Folkeoplysningsloven - for frivillige sociale organisationer

Formålet med denne pjece er at informere om støttemulighederne i forhold til den gældende folkeoplysningslov, som trådte i kraft den 1. januar 2001, samt de ændringer, der blev vedtaget i marts 2002, juni 2004 og juni 2011.

I pjecen gøres der opmærksom på de krav, der stilles til en forening, der vil søge støtte, hvilke aktiviteter der skal eller kan ydes støtte til, hvem der behandler ansøgninger m.v.

Folkeoplysningsloven er en rammelov, og det er forskelligt, hvordan loven administreres i de enkelte kommuner. Denne pjece beskriver lovens overordnede rammer og giver eksempler på folkeoplysende aktiviteter, som nogle kommuner har ydet støtte til.

For at få oplyst, hvordan de nærmere regler og støttemuligheder er i den kommune, hvor din forening er hjemmehørende, skal du henvende dig til den kommunale forvaltning, der administrerer folkeoplysningsområdet.

Redaktionen af pjecen er afsluttet i september 2011.

Baggrunden for folkeoplysningsloven

Formålet med folkeoplysningsloven er at styrke folkeoplysningen i forskellige fællesskaber og sætte fokus på de enkelte initiativtageres idégrundlag.

For at fremme værdierne og det idébetonede i folkeoplysningen, er det bærende begreb en ”forening". Det betyder, at der som hovedregel kun kan ydes støtte til folkeoplysende virksomhed, når der står en forening bag. Formålet med denne formulering er blandt andet at sikre, at der ikke ydes tilskud til kommerciel virksomhed, at styrke folkeoplysningen i fællesskaber og at forenkle tilskudsreglerne.

Foreningen skal have et formål og et idégrundlag, som med udgangspunkt i folkeoplysningsaktiviteten fremmer deltagernes demokratiforståelse og aktive medborgerskab samt styrker den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at sætte aktiviteter i gang for at opnå tilskud efter loven. Initiativtagerne skal ville noget med aktiviteterne.

Derfor må det understreges, at ikke al mellem-menneskelig aktivitet er tilskudsberettiget som folkeoplysning efter folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening kan betragtes som en folkeoplysende forening.

Kommunalbestyrelsens og folkeoplysningsudvalgets rolle

Folkeoplysningsloven er en rammelov. Mange beslutninger er lagt ud i den enkelte kommune, hvor de er delt mellem kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget i de kommuner, hvor der er et sådant.

Alle kommuner har pligt til at vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Denne politik skal som minimum angive:

• En målsætning for borgernes deltagelse i folkeoplysningen.
• Rammer for den lokale folkeoplysning – herunder fysiske rammer.
• Rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde.
• Samspil mellem folkeoplysningen og øvrige politikområder – herunder muligheden for at indgå partnerskaber.
• Afgrænsning af folkeoplysende aktiviteter i forhold til tilgrænsende aktiviteter.
• Omfang og karakter af brugerinddragelsen på folkeoplysningsområdet.

Kommunen er forpligtet til at inddrage brugerne i alle overordnede beslutninger på folkeoplysningsområdet – bl.a. vedtagelsen af den ovenfor nævnte lokale folkeoplysningspolitik, fastsættelse af det kommunale budget for området og vedtagelsen af konkret tilskudsregler. Det skal ske ved at oprette et udvalg indenfor den kommunale forvaltning, hvor de forskellige dele af den folkeoplysende virksomhed i kommunen skal være repræsenteret.

I modsætning til tidligere udgaver af loven er der ikke i den seneste udgave fastsat nærmere regler for sammensætning eller kompetence for disse lokale folkeoplysningsudvalg ud over det, der allerede er nævnt. Der er derfor stor forskel på deres sammensætning og konkrete virkefelt fra kommune til kommune.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kommunen lever op til lovens intentioner. Samtidig er det også kommunalbestyrelsen, der fastsætter og fordeler beløbsrammerne til det samlede område. Det sker i forbindelse med den årlige budgetbehandling.

I forhold til folkeoplysningsloven har kommunalbestyrelsen følgende opgaver:

• At yde tilskud til aktiviteter for børn og unge
• At fastsætte en tilskudsmodel, dvs. om tilskud skal bygge på f.eks. regnskabstal, medlemstal eller andre nøgletal
• At fastsætte tilskudsregler for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
• At stille offentlige lokaler til rådighed
• At yde tilskud til foreningers private lokaler
• At fastsætte retningslinier for anvendelsen af aftenskolernes 10%-pulje
• At nedsætte et udvalg, der sikrer inddragelse af brugerne på området

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den i særlige tilfælde vil yde tilskud til folkeoplysende foreninger, der ikke er hjemmehørende i kommunen.

Oversigt over støttemuligheder

De støttemuligheder, der er med Folkeoplysningsloven, falder ind under to hovedområder.

Hovedområde 1

Hovedområde 1 henvender sig til aftenskolerne, der kan opnå:

• Tilskud til foredrag, voksenundervisning, kurser og studiekredse
• Særlige tilskud
• Anvisning af lokaler
• Tilskud til lokaler
• 10% puljen til debatskabende arrangementer

Hovedområde 2

Hovedområde 2 henvender sig til folkeoplysende foreninger, der kan opnå:

• Aktivitetstilskud
• Aktivitetstilskud til børn og unge
• Særlige tilskud
• Anvisning af lokaler
• Tilskud til lokaler

Via et samarbejde med aftenskolerne kan foreninger også opnå:

• Delvis finansiering af kurser og foredrag
• Finansiering af debatskabende arrangementer

Direkte støttemuligheder til egen forening (hovedområde 2)

Frivillige sociale foreninger, der vil godkendes som folkeoplysende foreninger og dermed blive berettiget til støtte ifølge folkeoplysningsloven, skal opfylde nedenstående betingelser:

Krav til foreningens opbygning og virke

For at opnå tilskud efter loven skal foreningen:

• Have vedtægter, som opfylder kravene i loven (se vedtægtskravene på næste side)
• Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægterne
• Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter Folkeoplysningsloven
• Have en bestyrelse
• Være demokratisk opbygget, typisk ved afholdelse af en årlig generalforsamling
• Bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
• Som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål
• Være hjemmehørende i tilskudskommunen
• Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. (Almennyttig betyder, at foreningen ikke må have til formål at tjene penge til berigelse af enkeltpersoner. Kontinuerlig betyder, at der skal være regelmæssige aktiviteter. Ét årligt arrangement er ikke tilstrækkeligt grundlag for en godkendelse som folkeoplysende forening.)

Folkeoplysningsloven stiller også krav til vedtægterne i de folkeoplysende foreninger. En folkeoplysende forenings vedtægter skal indeholde følgende elementer:

• Foreningens formål, dvs. beskrivelse af idégrundlaget
• Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
• Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
• Foreningens hjemsted
• Betingelse for medlemskab
• Tegningsret for foreningen (dvs. hvem der kan skrive under på vegne af foreningen f.eks. ved oprettelse af bankkonto, indgåelse af købsaftaler, mv.)
• Procedure ved vedtægtsændringer
• Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør

Det er vigtigt, at det af vedtægten fremgår, hvad der sker med foreningens eventuelle overskud ved ophør. Ved vurderingen af om en forening er tilskudsberettiget, skal Folkeoplysningsudvalget nemlig sikre, at foreningens eventuelle formue ved ophør tilfalder almennyttige formål. Med andre ord må en folkeoplysende forening ikke oprettes eller nedlægges i kommercielt øjemed.

Disse otte punkter skal være indeholdt i vedtægterne. Derudover kan kommunalbestyrelsen eller folkeoplysningsudvalget ikke stille yderligere formelle krav til vedtægterne.

Det er på baggrund af foreningens formålsparagraf, at Folkeoplysningsudvalget afgør, om foreningen kan betragtes som en folkeoplysende forening, der kan opnå tilskud efter loven. Det er derfor vigtigt at sikre, at formålsparagraffen ligger inden for rammerne af de formål, som er beskrevet i loven – og at den lever op til disse formål.

Foreningen skal også være opmærksom på, at nogle personer ikke må være medlem af bestyrelsen. Det gælder f.eks. advokater, statsautoriserede revisorer og ejere af lokaler, der udlejes til foreningen.

Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal afsætte en årlig pulje til lokalt udviklingsarbejde. Denne udviklingspulje kan også bruges til folkeoplysende aktiviteter, hvor der ikke står en forening bag.

Aktivitetstilskud

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til aktiviteter for børn og unge under 25 år, og den kan yde støtte til aktiviteter for andre aldersgrupper. Det er et krav, at der er knyttet en deltagerbetaling (fx i form af et kontingent) til aktiviteten. Der er i loven ikke nogen definition af "aktivitet", men aktiviteten skal ligge inden for lovens formål for at være tilskudsberettiget.

Hvor meget støtte der kan gives til aktiviteten, vil afhænge af den enkelte kommunes tilskudsmodel. Kommunen kan f.eks. beslutte at beregne støtten ud fra det antal medlemmer, foreningen har, eller give et grundtilskud til alle foreninger, et administrationstilskud, tilskud til uddannelse, tilskud til materiel, tilskud til lejrophold, eller kombinationer heraf.

Kommunalbestyrelsen har altså meget frie hænder til at fastsætte tilskudsstørrelser og bestemme, hvilke aktiviteter de finder støtteværdige. Der skal dog være lige tilskudsvilkår for aktiviteter med samme formål og indhold. Kommunalbestyrelsen fastsætter i tilskudsmodellen, om tilskud udbetales forud eller bagud.

Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg

Kommunen skal anvise ledige offentlige lokaler, som tilhører enten kommunen, regionen eller staten. Lokaler anvises, så de passer til den aktivitet, som foreningen ønsker. Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke et krav, at foreningen modtager tilskud.

Lokaler og anlæg anvises som udgangspunkt vederlagsfrit, når de anvendes til det formål, de er indrettet til. Udgifter til el, varme og rengøring afholdes af kommunalbestyrelsen.

Ved anvisning af lokaler og udendørs anlæg skal folkeoplysningsudvalget normalt prioritere aktiviteter for børn og unge og aftenskolerne forud for aktiviteter for voksne. Lokaler, som er særligt egnede til handicappede, stilles normalt til rådighed for handicappede uanset ovenstående prioritering.

Tilskud til private lokaler

Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel yde tilskud med mindst 65 % af driftsudgifterne til lokaler, haller og lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger, og som anvendes til aktiviteter for børn og unge under 25 år. I nogle kommuner har kommunalbestyrelsen valgt at dække driftsudgifterne med 100 %. Tilskuddet kan f.eks. være til renter af prioritetsgæld, skatter og afgifter, udgifter til vedligeholdelse m.m. Det vil fremgå af den enkelte kommunes regler på området.

Kommunen kan afvise nye ansøgninger om tilskud til private lokaler, hvis den i stedet kan stille et egnet kommunalt lokale til rådighed for ansøgeren. For at et lokale kan regnes som egnet, skal det blandt andet rumme mulighed for et socialt liv ud over aktiviteten, og lokalets størrelse og standard skal svare til aktivitetens indhold.

Tilskud forudsætter også, at foreningen kan dokumentere aktivitetstimetallet i lokalet, da tilskud kun ydes for hvert lokale for de timer, hvor der er aktivitet. Det påhviler foreningen at dokumentere udgifterne ved henholdsvis at eje eller leje lokaler m.v.

Kommunen er ikke forpligtet til at yde tilskud til f.eks. udgifter i forbindelse med entrégivende arrangementer, bingo og lignende, der har en økonomisk gevinst for foreningen, eller udgifter til lokaler til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte tilskuddet i følgende tilfælde:

• Hvis aktiviteterne omfatter deltagere over 25 år. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Der kan ikke ske nedsættelse for ledere og instruktører over 25 år
• Hvis driftsudgifterne til et lokale ikke svarer til det normale niveau for et til formålet passende lokale, hal eller lejrplads på egne
• Hvis der i beløbet til lejede lokaler er udgiftstyper, som ikke kunne have udløst tilskud. F.eks. udgifter til rekvisitter og udstyr

Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at yde tilskud til:

• Egen hal, som foreningen ikke tidligere har modtaget tilskud til
• Nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved et eksisterende lejemål indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen
• Væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen
• Nye lokaler og lejrpladser – eller nye lejemål vedrørende lokaler og lejrpladser, der medfører væsentlige merudgifter for kommunalbestyrelsen
• Nye ansøgninger om tilskud til private lokaler, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale

Ved "nye ansøgninger" forstås ansøgninger fra nye foreninger, ansøgninger om brug af nye lokaler, udvidelse af eksisterende timetal, ombygning og udvidelser m.v. fra et eksisterende lokale, der ikke skyldes udefra kommende krav.

Særlige tilskud

Foruden det almindelige aktivitetstilskud yder nogle kommuner nogle "særlige tilskud". Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der ydes særlige tilskud, og hvad der ydes særlige tilskud til. Det kan f.eks. være til ferieaktiviteter for børn og unge, udveksling i nordiske og europæiske lande, indretning af foreningslokaler, indkøb af særligt dyrt materiel, udstyr og inventar, højere lokaletilskud end 65 %, modernisering og vedligeholdelse af lokaler og faciliteter, faciliteter til aktiviteter for handicappede, aktivitets- og klubhuse, m.m.

Ansøgning og ansøgningsfrister

Foreningen skal sende vedtægterne til gennemsyn i kommunens folkeoplysningsudvalg, der afgør, om foreningen kan betragtes som en folkeoplysende forening. Ansøgninger om tilskud skal afleveres til kommunen inden de frister, som den har fastsat. Den enkelte kommune fastsætter, om der er en eller flere årlige frister.

Reglerne for hvordan ansøgningen skal udformes, kan indhentes hos kommunen. Mange kommuner har ansøgningsskemaer og brugervejledninger for at sikre, at folkeoplysningsudvalget får de nødvendige oplysninger. I forbindelse med en ansøgning har kommunalbestyrelsen ret til at indhente alle nødvendige oplysninger hos foreningen.

For sent indkomne ansøgninger kan afvises.

Regnskab, revision og tilbagebetaling

For alle tilskudsmodtagere gælder, at de årligt skal udarbejde en beretning og aflægge regnskab for tilskuddet. Beretningen til kommunen kan f.eks. være 1- 2 sider med hovedpunkterne fra bestyrelsens beretning på generalforsamlingen, årsmødet eller repræsentantskabet. Reglerne for udformning af beretning og for regnskab er fastsat af kommunalbestyrelsen. Nogle kommuner har et regnskabs- og revisionsskema, som man skal udfylde. Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at frafalde kravet om en beretning.

I forbindelse med revisionen af folkeoplysningsmidler, som den enkelte forening har modtaget, vil der være forskellige revisionskrav alt efter beløbets størrelse. Større tilskud, typisk over 100.000, skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Mindre tilskud kan revideres af en af foreningen valgt revisor. For mindre tilskud gælder det overordnet, at revisoren skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, om foreningen har overholdt loven, bekendtgørelsen og kommunens tilskudsregler. Revisorens pligter er beskrevet i folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Tilskudsmodtagere står til ansvar for kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at foreningen lever op til det formål, der var grundlag for tilskuddet. I modsat fald kan kommunen kræve, at tilskuddet skal betales tilbage.

Samarbejdsmuligheder med eksisterende oplysningsforbund (hovedområde 1)

Ifølge folkeoplysningsloven har foreningerne flere muligheder for at indgå et samarbejde med aftenskolerne eller oplysningsforbundene og derigennem få del i de tilskud, der bevilges til folkeoplysende voksenundervisning under hovedområde 1. Det kan ske dels via et samarbejde om almindelig aftenskolevirksomhed, dels via et samarbejde om debatskabende arrangementer, der kan finansieres med 10%-puljen. 

Almindelig aftenskolevirksomhed

Foreninger kan henvende sig til aftenskolerne med ønsker om f.eks. endags- og weekendkurser, foredrag/foredragsrække eller undervisning/ kreativt arbejde, som foreningen ønsker at gennemføre. Hvis den pågældende aftenskole opretter kurset, foredraget m.v., afholder aftenskolen en del af udgifterne (f.eks. lærerløn eller honorar), og foreningen finansierer den resterende del. 

Aftenskolerne har også mulighed for at anvende en del af deres bevilling til såkaldte ”fleksible tilrettelæggelsesformer”. Det betyder, at man kan eksperimentere med andre former for oplysning og undervisning end de traditionelle. Det anbefales at kontakte de enkelte aftenskoler for nærmere oplysninger om de eksakte regler og muligheder. Det er aftenskolen, der stiller lokaler til rådighed, men derudover skal foreningen beregne de sædvanlige udgifter til forplejning, kursusmaterialer mv.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, herunder afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud. 

Debatskabende arrangementer (10%-puljen)

Folkeoplysningslovens 10 %-pulje indebærer, at aftenskolerne er forpligtet til at bruge 10% af de tilskud, de modtager fra kommunerne, til debatskabende aktiviteter. Debatpuljen er interessant for alle foreninger, fordi aftenskolerne tilskyndes til at indgå i et samarbejde med dem om de debatskabende aktiviteter. Puljen giver med andre ord foreninger m.v. en oplagt mulighed for, via et samarbejde med aftenskolerne, at få finansieret udgifterne til debatskabende aktiviteter. Langt de fleste aftenskoler vil formentlig være interesserede i henvendelser fra mulige samarbejdspartnere, for hvis de ikke bruger midlerne til debatskabende aktiviteter, skal de betales tilbage. 

Det skal bemærkes, at foreningerne ikke behøver at opfylde kravene til foreningsopbygning og virke, som beskrevet i hovedområde 2., for at få finansieret debatskabende arrangementer via et samarbejde med aftenskolerne.

Her kan du læse mere

Du kan læse mere om mulighederne for støtte i henhold til folkeoplysningsloven i:

• Bekendtgørelse af lov nr. 854 af 11.07.2011 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)
• Bekendtgørelse nr. 1546 af 27.12.2009 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen)
• Nyheder fra folkeoplysningen på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside: www.dfs.dk.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61. Du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

Pjecen er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk