Bestil publikationer Blogs Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer

Læs temaer og artikler

Du kan læse og downloade et udvalg af temaer og artikler, som har været bragt i Frivillig.

Du finder temaer og artikler her.

Forside • Om os • Viden & information • Tilbud & aktiviteter • Publikationer • Nyheder

Udviklingshæmmede som frivillige besøgsvenner - afsluttende beretning

Af Gerd Augsburg, projektleder

I Frivillige nr. 90, 2008 var der en artikel om et projekt om udviklingshæmmede som frivillige besøgsvenner. Artiklen beskrev syv besøgsvensforhold og portræt-terede i syv korte historier forholdet mellem de frivillige og besøgsmodtagerne.

Projektet der netop er afsluttet har via en ekstern evaluering samt en DVD-film åbenbaret meget positive og spændende resultater om udviklingshæmmede og deres plads i det frivillige sociale arbejde.

I denne artikel fortæller projektets leder Gerd Augsburg om, hvordan det er gået siden sidst med de syv besøgsvensforhold og om resultaterne af projektet.

Allan

Allan er besøgsven for Karen. Der er ikke så meget nyt at fortælle, - de har et varmt og kærligt venskab og ses fortsat hver anden mandag eftermiddag.

Peter

Peter er besøgsven for Kaj. Kaj er blevet dårligere, faktisk blev han i efteråret indlagt på hospitalet, hvor han oplyste, at Peter var hans nærmeste pårørende. Nu bor Kaj i beskyttet bolig. Peter har købt en el-scooter, så han nemmere kan komme frem og tilbage, når han besøger Kaj. De ses fortsat hver anden søndag eftermiddag.

Søren

Søren var ledsager for Per, som er stærkt svagtseende. De ses ikke mere, da Per har trukket sig. Vi ved ikke hvorfor, da jeg ikke kan få kontakt til Per, men de nåede da at have mange gode udflugter sammen i det 1½ år, de havde kontakt med hinanden. Søren vil fortsat gerne være frivillig ledsager og der er ved at blive fundet en ny matchning.

Elisabeth

Elisabeth var besøgsven for Ingrid, men Ingrid døde for et par måneder siden. Imidlertid havde plejehjemmet lært Elisabeth at kende som en sød og god besøgsven, og ville gerne have hende til at fortsætte sin gang på plejehjemmet. I sidste uge blev Elisabeth introduceret for en ny besøgsmodtager Rita. Rita er meget sød, men en lille smule dement, så det var spændende, hvordan det ville gå. Elisabeth optrådte som den mest professionelle besøgsven: "Goddag Rita, jeg hedder Elisabeth og jeg er din nye besøgsven. Jeg har hørt, at du godt kan li` at se på fotografier fra da du var ung og jeg kan se, at du har lagt dem frem". Så satte hun sig ned og de begyndte at se på billeder. Jeg var vildt imponeret. Plejepersonalet fortalte senere, at Rita resten af dagen havde været meget glad på grund af Elisabeths besøg og Elisabeth selv følte sig godt tilpas i selskab med Rita.

Karen

Karen var en meget sød og tålmodig og varm besøgsven, men desværre havde hun ikke overskuddet og meldte tit afbud. Hun var kun 20 år og brugte mange kræfter på at finde sin plads i sit eget liv, - hvor hun skulle bo, hvad hun skulle beskæftige sig med, kærester osv. Hun var lettet, da vi blev enige om at afbryde. Og jeg var glad for at kunne sige til hende, at hun var velkommen til at komme tilbage, når hun blev 30 år og var blevet mere stabil i sit eget liv, for hun var en meget sød besøgsven.

Mads

Mads skulle være ledsager for Lone og Hans, der var blinde. Det gik vældig godt 5-6 gange, men så begyndte Mads at udeblive fra aftalerne. Jeg blev opmærksom på, at jeg aldrig havde spurgt ham om hans motiv til at være frivillig. På spørgsmålet svarede han, at han syntes det var spændende at være med i noget nyt! Da det ikke hjalp, at vi ringede til ham dagen før for at minde ham om aftalen, måtte vi desværre sige farvel til hinanden.

Birgit

Birgit blev først besøgsven for en gammel dame på et plejehjem, men fordi jeg ikke støttede dem godt nok med at lære hinanden at kende, blev det ikke en succes. Som koordinator skal man være med ved de første 3-4, måske 5 besøg, både for at hjælpe parterne med at blive fortrolige med hinanden, men også for at sikre sig, at det går godt, at den frivillige selv kan finde derhen, selv kan finde hjem igen, selv kan finde ud af, hvornår hun skal gå igen osv. Birgit blev besøgsven for en anden gammel dame og det går godt. De ses en time hver anden uge, bortset fra en periode på et par måneder, hvor Birgit holdt en pause, da hun havde for meget om ørene.

Projektets resultater

Projektet har haft syv frivillige, der har været besøgsvenner for ensomme gamle og ledsagere for blinde/svagtsynede. Det lyder ikke af meget, men bygget oven på matchningserfaringer fra andre besøgstjenester, samt ved hjælp af den eksterne evaluering fra Socialt Udviklingscenter SUS, er der uddraget følgende resultater, der også i den frivillige verden er meget unikke og spændende.

Krav til besøgsvennen

For at blive godkendt som besøgsven skal man som udviklingshæmmet opfylde de samme krav som ikke-udviklingshæmmede

man skal have lyst til at være frivillig
man skal være god til at være sød og rar overfor andre
man skal være stabil og kunne overholde sine aftaler

Disse krav er altså ens for alle, der ønsker at være frivillig, på den måde er der ikke forskel på udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede frivillige. Men måske skal den frivillige have hjælp fra hjemmevejlederen til at huske på aftalen, så hjemmevejlederen er en vigtig samarbejdspartner.

Besøgsvennen udfylder et tomrum

De frivillige udviklingshæmmede udfylder et tomrum i den frivillige verden, da de er besøgsvenner for modtagere som ellers ikke ville få besøg, selvom de trænger lige så meget. For eksempel er det vanskeligt for almindelige besøgstjenester at finde besøgsvenner til ældre, der bor på plejehjem, da det almindeligvis er for lidt givende for besøgsvennen, når den ældre er blevet så affældig og dårlig. Der er ikke tale om demente, men "bare" gamle folk.

Matchning tager tid

Metoden og processen i matchningen mellem den frivillige og modtageren er den samme, som i andre besøgsvensforhold. Dog tager hver matchning væsentlig længere tid på grund af flere samarbejdspartnere og at matchningsprocessen er langsom. Man skal som koordinator forvente at hver matchning tager fem gange så lang tid end ellers.

Relationen skal plejes

Når parterne har lært hinanden at kende, er arbejdet med at pleje relationen det samme, som i andre besøgsvensforhold.

Projektets fremtid

Projektet løb fra januar 2006 - april 2009. I projektets sidste del (3/4 år) har projektleders arbejde hovedsageligt været at rejse rundt i hele landet, vise filmen og fortælle om erfaringerne overfor koordinatorer fra lokale besøgstjenester eksempelvis Dansk Røde Kors og Ældre Sagen - ofte med deltagelse af repræsentanter fra den lokale socialforvaltnings handicapafsnit og ledere fra beskyttede værksteder eller andre steder, hvor de udviklingshæmmede færdes.

Formålet med foredragsturneen har været at gøre allerede etablerede besøgstjenester opmærksomme på at åbne for, at udviklingshæmmede kan blive frivillige på lige fod med ikke-udviklingshæmmede. Dansk Røde Kors i Randers siger: "Vi har en besøgstjeneste her i Randers med 20 frivillige besøgsvenner, - to af dem er udviklingshæmmede". På landsplan vil det højst være ca 500 udviklingshæmmede, der både kan og har lyst til at være frivillige, dvs opfylder kravene. Det betyder maksimalt 3-4 personer i hver by foruden de store byer.

Resultatet af foredragsturnéen er, at seks besøgstjenester på landsplan nu arbejder på at få frivillige udviklingshæmmede, dels af hensyn til de udviklingshæmmede, men også af hensyn til de ældre og ensomme, som besøgstjenesterne via de udviklingshæmmede nu får en mulighed for at hjælpe. Ældre, som ingen ellers orkede at besøge.

Film og evaluering

Som afslutning på projektet blev der udgivet en DVD-film "Vi skal jo hjælpe hinanden", der viser de fire første besøgsvensrelationer. Desuden har Socialt Udviklingscenter (SUS) med baggrund i en evaluering af projektet udgivet et hæfte med gode råd til koordinator, den frivillige, den frivilliges hjælper, besøgsmodtageren og besøgsmodtagerens hjælper. Hæftet ligger som et indstik i filmens kassette.

DVD-filmen "Vi skal jo hjælpe hinanden" og evalueringen af samme navn kan rekvireres på www.sus.dk/udgivelser. Desuden er der en udførlig beskrivelse af projektets metode på Servicestyrelsens hjemmeside www.godsocialpraksis.dk - se under menuen handicappede og frivillighed.