![]() |
||||||||
|
||||||||
Regler for dit frivillige arbejde, når du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterlønIndledningHvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn og gerne vil udføre frivilligt socialt arbejde, skal du være opmærksom på de regler, som er på området. Nogle former for frivilligt arbejde medfører træk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn time for time. Andre opgaver må du udføre i gennemsnit 4 timer pr. uge, mens du i en lang række opgaver må yde lige så mange timers frivilligt arbejde pr. uge, som du har lyst til. Du skal især være opmærksom på, at du som udgangspunkt kun må udføre frivilligt arbejde i en frivillig organisation, forening eller lignende, som er frivilligt grundlagt og hvis primære formål ikke er at skabe overskud. Det er uden betydning, om organisationen helt eller delvist er finansieret af offentlige midler. I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder. Reglerne gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse og seniorydelse. Pjecen er revideret april 2007. Tre typer af frivillig indsatsI lovgivningen er den frivillige indsats opdelt i aktiviteter og frivilligt ulønnet arbejde:
Disse bestemmelser er begrundet i hensynet til, at frivilligt ulønnet arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og frivilligt ulønnet arbejde må heller ikke medvirke til at begrænse omfanget af arbejde, der udbydes på normale lønvilkår. Definitionen på aktiviteter og frivilligt ulønnet arbejde
Aktiviteten eller arbejdet anses for ulønnet, selvom du modtager et beløb til dækning af udokumenterede udgifter, som er forbundet med aktiviteten eller arbejdet og som efter ligningslovens regler ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag i dine dagpenge eller efterlønsydelse. Eksempler på aktiviteter og frivilligt ulønnet arbejdeEn frivillig aktivitet eller frivilligt ulønnet arbejde kan sigte mod at øge enkeltpersoner eller gruppers livskvalitet, give omsorg til disse eller løse velfærdsproblemer. Aktiviteter kan være:
Hvis du modtager dagpenge eller efterlønsydelse, kan du uden begrænsning udføre frivillige aktiviteter. Frivilligt ulønnet arbejde kan være:
Du må kun udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 4 timer pr. uge. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Spørgsmål til afklaringNår du skal vurdere i hvilken kategori dit frivillige arbejde hører til, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
Svarer du ja til spørgsmål 2- 5, er der stor sandsynlighed for, at dine opgaver vil høre under kategorien "frivilligt ulønnet arbejde", som er begrænset til i gennemsnit 4 timer ugentligt. Frivilligt arbejde, der altid medfører fratrækNogle typer af frivilligt arbejde vil altid medføre fratræk i dagpenge eller efterløn. Det drejer sig om frivilligt arbejde, der udføres i:
Det kan også være arbejdets karakter, som medfører, at der bliver trukket for timer i dine dagpenge / efterlønsydelse. Her skelnes i reglerne mellem primær drift og vedligeholdelse. Primær drift og vedligeholdelsePrimær drift er arbejde, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Det kan f.eks. være personaleadministration, ledelse eller økonomistyring.Primær drift er også arbejde, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan for eksempel være udbringning af mad til ældre hjemmeboende. Når du udfører ulønnet arbejde, som er primær drift, vil det altid medføre fradrag i dine arbejdsløshedsdagpenge eller i din efterløn.Undtagelse Der er undtagelser og her følger eksempler på primær drift, som ikke medfører fradrag:- Mindre administrative opgaver
VedligeholdelseVedligeholdelse er arbejde, der sikrer, at de fysiske rammer er i orden. Det er f.eks. arbejde med varme, vand og elektricitet, som forudsætter autorisation, men ved vedligeholdelse forstås også daglig rengøring, malerarbejde og lignende. Ulønnet arbejde i denne kategori vil altid medføre fradrag i arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. UndtagelseOgså her er der undtagelser. Her følger eksempler på vedligeholdelsesopgaver, som ikke medfører fradrag:
Hvor må du udføre frivilligt arbejde?Som udgangspunkt skal du udføre dit frivillige arbejde i frivillige organisationer. En frivillig organisation, forening eller lignende er frivilligt grundlagt og må ikke have til formål at skabe overskud. Et eventuelt overskud skal anvendes til almennyttige formål. Den frivillige indsats skal være en betydelig del af organisationens grundlag. Desuden skal det være frivilligt at virke for organisationen. Det betyder, at du ikke som et led i offentlig aktivering kan arbejde som frivillig i en frivillig organisation, fordi det har økonomiske konsekvenser for dig selv, hvis du f.eks. afslår at påtage dig arbejdet – derfor er det ikke frivilligt arbejde. Eksempler på frivillige organisationer:
OplysningspligtHvis du udfører frivilligt ulønnet arbejde, som er omfattet af reglen om max. 4 timer i gennemsnit over en udbetalingsperiode, skal du oplyse din A-kasse om arbejdets art, og hvilken organisation, forening eller lignende du udfører arbejdet for. Det gør du på dit dagpenge- eller ydelseskort. Husk også at skrive "FU" på dit dagpengekort og det antal timer, du har arbejdet frivilligt og ulønnet. Det samme gælder, hvis du udfører arbejde, som er primær drift eller vedligeholdelse, som medfører fradrag fra første time, medmindre arbejdet er undtaget fra disse bestemmelser. Sker der ændringer i karakteren af dit frivillige arbejde, eller i antallet af timer du arbejder frivilligt, som har betydning for, om der skal ske fradrag i din ydelse eller eventuelt for fradragets størrelse, skal du give din A-kasse skriftligt meddelelse om det. HuskDet er din A-kasse, der træffer afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Du skal derfor altid orientere din A-kasse om dit frivillige arbejde. I særlige tilfælde er det af betydning at få A-kassens afgørelse skriftligt. Enten fordi du ønsker at anke deres afgørelse, eller fordi du med en skriftlig afgørelse har bevis for, at A-kassen har godkendt dit frivillige arbejde, så der ikke senere kan opstå tvivl, som kan komme dig til skade. RådighedsforpligtelsenNår du er på arbejdsløshedsdagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det, at du deltager i frivilligt arbejde, ændrer ikke ved din forpligtelse til at stå til rådighed. Det betyder, at du ikke må være mere bundet til den frivillige aktivitet, end at du umiddelbart kan begynde på et lønnet arbejde. Når du modtager efterløn, skal du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. AnkemulighedDet er din A-kasse, der tager stilling til, hvilken kategori dit frivillige arbejde tilhører. A-kassen skal altid begrunde afgørelsen skriftligt. Er du utilfreds med A-kassens afgørelse, kan du klage til Center for klager om arbejdsløshedsforsikring - under Arbejdsskadestyrelsen. Du kan klage direkte til Center for klager om arbejdsløshedsforsikring over alle afgørelser, der er truffet af en A-kasse. Dette gælder, uanset om afgørelsen er truffet af en afdeling eller en hovedledelse. Din A-kasse skal altid stemple klagen med den dato, hvor de har modtaget den. Du behøver ikke at klage skriftligt. Hvis du klager telefonisk eller ved at møde personligt frem, skal A-kassen på et notat anføre datoen for klagen, hvem der har afgivet klagen og de hovedsynspunkter, som du har fremført. Hvis du klager via e-mail skal A-kassen sikre, at det kan dokumenteres, hvornår e-mailen kom frem til A-kassen. Der er ikke krav om, at du skal begrunde din klage. KlagefristEn klage skal være modtaget i A-kassens hovedledelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til dig. Hvis du sender din klage til afdelingskontoret, sender de den videre til hovedledelsen, og fristen på de fire uger er modtagelsen i A-kassen. Du kan kontakte Center for klager om arbejdsløshedsforsikring på:
Hvad kan din organisation gøre?Som det er beskrevet i denne pjece, er det den enkelte A-kasse, der skal tage stilling til den enkeltes frivillige arbejde. Som organisation kan I støtte jeres frivillige på forskellig vis:- ved at gøre frivillige på dagpenge og efterløn opmærksomme på reglerne, f.eks. ved at uddele denne pjece.
Her kan du læse mere om reglerneReglerne for frivilligt arbejde og arbejdsløshedsdagpenge og efterløn er beskrevet i:
Du kan finde bekendtgørelser, vejledning mv. i Retsinformation. Vil du vide mereHar du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61, du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Pjecen er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. |
Har du et spørgsmålHar du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.
Kurser for foreningsaktive!Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde? Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen.
Mere inspirationDu kan finde gode råd om nogle af de for-skellige emner vi rådgiver om i vores temaer, artikler og pjecer - ligesom du kan få inspi-ration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere som vi har udgivet. Find inspiration under publikationer.
|
|||||||
