe med at finde telefonnummer osv., men vil man være gruppedeltager, må man tage modet til selv at henvende sig.

Når man har talt med selvhjælpgruppens koordinator, beslutter man, om man vil deltage. Hvis man efter det første møde i gruppen synes det slet ikke passer til ens forventninger, kan man naturligvis melde sig ud igen ved at henvende sig til koordinator. Men det er vigtigt at give gruppen en chance, og "holde ud" de første gange. Også de frivillige, der hjælper gruppen i gang, deltager fordi de er engagerede og tror på idéen.

Gensidighed og ligeværdighed

Samværet og processen i gruppen hviler på og lever af gensidighed og ligeværd: man giver noget og man får noget. Sådan er den gode samtale, sådan er det givende samvær.

Ingen kan tage det personlige ansvar fra nogen; deltagerne deles om ansvaret for deres gruppe. Man møder hinanden med respekt og tillid. Gruppedeltagerne har i fællesskab ansvaret for at samværet i gruppen bliver tilfredsstillende. Gennem, et ofte bevæget og muntert, samvær og erfaringsudveksling frigøres livsmod og evne til at leve sit liv på de betingelser, hver enkelt deltager nu har.

Tavshedspligt

Alle i gruppen lover hinanden ikke at viderebringe personlige oplysninger udenfor gruppen. Navn og adresse på deltagerne hører til de personlige oplysninger. Alle i gruppen skal være indforstået med, at denne moralske tavshedspligt også gælder efter at gruppen er slut.

Tavshedspligten er ikke et forsøg på at gøre selvhjælpsgruppen "mystisk", men en tryghed for, at det deltagerne taler om på deres møder forbliver indenfor gruppens kreds.

De frivillige igangsættere og gruppekoordinator har naturligvis samme tavshedspligt. Det er nødvendigt at alle har forståelse for, hvor vigtigt det er for en tryg arbejdsproces, at man overholder sin moralske tavshedspligt.

I øvrigt er det min erfaring at det er meget sjældent, den moralske (solidariske) tavshedspligt bliver brudt. Hvis det alligevel sker, at der smutter personlige oplysninger ud fra gruppen, er man nødt til at drøfte konsekvenserne. Det kan være at stoppe gruppen, eller udmelde den, der har brudt den moralske tavshedspligt.

Grænser - hvem kan være med

Det afgørende for at kunne deltage i en selvhjælpsgruppe er at man er motiveret, kan forstå og overholde aftalerne om tavshedspligt og mødetider, og endelig at man kan tage det nødvendige medansvar for gruppens liv. Man skal kunne lytte og kunne rumme andres beretninger. Der skal altså et vist overskud til at deltage i en selvhjælpsgruppe.

Mennesker med store misbrugsproblemer - hvad enten der er tale om stof-, alkohol- eller medicinmisbrug - kan ikke deltage i gruppearbejdet. Og mennesker, der er i akut krise eller alvorligt syge, kan have det for svært til at deltage i en selvhjælpsgruppe. Her må koordinatoren eller igangsætterne være opmærksomme på at finde professionelle hjælpemuligheder, og opfordre personen til at søge den form for hjælp. Selvhjælpsgrupper behandler ikke, de kan være en hjælp til at handle.

2. Rammer for start af selvhjælpsgrupper

Når man starter noget nyt, er der nogle forhold, som det er værd at overveje.

Følgende er en "huskeseddel", som I kan gå frem efter. Tilpas punkterne til jeres lokale forhold, det er dem, I skal arbejde efter.

Hvad vil I

Når det handler om at starte selvhjælpsgrupper, er målet sat: I vil udvikle et tilbud til borgerne, eller måske udelukkende til jeres medlemskreds, om at deltage i en gruppe, med det formål at støtte deltagerne til at få en bedre hverdag gennem samvær og erfaringsudveksling.

Hvorfor vil I det

For at få en god start og en god proces omkring jeres kommende grupper, er det godt at bruge lidt tid på at tænke på, hvad ens egen motivation er, og hvad der er ens egen baggrund for ønsket om at starte selvhjælpsgrupper:

• Jeg har selv oplevet et behov for at møde ligestillede
• Jeg har mødt andre, der har behov for gruppesamværet
• Vi ønsker at gøre noget for "en god sag", eller at udvikle flere tilbud til medlemmerne i vores forening
• Er der andre motiver?
• Initiativtagernes motiver vil ofte være forskellige. Det er der ikke noget forkert ved. Det afgørende er at I, der tager initiativet, og dermed er en initiativgruppe, kan arbejde godt sammen og træffe fælles beslutninger. Den tid I bruger på at drøfte motiver og mål er godt anvendt.

Hvem er initiativtagere

Det er vigtigt at initiativgruppen hverken er for stor eller for lille: Men nok til at dække de opgaver, der byder sig, og ikke flere end at det er nemt at aftale møder og arbejdsdeling.

I skal have aftalt hvem der skal være ansigtet udadtil, altså koordinator i forhold til grupperne. En eller to?

Hvis nogle af jer sidder i bestyrelsen for foreningen, skal det være helt klart, at der ikke går personoplysninger fra koordinator og igangsættere til bestyrelsen.

Læg en plan

For at have rimeligt styr på processen, er det godt at lægge en plan for et halvt eller helt år.

Læg budget

Synliggørelse: Skal der, for at synliggøre tilbuddet om grupper holdes flere offentlige møder? Skal pressen og andre organisationer "fodres" med jævne mellemrum?

Sæt en dato for et evalueringsmøde, hvor initiativgruppen, evt. sammen med bestyrelsen for foreningen, kigger på hvordan det så gik - hvor er vi nu? Og sammen justerer kursen for det næste halve eller hele år: Hvordan går vi videre? Hvem gør hvad det næste halve år? Hvornår holder vi næste evalueringsmøde?Hvordan holder initiativgruppen gejsten

Det er vigtigt, at initiativtagerne både har mod og tålmod. Mod til at kaste sig ud i at skabe noget nyt, og tålmod til at blive ved, når det måske tager lidt længere tid end man troede, før grupperne er kommet godt i gang.

Initiativgruppen kan blive en god læreplads for de egentlige selvhjælpsgrupper, "den gode ånd", det konstruktive samarbejdsklima, de nyttige retningslinjer for godt gruppearbejde kan øves her!

Det er enormt inspirerende at være med til at starte noget nyt. Men pas på: Det kræver også meget at være pionér. Som ildsjæl står man i fare for at brænde så meget for sagen, at man brænder ud. Det er ironisk, men det sker.

Hvordan undgår man det at brænde ud

Pas på jer selv og hinanden i initiativgruppen. Værn om det gode klima i gruppen:

• Jordforbindelse og visioner er lige vigtige. Nogle er gode til det ene, andre til det andet
• Brug tid på at snakke jer ind på hinanden
• Stå ved, hvor meget I har kræfter til at give
• Vær ærlige overfor hinanden
• Gør det tilladt at stoppe eller holde pause
• Brug jeres forskelligheder positivt
• Tal hverdagssprog
• Skriv et kort mødereferat med tid og sted for næste aftale eller møde, og send ud til dem, der ikke kunne komme til mødet
• Hav klare aftaler om en kontaktperson, som tager imod afbud og holder sammen på trådene. Rollen som kontaktperson kan godt gå på omgang
• Brug tid på at forstå andres grænser, sætte jeres egne, og respektere dem. Vær opmærksom på, at grænser flytter sig!
• Søg råd, inspiration og støtte hos andre
• Husk på tavshedspligten. I skal også kunne tale personligt/fortroligt med hinanden uden ængstelse.
• Ros hinanden, vær stolte af jeres indsats, bevar glæden

Hvem vil I samarbejde med, og hvordan finder I dem

Et godt samarbejde forudsætter, at I selv ved, hvad det er I vil, og der ud fra søger kontakt med nogen, som I gerne vil arbejde sammen med. Det kan være i spørgsmål om synliggørelse, eller om finansiering; det kan være spørgsmål om faglig, professionel støtte. Blandt mulige samarbejdspartnere er:

• Jeres eventuelle landsforening
• Lokale frivillighedsformidlinger og selvhjælpsinitiativer
• Relevante organisationer og foreninger
• (Dag-) højskoler og uddannelsessteder
• Det offentlige: Behandlere, hospitalsafdelinger
• Alternative behandlere
• Fagforbund

Hvor finder I de relevante samarbejdspartnere

Hvis I er medlem af en landsforening, kan I trække på deres adresselister. Kig i den lokale vejviser, der står en del under "foreninger". Spørg kommunen, om de har en "Social Vejviser" og få den tilsendt. Hvis I har en lokal frivillighedsformidling, ligger de inde med mange nyttige adresser.

Center for frivilligt socialt arbejde i Odense har en vejviser til de landsdækkende frivillige foreninger på social- og sundhedsområdet på hjemmesiden http://www.frivillighed.dk - se under "Social Vejviser". Der er flere nyttige adresser bagest i hæftet, i afsnit 8.

Hvordan når I ud til brugerne

Først og fremmest skal I gøre jer klart: Hvem henvender I jer til? Formentlig først og fremmest folk i lokalområdet. Med mindre I søger brugere til en gruppe med et sjældent emne, i så fald må I dække et større geografisk område, for eksempel hele amtet.

Dernæst - hvad er det, folk skal opdage? Jeres tilbud! Hvad er det, der skal til, før de vælger at henvende sig til jer, og melder sig til jeres grupper? I kan jo spørge borgerne/medlemmerne først! Tilbuddet skal være attraktivt for dem. Folk skal nemt kunne få at vide, hvem I er, hvad tilbudet består i, og hvordan man kommer i forbindelse med jer. Det kan man gøre på mange måder, brug så mange som I kan overkomme:

• fortæl det til naboen, til vennerne, til alle, der vil høre
• Få lokalradioen til at lave et indslag med initiativtagerne om idéen, få lokaltv til at lave en udsendelse med jerSkriv selv i lokale aviser
• Lav en løbeseddel på A4-papir i en god farve og hæng den op i lokalområdet – brug steder hvor der kommer mange mennesker – supermarked, biblioteket, banker, møntvaskerier, telefonbokse o.l.Del (evt. hjemmelavede) foldere ud alle vegne, hvor der er venteværelse
• Brug Internettet, brug evt. en hjemmeside.
• I kan også skrive til nogle af de elektroniske guider som f.eks. Netdoktor og fortælle at I snart starter selvhjælpsgrupper. Opgiv koordinators telefonnummer.

Inden I går i gang med at synliggøre jeres tilbud, skal I tage stilling til, hvor private oplysninger om jer selv, I vil have "udstillet".I skal også forholde jer til om I vil spørge kommende eller tidligere gruppedeltagere om at stille op til interview. Det kan være fristende at bringe en "saftig" historie fra det virkelige liv, den bliver set og giver respons, men det kan blive svært for den, der har stillet sårbare sider af sit liv til skue. Så – omtanke og nænsomhed er nødvendigt!

Økonomi

At begynde noget nyt koster altid kræfter, tid og penge. Som frivillige får I ikke løn, men det koster penge at have frivillige og at organisere det frivillige arbejde. I er nødt til at forholde jer til om de frivillige skal have dækket kørsels- og andre udgifter? Har I et mødested, både for initiativtagerne og kommende grupper, koster det noget? I skal annoncere, når I har jeres plan klar, hvad koster det, og kan I finde sponsorer? Der er dog meget, der ikke koster penge, men "kun" tid og kræfter: Fantasi, benarbejde, snak, lokalradio-, lokaltv- og lokalavis-omtale.

Hvad har I selv af kræfter og tid? Jo flere I er i initiativgruppen, jo mindre er belastningen på den enkelte. Jo flere I kan få til at rende rundt med løbesedler og opslag, jo lettere for jer. Hvad har I selv af penge?

Hvis I er en forening: Hvad kan jeres landsforeningen støtte med? Hvad kan jeres kommune så støtte med? Spørg dem om § 18-midler, og om de har en forebyggelsespulje - bed evt. om at få ansøgningsskema og vejledning tilsendt.

Tag kontakt til lokale, progressive, succesrige virksomheder. Aftal eventuelt et kort møde, hvor I "viser ansigtet" og fortæller om idéen, hvad I skal bruge penge til, og giv dem en god begrundelse for, at netop de skal støtte netop Jer!

Søg støtte hos Socialministeriet. Center for frivilligt socialt arbejde udgiver hvert år en oversigt over offentlige puljer og tilskudsmuligheder for frivillige foreninger.

Skal deltagerne betale lidt for at være med i en selvhjælpsgruppe? Hvis de hver gang lægger 10 kr. i kaffekassen, bliver der hurtigt en lille sum at gøre godt med. Læg under alle omstændigheder et budget for det første år.

Mødested

I første omgang skal initiativtagerne have et sted at mødes. Privat? I foreningens lokaler? I medborgerhuset? I frivillighedscentralen? På biblioteket? På (Dag)højskolen, eller?

Det er muligt, at kommunen vil hjælpe med et gratis mødelokale. Spørg dem. Selvhjælpsgrupper skal i princippet mødes på neutral grund for at fremme ligeværdigheden og gruppens karakter af arbejdsfællesskab.

Det bedst egnede mødested er neutralt, uforstyrret og gratis, har let adgang, også for kørestolsbrugere, har ordentlige stole, lys, luft og opvarmning, har adgang til ordentlige toiletforhold, er trygt at komme til og fra, også efter mørkets frembrud.

Man kan brygge, købe eller medbringe kaffe/the. Husk aftaler om betaling, og, hvis I mødes privat, hvor "fint det skal være".

Hvem skal tage imod personlige henvendelser

Den, eller bedre, de personer, der skal tage imod henvendelser og sammensætte (koordinere) grupperne, kan være fra initiativgruppen, fra bestyrelsen, eller det kan være personer "udefra". Det afgørende er, at de pågældende er stærkt interesseret i sagen, tillidsvækkende og gode til at tale med folk på tomandshånd.

Det gode ved at være to kontaktpersoner/koordinatorer er, at man er to til at drøfte henvendelserne og dele ansvaret for gruppernes igangsættelse. Man kan støtte og afløse hinanden.

Uanset hvem der bliver kontaktpersoner/ koordinatorer er det vigtigt at forholde sig til tavshedspligt mht. personlige oplysninger, og til hvordan personlige oplysninger opbevares. Er man to koordinatorer, og det anbefaler jeg, må de der henvender sig, orienteres om, at der er tavshedspligt, men at de to koordinatorer deler oplysninger med hinanden, for at kunne lave den bedst mulige gruppesammensætning.

Hvordan sammensættes grupperne

Det kan gøres på mange måder. Udgangspunktet skal være deltagernes ønsker: Koordinator spørger ganske enkelt når folk henvender sig, om de har særlige ønsker med hensyn til gruppens emne, til mødetidspunkt og mødested, eller ønsker om at mødes med andre i en bestemt alder eller med samme køn.

De fleste igangsætter en gruppe, når der er mellem 6 og 8 henvendelser. Man kan selvfølgelig godt begynde med færre deltagere, minimum tre.

Mange steder hvor man arbejder med selvhjælpsgrupper, har koordinator en personlig samtale med kommende gruppedeltagere. Denne samtale kan bruges til at orientere den nye deltager om, hvad en selvhjælpsgruppe er, og ikke er, og den kan afklare om tilbuddet, er relevant for den pågældende person.

Når koordinator har afklaret hvor og hvornår gruppens første møde skal finde sted, skrives der ud til deltagerne med disse oplysninger, plus navnet på igangsætterne, de frivillige starthjælpere. I brevet skal også stå, at det er vigtigt at komme til dette første møde, og at man skal melde afbud til koordinator, hvis man bliver forhindret. Deltagerne skal ikke kende hinandens navne, forud for mødet.

Hvem skal være igangsættere for grupperne

De frivillige, der hjælper grupperne i gang, kaldes igangsættere. Igangsættere er begejstrede for idéen, de er tillidsvækkende og de har tid og kræfter, de vil bruge på opgaven.

Det kan være en god støtte, til de allerførste grupper, at have en erfaren igangsætter med fra en anden forening, eller fra et lokalt selvhjælpsinitiativ. Det skal blot være en organisation og et menneske, I samarbejder godt med, og hvis menneskesyn stemmer overens med jeres.

Hvad er igangsætternes rolle

Igangsætteren fungerer som gruppens "fødselshjælper". En igangsætter kan også sammenlignes med en lods, der hjælper et skib gennem et vanskeligt farvand, i dette tilfælde gruppens startfase. Ligesom lodsen forlader igangsætteren "skuden", når den er godt i vej, når mandskabet har fundet deres arbejdsrytme og fået sat den kurs, de ønsker.

Altså: Når gruppedeltagerne har fundet en god samværsform, og lagt en plan for deres møder. Det kan være efter en, tre eller flere gange; det vigtige er, at igangsætteren er til stede på gruppens betingelser og ikke omvendt.

Nogle kalder igangsætteren for en "praktisk gris": Igangsætteren er ansvarlig for praktiske ting, som at gruppen orienteres om reglerne for gruppearbejdet, især tavshedspligt, om at melde afbud. Ligesådan om rygeregler, kaffe, mødets længde m.m.

Igangsætteren er ikke medlem af gruppen og ikke gruppeleder. Tænk på lodsen. Igangsætteren skal kunne holde overblik, holde mund og holde sig i baggrunden! Hvis gruppen undtagelsesvist ønsker, at igangsætteren bliver i gruppen, er det i orden, men det skal drøftes grundigt. Grundtanken med selvhjælpsgrupper er hjælp til selvhjælp, og det indebærer, at de skal kunne selv.

Hvis en gruppe ikke ønsker starthjælp i form af en igangsætter, eller gerne vil arbejde selv efter et enkelt møde, skal det respekteres. Ansvaret for gruppen tilhører gruppedeltagerne. Nogle igangsættere vil gerne have talt med gruppedeltagerne inden det første møde, andre ikke. Det må være op til den enkelte igangsætter at vurdere.

Med hensyn til telefonnumre er det bedst, at der først udveksles telefonnumre, når deltagerne kender hinanden, og naturligvis kun hvis deltagerne ønsker det.

Igangsætteren er valgt af koordinatorerne. Igangsætteren får tilsendt en liste med gruppedeltagernes navne og adresser samt tid og sted for det første møde. Enkelte relevante personlige oplysninger kan gives, f .eks. om kørestolsbrug, men der skal ikke gives for mange oplysninger. De personlige oplysninger igangsætteren skal have, får hun/ han fra gruppedeltagerne selv, når gruppen mødes. Og husk tavshedspligten! Gruppedeltagerne har, i orienteringsbrevet fra koordinatorerne, fået navnene på igangsætterne. De får ikke navnene på de øvrige gruppedeltagere. Det, de ved er, at gruppens deltagere har samme ønske som de selv: At møde andre, der er i samme båd, med et ønske om selv at gøre noget for at få det bedre .

Det koster mod og tillid at deltage i selvhjælpsgrupper; det gælder også for igangsætterne.

Hvem er gode igangsættere

Igangsætteren er først og fremmest et menneske, der har lyst og overskud til ulønnet at give en hånd i sin fritid, altså en der er frivillig. Gode igangsættere er begejstrede for tanken om selvhjælpsgrupper! De har eventuelt personlige erfaringer eller faglig viden om gruppens emne, men dette er ikke det vigtigste.

Det er og bliver engagementet, der er det bedste udgangspunkt for at støtte grupperne i starten. Man kan være eneigangsætter, men det er godt at være to. Hvis muligt, så en øvet og en nybegynder. De to skal svinge godt sammen, og kunne aftale en arbejdsdeling. Er det umuligt at få hjælp fra en øvet igangsætter, hopper I ud i det, det er vi mange der har gjort, og det kan gå fint. Så lærer man undervejs, hvad det er der tæller. Igangsættere skal kort sagt være ganske almindelige mennesker, som:

• tror på idéen
• har overskud af tid og kræfter
• er bevidste om deres rolle
• er troværdige og tillidsvækkende
• er realistiske (kan f.eks. bære, at en gruppe stopper hurtigt)
• har baglandet i orden (familien indforstået med tidsforbruget)
• trives bedst i en åben og ligeværdig atmosfære
• er indstillet på at trække sig tilbage fra gruppen, når den er igangsat.
• kan sætte personlige grænser

3. Sådan kan I igangsætte en selvhjælpsgruppe

Grupper kan igangsættes på mange forskellige måder. Det følgende er blot en metode, som erfaringsmæssigt giver en solid begyndelsesflade:

Et inspirerende offentligt møde

Initiativgruppen holder et offentligt møde, hvor information om selvhjælpsgrupper er en del af indholdet. I kan eventuelt gå sammen med en anden forening om at holde mødet, men dette skal grundigt overvejes. Der kan opstå "nabostrid", som tager dyrebare kræfter fra selve sagen.

Det er godt at få en foredragsholder, der er engageret i sagen og kendt som et godt trækplaster. Honorar må aftales på forhånd. Med lidt held kan I finde en, der gerne vil hjælpe jer i gang, og som derfor er tilfreds med et vin-honorar plus kørepenge. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må I se på jeres økonomi, lægge et budget og se, hvad det så skal koste i entré for at løbe rundt.

Når I skal fortælle om selvhjælpsgrupper som det nye tilbud, kan det være gavnligt at have en erfaren, tilfreds gruppedeltager, eventuelt fra en anden lokalforening eller en anden selvhjælpsgruppe, til at fortælle om sine erfaringer. Det skal naturligvis være et menneske, der synes, det er spændende at dele ud af sine erfaringer. Ved-kommende bør også have et symbolsk honorar for sin indsats, plus udgifter betalt.

Find et godt mødelokale

Der skal være plads nok, og velegnet til jeres brugere. Hvem tager imod entré? Skal pensionister og studerende have rabat? Skal I begynde med en sang? Skal I have et traktement? Husk på eventuelle diabetikere. Hvem indleder og afslutter mødet? Hvem styrer eventuelt undervejs? Hvem fra initiativgruppen fortæller om grupperne? Hvem tager imod personlige henvendelser om selvhjælpsgrupper?

I god tid før mødet sørger I for god presseomtale

Ring selv, eller send en pressemeddelelse ud til lokale aviser, radioer og lokaltv.

Har I råd til annoncer

Find eventuelt sponsorer. Lav selv løbesedler/små plakater og fordel dem grundigt. I kan eventuelt få hjælp i en lokal frivillighedsformidling, ellers støt jer til jeres egen forening. Husk også løbesedler til andre relevante foreninger og samarbejdspartnere. Skriv lidt i jeres foreningsblad, hvis I har et sådant.Så holder I mødet

Der kan eventuelt indlægges en pause, hvor interesserede får mulighed for at skrive sig på en adresseliste, som ikke forpligter dem, men jer til at holde dem orienteret om hvad der videre sker omkring grupperne.

Hvis I allerede nu ved, hvor og hvornår den første selvhjælpsgruppe begynder, kan I oplyse det, og samtidig fortælle, at interesserede ikke blot kan møde op, men først skal henvende sig til koordinator på dennes telefonnummer.

Disse oplysninger skal også stå på en folder/ løbeseddel, som er medbragt til mødet. Interesserede har brug for at vide, hvem de ringer til, og hvem der får adgang til de personlige oplysninger.Efter mødet skriver initiativgruppen et referat og sender/ indtelefonerer det til den lokale presse, med mindre der har været en journalist til stede. Forhåbentlig har det været et godt møde, hvorefter kontaktpersonen kan regne med en del forespørgsler. Sommetider tager det dog lang tid, før folk henvender sig.

Sammensætning af den første gruppe

Næste fase er sammensætning af den første gruppe. Som nævnt må dette gerne ligge i hænderne på to personer, der arbejder godt sammen, og kan drøfte henvendelserne med hinanden. Kun de to har adgang til de personlige oplysninger.

Koordinatorerne skal nu vælge igangsættere til de første grupper. Se nærmere i det tidligere afsnit om igangsætternes opgaver m.m.

Dernæst skal der findes mødelokale til gruppens første møde, og koordinator finder gennem samtaler med de kommende deltagere frem til et tidspunkt for gruppens første møde, De øvrige møder aftaler gruppen selv på første møde.

Nu kan koordinator skrive ud til gruppedeltagerne: Et lille brev om at deres gruppe starter, tid og sted, og at gruppen hjælpes i gang af navngivne frivillige igangsættere. Deltagerne skal også vide, at de skal ringe afbud til koordinator, hvis de bliver forhindret.

Eventuelt kan man medsende Lisbeth Bonde Petersens: "Forslag og tanker om ar-bejdet i selvhjælpsgrupper", der er gengivet bagest i dette hæfte med venlig tilladelse fra forfatteren.

4. Selvhjælpsgruppens forløb

Inden gruppens første møde er det godt at igangsætterne repeterer de værdier, gruppernes arbejde hviler på: Frivillighed, engagement, ligeværdighed, gensidighed og tavshedsløftet. Nu skal de fine ord omsættes i praksis!

Det første møde

Igangsætterne kommer til gruppens møde i god tid, så de er der til at tage imod deltagerne. De sørger for, at lokalet er indbydende, så deltagerne føler de er velkomne. Igangsætterne byder velkommen, præsenterer sig, og opfordrer deltagerne til på skift at sige deres navn og hvor de kommer fra. Igangsætterne orienterer dernæst om deres særlige rolle: De er praktiske hjælpere her i starten.

Igangsætteren kan tage en række praktiske forhold op som f.eks: Mødets længde? To timer plejer at være passende, rygeregler, kaffepauser o.l.

Efter de praktiske ting er afklaret, indleder igangsætterne næste runde: Deltagerne opfordres til at fortælle lidt om deres motivation for at deltage i gruppen. Igangsætterne fortæller igen kort, at de hverken er medlemmer af gruppen eller ledere, og at de forlader gruppen når processen er godt i gang, normalt efter tre-fire møder.

Igangsætterne holder øje med tiden, og tager i god tid inden mødets slutning initiativ til at deltagerne aftaler de næste tre-fire møder, tid og sted. Vil de mødes en gang om ugen eller hver anden uge? Er dette mødelokale godt, eller kan man finde et bedre? Kan deltagerne hjælpe hinanden med transport? Er der nogen, der tager kaffe og eventuelt brød med næste gang? Skal det koste noget? Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Og endelig: Mange igangsættere synes det er gavnligt at afslutte mødet med at spørge deltagerne, hvordan de synes det har været. Deltagerne får øvet sig i at tale i runder, og dermed øvet sig i at lytte. Hvis én afbryder, kan igangsætteren gribe venligt ind og f.eks sige: "Hov Lise, Bente skal lige tale ud, vi kommer til dig om lidt." Hvis én taler meget lidt, kan man støtte vedkommende ved at give ham/hende opmærksomhed, og f.eks. sige: "Janus, du var lige ved at sige noget?"

Hvis én taler hektisk og vældig meget, kan igangsætteren atter give vedkommende opmærksomhed og sige: "Jeg kan godt høre, du har meget på hjerte, og vi skal nok vende tilbage til dig. Nu skal vi lige bordet rundt først, er det i orden?"

Det er en hjælp for gruppeprocessen, at igangsætteren er ordstyrerne her i begyndelsen, hvor alle er lidt nervøse. Det at lære gruppen at tale "i runder" er at give dem kendskab til en arbejdsform, som gruppen kan benytte fremover, og som næsten styrer sig selv.

Hvis nogen kommer med stærke følelsesudtryk som gråd, vrede, latter, så kan igangsætteren gøre dette legalt ved at lytte roligt, og sige, at det er i orden. Mind igen om tavshedspligten.

Hvis der er nogen, der synes de er kommet i en forkert gruppe, hvis de for eksempel kender hinanden på forhånd og ikke har lyst til at være i samme gruppe, må det løses med det samme. Igangsætterne tager initiativ til at foreslå løsninger: Måske en anden gruppe?

Ved mødets slutning: Mind om tid og sted for næste møde, mind også deltagerne om, at en selvhjælpsgruppe trives bedst, hvis man ikke mødes /ringer sammen privat mellem møderne, i hvert fald ikke i etableringsfasen. Energien skal blive i gruppen for at den kan gro! Deraf følger også, at det er bedst, hvis deltagerne venter med at udveksle telefonnumre og adresser, til de er trygge ved hinanden.

Fortæl hvem deltagerne skal ringe afbud til, hvis de bliver forhindret i at møde; det mest praktiske er, at det er til koordinator, som så bringer beskeden videre til igangsætter.

Sidst: Mind om tavshedspligten, som ikke er juridisk, men moralsk forpligtende, og som også gælder efter gruppens ophør, ja på livstid!

Det andet og følgende møder

Igangsætterne kommer atter i god tid, gør rummet rart, og tager imod deltagerne. Igangsætterne starter en "siden-sidst-runde": Deltagerne fortæller efter tur, hvilke tanker de har gjort sig om det første møde, og eventuelt andet, de gerne vil dele med gruppen. Det kan være noget presserende, en sorg eller en glæde. Pas på tiden, alle skal have taletid!

Undervejs dukker der ofte et emner op, som engagerer alle/de fleste, og det kan så blive det, mødet kommer til at handle om. Igangsætterne er opmærksomme på processen: Kan alle komme til orde? Ellers spørg dem.I god tid inden mødet slutter kan igangsætterne orientere om, at de ikke deltager i næste møde. Men gerne i det fjerde. Så kan gruppen prøve at være "sig selv". Er der brug for en kontaktperson til at sørge for mødelokale m.m. til det tredje møde?

Vil gruppen vælge et emne for næste møde, eller er det godt nok at lade tilfældet råde? Gruppen orienteres om, at de eventuelt kan få besøg i gruppen af en konsulent, hvis de ønsker det, og der er økonomi til det.

Der kan også være arrangementer i foreningen/projektet, som gruppedeltagerne kan have glæde af at deltage i, og som kan give ny inspiration til gruppesamtalerne.

Sidste møde med igangsætterne

Igangsætterne starter "siden-sidst-runden": Hvordan gik det?

I god tid inden mødets afslutning orienterer igangsætterne igen om gruppens muligheder for at få støtte og inspiration fra igangsætteren.

Via foreningen kan der eventuelt skaffes en konsulent til besøg i gruppen, til belysning af et fælles problem/emne. Foreningen har eventuelt nyttigt materiale til gruppens inspiration: artikler, videoer , eller der er arrangementer, som gruppen samlet kan deltage i.

Foreslå gruppen at gå i byen sammen, bruge deres omverden, rejse sammen osv.

Hvis gruppen ikke vil af med igangsætterne: Find ud af, hvorfor de mener sådan. Hvis igangsætterne synes, begrundelsen er rimelig, og de kan overkomme det, evt. ved at deltage på skift, er det i orden. Er man eneigangsætter, må man afgøre med sig selv om man har overskud til at fortsætte. Det skal drøftes med koordinatorerne, om det er hensigtsmæssigt, eller om gruppen måske er for problemfyldt til at det er rimeligt, at den fortsætter som selvhjælpsgruppe. Når igangsætterne går ud af en gruppe, opfordres deltagerne til at:

• vælge en kontaktperson, dette hverv kan evt. gå på omgang
• huske på tavshedspligten
• tale med og ikke om hinanden.
• fastlægge en række mødedatoer
• bruge forskelligheder konstruktivt
• at være ærlige og nænsomme overfor hinanden.

Kontaktpersonens opgaver

Kontaktpersonen er ikke gruppens nye igangsætter, men en gruppedeltager, som har nogle praktiske funktioner evt. i en aftalt periode, nemlig indtil en anden fra gruppen vælges/melder sig.

Kontaktpersonen tager imod afbud, enten ved at give gruppen sit telefonnummer, eller ved at ringe til koordinator og få at vide, om der er afbud til næste møde

Bestiller/ afbestiller mødelokale om nødvendigtHvis gruppen ønsker det: Holder kontakt med koordinatorerne, modtager relevant materiale og tager det med til fordeling i gruppen

Sørger for at der vælges ny kontaktperson, når vedkommende ikke længere ønsker at være detForpligter sig til at ringe til koordinatorerne og fortælle, når gruppen nedlægges eller afvikles

Gruppens videre forløb

Der er mange forskellige udviklingsmuligheder: Nogle grupper kommer aldrig rigtigt i gang, og stopper hurtigt.

Det er ikke nogen fallit,(men det føles nemt sådan af igangsætterne) det kan for eksempel skyldes, at "kemien" ikke var den rette. Deltagerne kan forsøge igen i en ny gruppe, hvis de har lyst.

Mange grupper mødes gennem et års tid, hvorefter de slutter. Mange siger efter sådan et forløb, at de har fulgtes ad et vigtigt stykke vej, nu går de videre hver sin vej, klogere og bedre rustet. Andre grupper bliver til evighedsgrupper, der udvikler sig til venskaber. Dette er en lykkelig sidegevinst, som man kunne ønske, at alle gruppedeltagere kunne se frem til, men der er ingen garanti.

I mange grupper opstår der "dødvande": Deltagerne har fået talt ud, vil gerne blive ved med at mødes, men mangler noget at mødes om. Her kan igangsætter/ koordinator hjælpe med tilbud om besøg i gruppen, forslag til fælles aktiviteter m.m.

5. Hvordan bliver man en god igangsætter

At være igangsætter betyder for de fleste, at de også selv "kommer i gang", udvikler sig, lærer nyt, får nye bekendtskaber og ny viden. Der er ikke nogen formel "igangsætteruddannelse", det læres bedst gennem egne erfaringer og erfaringsudveksling med andre igangsættere.

Mange selvhjælpsprojekter afholder et introduktionsforløb/kursus for deres kommende igangsættere.

Her skitseres forskellige former for støtte til god igangsætning:

Uformelle ”frivilligtræf”. Mange steder tilbyder man igangsættere og andre frivillige fra forskellige for-eninger og grupper i et lokalområde at mødes til uformelle ”træf”. Det er vær-difulde møder, hvor det vigtigste er erfaringsudveksling, inspiration, gensidig støtte, ros, og udbredelse af nyttig viden.

Det er vigtigt, at den enkelte igangsætter introduceres til opgaven. I kan for eksempel tilbyde:Introduktionsforløb for kommende igangsættere. Et forløb over nogle eftermiddage/aftner, hvor kommende igangsættere introduceres til opgaverne som igangsætter af selvhjælpsgrupper. Formålet er, at deltagerne lærer hinanden at kende, og får afklaret, om de overhovedet vil være igangsættere. For projektet/ foreningen er det vigtigt at lære nye frivillige at kende, og tage stilling til, om de egner sig til at være igangsættere – eller om man eventuelt har andre opgaver til nye frivillige. Hvis I ikke selv vil igangsætte introduktionsforløb, kan I spørge et andet projekt, om I må deltage i deres.

Støtte til igangsættere

Det er også vigtigt at give løbende støtte til aktive igangsættere. Denne støtte kan f.eks. omfatte:

• Erfaringsudveksling. Aktive igangsættere kan kaldes sammen en eller flere gange årligt til fællesmøde. Der kan udveksles erfaringer som igangsætter. Det er en øvelsessag at tale om situationer og ikke (navngivne) personer. Ofte vil igangsætterne ønske at drøfte situationer, hvor de har følt sig rådvilde.
• Faglig støtte. Som støtte for igangsætterne kan foreningen tilbyde kontakt med en mere erfaren igangsætter eller en fagperson. Spørg igangsætterne, hvad de har behov for at drøfte! Ved kontakt med fagfolk skal I have afklaret honorarspørgsmål m.v.
• Bredere samarbejde. Igangsætterne kan mødes med igangsættere fra andre projekter/foreninger. Der udveksles erfaringer og gode idéer, der inspireres, opmuntres og drøftes emner af fælles interesse.
• Kurser. Gennem Socialministeriets Uddannelsespulje kan projektet/foreningen søge støtte til gennemførelse af deres egne kurser for frivillige. Spørg Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde om ansøgningsfrist m.m. på tlf. 66 14 60 61. Center for frivilligt socialt arbejde udgiver et katalog med kursustilbud til frivillige. Der er mange forskellige muligheder, og det er gratis at deltage, hvis man er frivillig i en forening eller en organisation. I kan også spørge jeres kommune og amt, om de vil støtte arrangementer, herunder undervisning og erfaringsudveksling mellem frivillige.
• Igangsætternes eget netværk. Hvis I har en gruppe igangsættere, der er begyndt nogenlunde samtidig, even-tuelt har været på introduktionsforløb sammen, kan de fortsætte med at have deres egen gruppe som det forum, hvor de udveksler erfaringer. De kan arbejde videre efter de samme retningslinjer som selvhjælpsgrupperne, (tavshedspligt, tale i runder mm.) og således både få personlig støtte og blive endnu bedre igangsættere ved at udveksle erfaringer. Igangsætterne kan med tiden blive et stærkt aktiv for projektet eller for foreningen.

6. Forslag og tanker om arbejdet i selvhjælpsgrupper

Lisbeth Bonde Petersen: Arbejdspapir fra Kolding Selvhjælp, 1990: Forslag og tanker om arbejdet i selvhjælpsgrupper

Vi er alle i gruppen på lige fod.

Uanset vores alder, baggrund og uddannelse mødes vi i en fælles snak om de vilkår, der er de samme for os alle sammen – og det er vigtigt, at alle gør sig klart, at de "er lige så gode som de andre", og at den som måske føler sig mest usikker og sårbar, kan være den, som i en samtale kan give gruppen allermest. Alle i gruppen bør helst få lige lang taletid og lige megen mulighed for at få luft for tanker og følelser.

Vi skal lære at lytte til hinanden.

Når vi alle skal trives og føle os godt tilpas i gruppen, skal vi også have tid til at fortælle om det, som optager os. Det kan være en god idé at fortælle i runder - så alle kommer til orde. Det er vigtigt, at vi giver "fortælleren" god til at komme frem med det, som skal fortælles. Nogle gange laver man en pause for at tænke sig om – eller for at tage mod til sig til at fortælle. Sådan en pause kan være god at få lov til at holde.

Kan vi give hinanden råd?

Når vi taler om emner, som alle i gruppen har erfaring om, kan vi ikke undgå at påvirke hinanden, men det er nok vigtigt at erkende, at vi hver især må bære ansvaret for de afgørelser, vi tager i vores liv. Alligevel kan vi ved at lytte rigtigt og alvorligt til hinanden hjælpe hinanden til en afklaring og forståelse af vores situation.

Gruppesamtalens indhold.

Samtalen vil naturligvis først og fremmest handle om det særlige emne, som gruppen er fælles om. Det er en god oplevelse simpelthen at dele sine tanker om hverdagen med hinanden – omkring de særlige ting, som gruppens medlemmer er optaget af.Hver gang man mødes, kan gruppen starte med en runde, hvor hver enkelt fortæller om det som har været vigtigt siden man mødtes sidst - hvad enten det er begivenheder, tanker man har gjort sig eller problemer, man har mødt. Eller meninger og følelser, som har ændret sig siden man var sammen sidst. Måske har gruppen lyst til at tage udgangspunkt i en avisartikel, en novelle, en fjernsynsudsendelse eller andet, som ligger udenfor gruppen, men som omhandler noget af fælles interesse. Måske arbejder gruppen sig frem til et ønske om at gøre helt andre ting sammen, som slet ikke vedrører gruppens emne – gå i teatret sammen, til et foredrag, på en udflugt eller lignende. Undertiden kan det være godt at slutte gruppens møde med en snak om mødets forløb – havde alle glæde og udbytte af samværet, og er der noget, man kan forbedre? Gruppen kan også bede om at få en slags ekspert indenfor gruppens emne til at komme og være med til et eller flere møder.

Giv gruppen en chance.

Når vi taler om et emne, som virkelig ligger os på sinde, bliver vi nemt sårbare, og vi berører måske nogle tanker, som vi ellers ikke kommer frem med. Derfor må vi være nænsomme ved os selv og hinanden. Vi må ikke blive forskrækkede, hvis vi får lyst til at vise, at vi er kede af det – det er kun normalt og forståeligt. Vi fristes måske til at "flygte" fra gruppen og finde en grund til at melde os ud af den. Her er det nok vigtigt, at vi prøver at få en snak om, hvor svært det er at dele sine problemer med andre.

Tavshedspligt.

Alle i gruppen må være enige om, at den fortrolighed, man viser hinanden, bliver indenfor gruppens rammer.

Mødetid – mødested.

Det er en god idé at gruppen planlægger en række datoer for møder, for eksempel hver 14. dag, så alle kan reservere datoerne; gruppen kan kun fungere som gruppe, hvis alle kommer så vidt muligt hver gang. Sidst, men ikke mindst: Sig ordentligt farvel, hvis I melder jer ud af gruppen!

7. Litteratur om selvhjælpsgrupper

1. Adamsen, Lis og Eva Hertz: Selvhjælpsgrupper indenfor SUM-programmet og tilgrænsende områder - en sammenfatning af forskningsmæssige resultater. Akademisk Forlag 1992.
2. Adresseliste Selvhjælpsprojekter. Center for frivilligt socialt arbejde. Opdate-res løbende
3. Bonde Petersen, Lisbeth og andre: Diverse småskrifter fra Kolding Selvhjælp, Eget Forlag. Tlf. 75 50 79 02
4. Bonde Petersen, Lisbeth: Samvær skaber trivsel. Kroghs Forlag, 1995.
5. Bonde Petersen, Lisbeth: Vi kan støtte hinanden. Kroghs forlag, 1989.
6. Christensen, Vagn: Socialmedicinsk Grundbog, Gyldendal 1994.
7. Diemer, Anne: Selvhjælpsgrupper i Danmark. OS Forlag 2003.
8. Diemer, Anne og Else Stenbak: Selvhjælpsgrupper. Om seks projekter i danske lokalsamfund. Akademisk forlag 1992.

8. Nyttige adresser

Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark - FriSe
Boulevarden 21 st. th.
9000 Ålborg
Telefon: 98 12 24 24
E-mail: info@frise.dk
http://www.frise.dk

Andre adresser på Internettet

1. http://www.selvhjaelp.dk - en portal til selvhjælpsgrupper i Danmark
2. http://www.eniro.dk - her kan man søge på selvhjælp og blive henvist til lokale selvhjælpsprojekter.
3. http://www.sundhed.dk - redigeres af apotekerforeningen i samarbejde med en lang række patientforeninger og interesseorganisationer. Her formidles information om sundhed og sygdom. Her findes en vejviser til patientforeninger i Danmark.
4. http://www.netdoktor.dk - netdoktor er en privat virksomhed, som formidler viden om sundhed og sygdom på nettet. Her er blandt andet en vejviser til patientforeninger i Danmark.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61, du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

Pjecen er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde.