Udviklingshæmmede som frivillige besøgsvenner

Af Projektleder Gerd Augsburg

I Nordsjælland har lettere udviklingshæmmede mulighed for at blive besøgsvenner for ikke-udviklingshæmmede. Formålet er at etablere en relation mellem den udviklingshæmmede og den ikke-udviklingshæmmede. På den måde bliver den udviklingshæmmedes sociale netværk udvidet, og den udviklingshæmmede får således det løft i livskvalitet og selvværd, som opstår ved at yde frivilligt socialt arbejde, - at yde en indsats og derved gøre en forskel og have en betydning for et andet menneske.

Denne artikel giver et billede af projektets indhold ved at beskrive de syv besøgsvensforhold, der siden august 2006 er sat i gang, eller er på vej.

Allan

Allan er 26 år. Han arbejder på beskyttet værksted og bor i bofællesskab. Han kommer regelmæssigt i en fritidsklub, hvor han har venner. Hans forældre bor i nærheden og han besøger dem tit.

Han plejede også at besøge sin farmor, men hun er død. Han savnede at besøge en gammel dame, derfor ville han gerne være frivillig besøgsven.

Nu besøger han Karen hver anden mandag eftermiddag i 1½ time efter arbejdstid.

Karen er 72 år og bor alene i et lille hus med have

Nogle gange hjælper Allan med et par småting i haven, men som regel hygger de sig bare. Karen har kaffe og kage parat. Allan fortæller om sin dagligdag, - hvordan det går på arbejdet og hvordan det går med kæresten. Karen har en lille hund, og hvis vejret er godt kan Allan og Karen finde på at gå en tur med hunden.

Karen og Allan er blevet en del af hinandens liv.

Peter

Peter er netop fyldt 60 år. Han bor i sin egen lejlighed og har hjemmevejleder en gang om ugen til bankpapirer osv.  Han arbejder på et beskyttet værksted. Han er meget glad for naturen og tager tit på fisketur, hvor han fanger mange fisk. Han forærer fiskene til sin gamle mor og til nogen af de mange venner, han har.

Da han hørte, at man kunne blive besøgsven for én, som havde brug for besøg, meldte han sig som frivillig. "Man skal jo hjælpe hinanden", sagde han og blev besøgsven for Kaj.

Kaj er 80 år og dårligt gående. Inden han blev pensionist arbejdede Kaj på fabrik, hvor han fejede og holdt orden. Fritiden brugte han som regel på at vandre lange ture.

Nu bor han isoleret ude på landet og får kun besøg af hjemmehjælperen og hjemmesygeplejersken, som begge kommer en gang om ugen. En dag om ugen bliver han hentet til daghjemmet, men resten af tiden er lang og meget ensom.

Nu får han besøg af Peter hver anden søndag eftermiddag i to timer.

De taler ofte om deres fælles interesser: Glæden over naturen og den store fødselsdagsfest, som de begge har haft da den ene fyldte 60 og den anden 80 år. Hvis vejret er godt sidder de ude i Kajs lille have. Snakken går, og der er ingen tvivl om, at de hygger sig.

Søren

Søren er 69 år. Han bor i egen lejlighed og arbejder på et beskyttet værksted. Han får sin mad bragt fra kommunen, men ellers klarer han selv sin dagligdag. Hans familie består af en bror, der bor langt væk, så de ses sjældent. Søren sociale netværk er hans kollegaer på værkstedet. I weekenderne tager han bussen til omegnens indkøbscentre, hvor han får sig en kop kaffe og kigger på de andre mennesker. Søren kan godt li´ at opleve nyt og har stor lyst til for eksempel at tage til København. Men han tør ikke, da han er bange for at fare vild.

Søren har nu i et halvt år været ledsager for Per. Per er 37 år og er blevet svagtseende for nylig. Han kan godt orientere sig, men han kan ikke se, hvis der er rødt i fodgængerovergangen, eller der står en stige i vejen. Men det kan Søren. Hver på deres måde hjælper de hinanden til at komme ud og opleve nyt. Desuden har de en stor fælles interesse i kendskabet til danske film.

Elisabeth

Elisabeth er 26 år. Hun bor i et bofællesskab, arbejder på et beskyttet værksted og har hjemmevejleder en dag om ugen. Hun har sin fritidsklub og besøger også sine forældre, som bor i nærheden. Hun vil gerne være besøgsven: "Andre mennesker har altid interesseret mig meget", fortæller hun.

I nærheden ligger et plejehjem og der bor Ingrid på 84 år. Ingrids familie bor langt væk, så det er sjældent de kan komme på besøg.

Selvom Ingrid er åndsfrisk, bliver hun hurtigt træt, men det gør Elisabeth også, så det passer dem begge fint, at Elisabeth kun besøger Ingrid ½ time hver anden tirsdag eftermiddag på vej hjem fra arbejdet.

Ingrid stråler som en sol, når Elisabeth kommer, og Elisabeth er meget glad over, at hendes besøg betyder så meget for Ingrid.

Karen

Karen er kun 20 år, men hun er moden og ansvarsfuld. Hun bor i et bofællesskab og arbejder på et beskyttet værksted. Hun vil gerne være besøgsven, fordi hun synes det er spændende at tale med andre mennesker.

Hun har lige mødt Tove, som er 86 år og bor på et nærliggende plejehjem. Toves eneste barn er død, men hun har et barnebarn, som ind imellem kommer på besøg. Men det kunne være rart med lidt flere besøg. Både Karen og Tove skal lære hinanden bedre at kende og blive mere fortrolige med at være sammen, før man kan sige, hvad det betyder for dem begge, at Karen besøger Tove.

Mads

Mads er 34 år. Han bor i egen lejlighed og arbejder på beskyttet værksted. Han har hjemmevejleder en dag om ugen. Hans familie består kun af en søster, men han har en vennekreds, som han ofte er sammen med. Han vil gerne besøge et friskt ægtepar på ca. 60 år, som det kunne være rart at snakke med.

Lone og Hans er 46 år og 59 år. De er blinde og lever et meget aktivt liv med mange interesser. Blandt andet er de glade for at cykle lange ture. De kender én, der er pilot for dem på tandemcyklen, men de kunne godt tænke sig at komme endnu mere ud at cykle.

Mads både kan og vil cykle, han kender færdselsreglerne og er fornuftig og ansvarlig. Mads Lone og Hans skal snart mødes for første gang for at finde ud af, om de alle tre har lyst til at indlede et bekendtskab.

I projektet er der lagt op til at man mødes ca. tre gange, før parterne beslutter sig. Projektlederen deltager i disse møder og er også med i processen med at lave aftaler, der passer begge parter.

Birgit

Birgit er 45 år. Hun bor i egen lejlighed med sin kæreste i et bofællesskab og har hjemmevejleder en gang om ugen.

Birgit har for nylig meldt sig som frivillig besøgsven i projektet og har alle de egenskaber, som man skal have for at være en god besøgsven:

Hun er god til at overholde aftaler, hun er omsorgsfuld og varmhjertet, hun er åben og tolerant, hun er udadvendt, venlig og hjælpsom, hun er ægte og uformel. Birgit er et menneske, som man bliver varm i hjertet af at være sammen med.

Vigtigt med støtte

Trods alle sine flotte egenskaber er Birgit usikker på, om hun kan klare opgaven. Birgit har stor lyst til at være besøgsven, men har brug for støtte til at tro på, at det kan lade sig gøre. Hun har brug for at både hjemmevejleder og projektlederen guider hende og hjælper hende med alle detaljerne, for eksempel at holde styr på aftalerne og at blive fortrolig med transportvejen.

Også Elisabeth har brug for støtte, for hun kan ikke klokken og kan derfor ikke selv styre, hvornår der er gået en halv time, når hun besøger Ingrid. Ingrid kan heller ikke, for hun er næsten blind af forkalkning. Derfor har vi købt et æggeur, som plejehjemmets personale stiller på ½ time, når Elisabeth kommer. Når uret ringer er det tid til at sige farvel.

Erfaringen i projektet er, at det lykkes. Det tager bare lidt tid inden alle aftaler og andre praktiske ting falder på plads. Det tager tid, før det bliver klart, hvad der er brug for af hjælp og hvordan hjælpen skal ydes.

Treårigt projekt

Projektet er treårigt og slutter ved udgangen af 2008. Projektet evalueres løbende af Socialt Udviklingscenter SUS. Meningen er, at der ved projektets afslutning er udfærdiget en "metodehåndbog", så erfaringerne kan bruges rundt om i landet af kompetente mennesker, der på frivillig basis kan påtage sig at indføre udviklingshæmmede i det frivillige sociale arbejde som besøgsvenner.

Projektet vil aldrig blive et stort projekt med mange mennesker. For eksempel vil der i en by som Skive højst være 3-4 udviklingshæmmede, som både kan og også har lyst til at være besøgsvenner.

Fra projektets start har det været en bærende tanke, at indholdet i besøgsvensrelationen skal være en fælles interesse, således at den udviklingshæmmede bliver en aktiv og ydende part i forholdet.

Projektets erfaring er, at de udviklingshæmmedes indsats betyder en mærkbar forskel for besøgsmodtagerne. For eksempel er Kajs ensomhed brudt og Per behøver ikke mere at være spærret inde i sin lejlighed på grund af dårligt syn.

Det er meget betagende at opleve denne positive betydning. Jeg håber derfor, at man rundt omkring i landet vil tage projektets idé til sig og inddrage de udviklingshæmmede i besøgstjenesterne, når "metodehåndbogen" ligger klar ved udgangen af 2008.

I artiklen er alle navne ændret.

Erfaringer og kontakt

Projektets resultater er offentliggjort i en DVD-film og et metodehefte. I løbet af efteråret 2008 vil projektets leder Gerd Augsburg besøge en lang række frivilligcentre rundt i landet for at fortælle om projektet. Ønsket er, at den frivillige verden får øjnene op for den ressource af kompetente frivillige, der gemmer sig blandt de handicappede. DVD-film og metodehefte kan rekvireres gratis hos Gerd Augsburg, tlf. 30 57 41 92 eller mail: gau43@helsingor.dk

Resultatet af projektet

Projektet er afsluttet i april 2009 og har via en ekstern evaluering samt en DVD-film åbenbaret meget positive og spændende resultater om udviklingshæmmede og deres plads i det frivillige sociale arbejde. I en anden artikel fortæller projektets leder Gerd Augsburg om, hvordan det er gået siden sidst med de syv besøgsvensforhold og om resultaterne af projektet.

Læs opføgningsartiklen om projektet.

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig nr. 90, 2008.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk