Forening, fond eller selvejende institution? - Hvordan skal vi organisere os?

Indledning

Denne pjece handler om forskellen mellem foreninger, fonde og selvejende institutioner. Mange gange bliver begreberne blandet sammen, og det kan være svært at gennemskue, om det er smartest at vælge den ene eller den anden model i den konkrete situation.

Det gør det heller ikke lettere, at overgangen mellem de forskellige måder at organisere sig på i en række tilfælde er flydende, og at lovgivningen på området langt fra er entydig. I denne folder kan I læse om nogle af de grundlæggende forskelle og krav, men i sidste ende er det op til jeres sunde fornuft at afgøre, hvordan I vil organisere jer.

Selv om der er en række forskelle mellem fonde, selvejende institutioner og foreninger, som vi redegør nærmere for i de kommende afsnit, er der også nogle ligheder, som vi først vil beskrive – bl.a. fordi det er disse ligheder, der nogle gange kan gøre det svært at beslutte, hvilken model der er at foretrække.

For det første er både foreninger, fonde og selvejende institutioner næsten altid almennyttige og ikke-kommercielle. Det betyder, at de har et formål, der rækker ud over at tilgodese nogle enkeltpersoners interesser, og at deres primære motivation ikke er at skabe overskud (som private virksomheders er det). Og det betyder igen, at de ofte vil være fritaget fra at skulle betale skat.

For det andet har de næsten altid en bestyrelse, der i det daglige træffer beslutninger om driften. Det er imidlertid forskelligt, hvordan bestyrelsen sammensættes, og om den har en anden myndighed over sig (fx en generalforsamling).

For det tredje er både foreninger, fonde og selvejende institutioner som udgangspunkt selvstændige økonomiske og juridiske enheder. Det betyder, at de har fuld råderet over deres egen formue, og at de kun hæfter for gæld mv. med deres egen formue.

Når man overvejer at stifte en forening, en fond eller en selvejende institution, vil det derfor som oftest være, fordi man ønsker at fremme et særligt formål, der kommer en bred kreds af personer til gode, og fordi man ønsker at gøre det på et ikke-kommercielt grundlag. Men hvilken model, man skal vælge, afhænger af den konkrete situation, og de hensyn man ønsker at tage.

Redaktionen af pjecen er afsluttet oktober 2010.

Foreninger

I Danmark findes der ingen lovgivning, der bestemmer, hvordan en forening skal se ud. Alle kan derfor oprette foreninger uden at skulle spørge nogen om lov, og man kan skrive lige præcis, hvad man har lyst til i sine vedtægter. Det betyder så til gengæld også, at der ikke findes nogen officiel ”facitliste” for, hvordan et sæt foreningsvedtægter skal se ud. Man må selv tage ansvar for, hvordan foreningen skal organiseres og styres, når man opretter den.

Foreningsvedtægter

Men selv om der ikke findes regler for, hvordan vedtægterne i en forening skal se ud, findes der en tradition og en præcedens for, hvad et sæt foreningsvedtægter skal indeholde, for at foreningen i omverdens øjne bliver betragtet som en ”rigtig” forening.

Det drejer sig om følgende:

• Formål
• Hjemsted
• Optagelsesbetingelser og eksklusion
• Kontingent
• Generalforsamling
• Bestyrelse
• Regnskab
• Tegningsregler
• Vedtægtsændringer
• Opløsning

Næsten alle foreninger er kendetegnet ved, at de er styret gennem en eller anden form for internt demokrati (selv om udformningen af dette interne demokrati kan være meget forskelligt fra forening til forening). Det betyder, at det i sidste ende er medlemmerne, der har magten over foreningen – som oftest udtrykt ved, at det er en generalforsamling, hvor alle medlemmer har adgang, der er foreningens øverste myndighed.

Det betyder også, at medlemmerne kan ændre alt i foreningen, hvis tilstrækkeligt mange af dem ønsker det. De kan ændre formål, vedtægter osv. – og de kan vælge at opløse foreningen og dele en eventuel formue ud til andre almennyttige formål.

Og det betyder, at alle, der tilslutter sig foreningens formål, kan melde sig ind og få medlemsrettigheder (selv om enkelte foreninger opererer med objektive kriterier for afgrænsning af medlemsskaren som fx alder eller køn).

Økonomisk er der helle ingen krav til en forening – den kan i teorien eksistere helt uden omsætning og/eller egenkapital. I de fleste tilfælde har en nystartet forening sjældent en startkapital, og driftsøkonomien vil – i hvert fald for en dels vedkommende – komme fra medlemskontingenter.

En forening er derfor en god idé, hvis man:

• Gerne vil skabe en organisation der er åben for alle
• Gerne vil skabe en demokratisk organisation, hvor alle beslutninger træffes af medlemmerne
• Selv vil bestemme, hvordan organisationen skal oprettes og drives uden at være underlagt nogen lovgivning
• Ikke har nogen kapital til at starte organisationen op med
• Vil gøre det så let som muligt i fremtiden at ændre formål eller nedlægge organisationen igen

Selvejende institutioner

Begrebet ”selvejende institution” dækker et meget bredt felt af organisationer. Der findes ingen lovgivning specifikt for selvejende institutioner (selv om en række af dem er omfattet af fondslovgivningen), og der findes derfor heller ikke nogen formel og endelig definition på, hvad der skal til, for at man kan tale om en selvejende institution.

Fonde og selvejende institutioner er overlappende begreber forstået sådan, at en fond altid vil være en selvejende institution, men at en selvejende institution ikke nødvendigvis er en fond. Begrebet ”selvejende institution” er altså bredere end begrebet ”fond”.

Udtrykket ”selvejende institution” siger en del om, hvad der skal være opfyldt, for at man kan tale om en sådan. Det er en selvstændig juridisk enhed, der ejer sig selv – der er altså ikke andre (fx en moderforening eller en anden stifter), som kan eje eller bestemme over den. Det betyder i praksis, at hvis en forening opretter en selvejende institution til at udføre en eller anden form for opgave, kan foreningen ikke på et senere tidspunkt føre de midler tilbage, den overdrager til den selvejende institution, og den kan heller ikke bevare beslutningsretten. Den selvejende institution står så at sige kun til ansvar overfor sig selv og ikke overfor stifteren.

Der ud over skal følgende være opfyldt, for at man kan tale om en selvejende institution:

• Der skal være et formål, som er formuleret i en vedtægt.
• Der skal være en formue/startkapital (der er ikke noget specifikt krav, om hvor stor den skal være, men tidligere afgørelser tyder på, at 10-12.000 kr. er acceptabelt).
• Der skal være en selvstændig bestyrelse.

En del selvejende institutioner er oprettet med det formål at løse en specifik driftsopgave for det offentlige, der typisk er defineret nærmere gennem en driftsoverenskomst. Institutionen kan være oprettet af det offentlige eller af en forening, men uanset hvem stifteren er, vil den ofte være underlagt en specifik lovgivning på det område, hvor den arbejder. Hvis det er tilfældet, vil det typisk fremgå af driftsoverenskomsten.

Vedtægter for selvejende institutioner

På linje med foreninger findes der som nævnt ikke nogen generel lovgivning for selvejende institutioner, og der findes derfor heller ikke lovkrav til, hvad vedtægterne for en selvejende institution skal indeholde. Typisk bør følgende dog indgå i vedtægten:

1. Navn

2. Hjemsted

3. Formål

4. Finansiering

5. Eventuelt repræsentantskab eller andet rådgivende eller overordnet organ:

• Rolle
• Udpegning/valg
• Funktionsperiode
• Møder – indkaldelse og dagsorden

6. Bestyrelse:

• Udpegning/valg (evt. formand/næstformand)
• Evt. medarbejderrepræsentation
• Funktionsperiode
• Opgaver (fx ansættelse af daglig leder)
• Forretningsorden

7.Budget, regnskab, revision

8. Den daglige ledelses opgaver – særlig i relation til personalet

9. Evt. offentlige regler og tilsyn som institutionen er underlagt

10. Opløsning

11. Ændring af vedtægter

En selvejende institution er en god idé, hvis man:

• Har en konkret driftsopgave eller lignende, der skal løses.
• Skal indgå bindende aftaler med andre parter (fx offentlige myndigheder), hvor et medlemsdemokrati risikerer at komme på tværs.
• Ønsker at udskille økonomisk tunge opgaver fra den almindelige foreningsøkonomi.

Fonde

Fonde har i modsætning til både foreninger og den brede definition af selvejende institutioner (alle fonde er som nævnt selvejende institutioner, mens det modsatte ikke er tilfældet) en specifik lovgivning, der præcist regulerer deres virksomhed og stiller en række krav. Der findes en særlig lov for erhvervsdrivende fonde, som ligger ud over denne pjecesemne, og som derfor ikke beskrives nærmere i det følgende. Men for almene fonde findes to relevante lovgivninger: ”Lov om fonde og visse foreninger” fra 1984 og ”Fondsbeskatningsloven” fra 1986.

Både privatpersoner og foreninger kan oprette fonde, men i begge tilfælde gælder det, at stifteren både formelt og reelt skal afgive kompetencen over de midler, man overfører, til fonden. Derfor skal fonden også både formelt og reelt have sin fulde selvstændighed i forhold til stifteren. En forening kan altså ikke overføre en del af sin formue til en fond og samtidig bevare muligheden for at hive pengene tilbage, hvis foreningen får brug for dem, eller hvis man på et tidspunkt synes, at fondens bestyrelse bruger midlerne forkert. Tilsvarende kan foreningen heller ikke sikre sig magten over fonden ved fx at skrive i fundatsen, at fondens bestyrelse udgøres af den til enhver tid siddende foreningsbestyrelse.

De vigtigste krav, der stilles i lovgivningen til en fond, er følgende:

1. Fondens formue må ikke gå i arv, og der kan ikke ske udbetaling til en ejerkreds. Formuen skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

2. Rådighedsbeføjelserne skal tilhøre en af stifteren uafhængig ledelse.

3. Stifteren må ikke få sit indskud tilbage ved fondens opløsning.

4. Fonden skal have et eller flere bestemte formål.

5. Fonden skal have en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

6. Der kan ikke generelt være et organ over fondsbestyrelsen (fx en generalforsamling, et repræsentantskabsmøde eller lignende). Uddelinger skal besluttes af bestyrelsen.

7. Fonden er selvstændig juridisk enhed og kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser.

8. Fonden skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr.

9. Fonden skal i sit navn benytte ordet ”fond”.

10. Fondens navn og hjemsted skal angives på dens breve og tryksager.

11. Fonden skal have en fundats eller vedtægt med angivelse af:

• Navn.
• Den kommune, hvor fonden har sit hjemsted.
• Formål.
• Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen.
• Eventuelle særlige rettigheder, der er tillagt stifteren eller andre.
• Antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvordan de udpeges.
• Regnskabsaflæggelse herunder regnskabsåret.
• Anvendelse af overskud.

12. Fonden skal udpege en eller flere revisorer – ved en egenkapital på min. 3 mio. kr. skal mindst én revisor være statsautoriseret eller registreret.

Hvis ikke man kan leve op til ovenstående krav, kan man stadig godt oprette en ”fond”, men den vil ikke i juridisk forstand blive betragtet som en fond men som en selvejende institution eller en forening. Der kan opstå gråzoner, hvor det kan være svært at gennemskue, om der er tale om det ene eller det andet. I sidste ende er det de relevante myndigheder, der afgør tvivlsspørgsmål, og de lægger i deres vurdering særlig vægt på:

• Institutionens navn.
• Om der er medlemmer og graden af medlemsaktiviteter.
• Forholdet mellem medlemskredsen og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese.
• Institutionens indtægtsgrundlag (medlemskontingenter eller -indskud) samt formuens fordeling ved institutionens opløsning.

Selv om man lever op til alle ovenstående krav, er der alligevel en række særlige tilfælde, hvor institutionen ikke er omfattet af fondslovgivningen. Indenfor det frivillige sociale område er følgende undtagelser især relevant:

• Fonde med hvilke en kommune har indgået aftaler til opfyldelse af kommunens forpligtelser i henhold til lov om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.
• Folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ud over sit hovedformål ikke varetager andre opgaver.
• Fonde der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.
• Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det of-fentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

Hvis man opretter en fond indenfor fondslovgivningens område, skal fondens vedtægter indsendes til fondsmyndigheden og til Skat senest tre måneder efter oprettelsen. For almindelige fonde ligger fondsmyndigheden hos Civilstyrelsen under Justitsministeriet. Hvis der sker vedtægtsændringer eller ændringer i bestyrelsens sammensætning, skal disse indsendes sammen med fondens selvangivelse.

Som udgangspunkt skal almene fonde ikke betale skat, men hvis fonden har aktiver for over 250.000 kr., er den underlagt fondsbeskatningsloven og skal indsende en selvangivelse hvert år inden den 1. juli til Skat.

En fond er en god idé, hvis man:

• Ønsker at formalisere en selvejende institution, ved at få den registreret og anerkendt som en fond.
• Ønsker at reservere en del af en forenings formue (minimum 250.000 kr.) til særlige formål og ønsker at sikre sig, at denne be-slutning ikke kan omgøres i fremtiden.
• Ønsker at koncentrere beslutninger om økonomi mv. på nogle få hænder (en bestyrelse) frem for på mange (en generalforsamling).

Nyttige oplysninger

Lovgivning

• LBK nr. 698 af 11/08/1992, Bekendtgørelse af lov om fonde og visse foreninger
• LBK nr. 1192 af 11/10/2007, Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger

Relevante institutioner

• Civilstyrelsen (fondsmyndighed for almene fonde), Gyldenløvesgade 11, 2., 1600 København V., Tlf. 33 92 33 34

Litteratur

• Lennart Lynge Andersen: Fra stiftelse til fond - lærebog i fondsret. Gjellerup, 2005.
• Lennart Lynge Andersen: Fonde og foreninger 1. Gjellerup, 2003.
• Teddy Wiwel: Bestyrelsesarbejde i den selvejende institution - en håndbog for bestyrelsesmedlemmer og ledere i selvejende institutioner. Forlaget Thomson, 2007.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61. Du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

Pjecen er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde.