Studerende i frivilligt socialt arbejde

En formiddag i 2004 på Den Sociale Højskole i København, mødes de tre socialrådgiver-studerende: Louise Simonsen, Louise Trip og Katrine Bech med deres undervisere: Ruth Borrits, Helle Antczak og Elsebeth Mortensen, for at få en snak om det frivilligprojekt, der indgår i 3. og 4. semester på den Internationale / Interkulturelle Socialrådgiveruddannelse.

I dette interview fortæller de studerende om deres oplevelser og erfaringer med frivilligprojektet.

Af Elsebeth Mortensen, underviser på den Sociale Højskole i København

Baggrund

Med den nye studieordning for den Internationale Interkulturelle Socialrådgiveruddannelse fra 2002 røg praktik med klientarbejde i Danmark ud, samtidig med at uddannelsen blev mere forvaltningsorienteret.

Som et modtræk til dette udviklede de to undervisere Ruth Borrits og Elsebeth Mortensen et frivilligprojekt, hvor de studerende skulle arbejde som frivillige i frivillige organisationer. Den Social Højskole fungerede som bagland for de studerende med tilbud om supervision m.v.

Formålet med frivilligprojektet var blandt andet at give de studerende et bredere kendskab til det frivillige sociale arbejde, og en dybere forståelse for den frivillige verdens betydning for udviklingen af velfærdsamfundet. De to undervisere ønskede også at skabe en bedre kontakt mellem uddannelsen og de frivillige organisationer, og håbede at give de studerende et bedre fundament for at forstå og fungere i socialt arbejde i udlandet.

Det var et ambitiøst projekt med mange formål, men projektet er nu godt på vej til at blive opfyldt.

Oplevelser der gjorde indtryk

Louise S: Som en del af frivilligprojektet var jeg frivillig i Kristeligt Studenter Settlementet – en frivillig organisation på Vesterbro i København.

Her var jeg med til at danne et unge-netværk, der planlagde et fremtidsværksted, hvor vi skulle af sted en uge. Vi ville lave noget for unge, der ikke vidste, hvad de ville uddanne sig til.

Det der gjorde mest indtryk på mig, var da kontaktpersonen forlod projektet. Hun var den eneste ansatte, og så faldt hele projektet til jorden.

Jeg har lært, at det kræver meget at få noget nyt op at stå. Jeg troede, at det sværeste var at få et tilbud op at stå, men det viste sig at være svære at få folk til at komme. Det endte med, at vi lavede caféaftener, debatcafé og skuespil, og deltagergruppen blev en anden. Det var de ressourcestærke, der kom og fik en oplevelse. Jeg bor selv på Vesterbro og gennem frivilligprojektet lærte jeg området at kende og dets muligheder.

Louise T: Jeg var på et Røde Kors herberg for hjemløse kvinder, og der fik jeg mange overraskelser - også nogle ubehagelige.

Det var så mærkeligt at møde en pige på min egen alder, der kunne fortælle, at hun havde røget hash som 12-årig, blev narkoman som 13-årig og prostitueret som 14-årig. Hun fortalte mig om et vildt liv. Det var ikke særligt rart, og jeg følte mig lille, naiv og dum. Bagefter gik jeg træt i seng uden egentlig at kunne sove.

Det var overraskende, at selv om man ved, at nogen har haft det sådan, så er det noget andet, når hun sidder der levende foran mig. Jeg kunne rigtig rigtig godt lide hende. Hun var flot og intelligent. Jeg kunne være blevet venner med hende, men nu ville vi aldrig blive venner. Jeg sagde til hende, ”da du oplevede alt det, sad jeg og legede med min Barbiedukke i et lille hus i Vestjylland!”. Jeg følte mig så privilegeret, at hun havde fortalt mig sin historie. Måske har hun smurt noget på?

Katrine: Jeg var i Kirkens Korshærs varmestue og det, jeg oplevede, var rystende stort for mig. Jeg havde så mange fordomme, og det er jeg ikke særlig stolt af. Jeg havde arbejdet som frivillig med narkomaner og som frivillig i Mellemamerika. Men den eftermiddag jeg stak hovedet inden for, sad der 25 hjemløse i varmestuen. Det var mit møde med de nederste i samfundet.

Det var så grænseoverskridende. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg holdt mig på afstand, og lavede mad til dem. Jeg skulle ikke for tæt på. Senere var det ikke længere et problem, at de lugtede dårligt, stank af cigaretter. Jeg har klippet håret på de der folk!

At mine grænser kunne rykke så meget, det var noget at det mest overraskende. - Det er svært at få kommentarer på ens udseende, ens lyse øjne og ens brede røv. Det var godt, at vi var to, ellers tror jeg, at jeg var blevet skør i den mandeverden.

Det har givet mig megen indsigt. Det vil ikke ryste mig senere. Socialrådgiverne var gode folk, de blev mine forbilleder. De var der 110 %. Socialrådgiverne er der hver dag, de tager de alvorlige ting. Nogle af dem var virkelig gode i kontakten med de hjemløse. Det kommer an på personligheden, nogen kan, og nogen kan ikke.

Perspektiv på rollen som socialrådgiver

Socialrådgiverstuderende vil gerne hjælpe andre mennesker samtidig med, at de gør noget godt for samfundet. De studerendes underviser Helle Antczak mener, at man som studerende på uddannelsen godt kan komme til at distancere sig fra dette engagement og at engagementet godt kan blive dræbt, når socialt arbejde bliver til en levevej. Men gennem frivilligprojektet oplever de studerende, at begrundelsen for at involvere sig i det frivillige arbejde handler om noget andet.

Katrine: At være frivillig, samtidig med, at der kører et parallelt forløb på Den Sociale Højskolen, giver meget. Det er godt at komme ud og se, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, og det er rart ikke at skulle være bussemand endnu.

Louise S: Det er godt at opleve socialrådgiveren i andre roller end som lovens forlængede arm. Socialrådgiveren i Settlementet gav et andet billede, blev et forbillede. Selv om vi kun var med i ét projekt, var det hele huset, der åbnede sig. Somme tider fik vi frivillige tilbud på linie med de ansatte. Det var meget flot.

Louise T: Jeg mødte en kvinde, som havde fået tvangsfjernet sine børn. Hun fortalte om en socialrådgiver, hun havde haft kontakt med, og om behandlingssystemet og om sin sagsbehandling, om hvor uretfærdigt, hun var blevet behandlet. Måske havde hun misforstået noget, men det var tydeligt, hvad hun havde opfattet.

På Den Sociale Højskole lever man sig ind i socialrådgiverens rolle, derfor var det spændende for mig, at se det fra klientens side.

Kvinderne på herberget spurgte f.eks.: ”Får I penge?””Nej”.

”Så må I virkelig have interesse i os!”Det frivillige arbejde handler om noget for noget i et menneskeligt perspektiv.

Katrine: Når vi som unge studerende kommer ud som frivillige, prikker vi til de socialrådgivere, der er blevet uddannet for 20 år siden.

I dag ved jeg, hvordan jeg vil tage imod de frivillige. Jeg havde ingen følperiode, men jeg synes, man skal starte med en følperiode. Jeg vidste ikke, hvor vaskemaskinen stod, og jeg troede, den daglige leder var en anden. En dag spillede jeg kort med en bruger - troede jeg, men det viste sig at være en anden frivillig. Jeg vidste ikke elementære ting, og jeg vidste ikke, hvem der var hvem. Det var pinligt, og det har jeg sagt på et fællesmøde i Varmestuen, og det blev taget godt imod. De sagde, at det ikke var meningen, at det skulle være på den måde. Det var et godt sted, hvor man fik positivt feedback på spørgsmål og kritik.

Da frivilligprojektet startede, opfattede jeg det problematisk, næsten som tvang, men jeg endte med at være meget glad for det. Og skolens supervision var afgørende for, at jeg holdt ud så længe.

Louise S: I Settlementet havde de megen tiltro til os frivillige, vi fik meget ansvar. Holdningen var, at hvis I brænder for at starte et projekt, så støtter vi jer, også med at skaffe mennesker og penge.

Louise T: Arbejdet i herberget var meget afhængigt af, hvem man var på vagt sammen med. Det var en blandet oplevelse, og det var i sig selv meget positivt. Vi fik som frivillige mange fine tilbud om kurser og udflugter.

Ung i frivilligt socialt arbejde

Katrine: Der var mange ældre frivillige i varmestuen, så vi kom som et frisk pust, og vi handlede. Det var I hurtige til, sagde de, og mange af brugerne syntes, at det var spændende at høre om vores uddannelse.

Louise S: Vi var mange unge frivillige i min gruppe. Settlementet var glade for at få unge frivillige, fordi der manglede tilbud til unge. Der var mange tilbud til de ældre.

Louise T: Klientellet var generelt fra 30 og opefter. Og de var da damer i forhold til mig. De kunne godt være nedladende – ”dit lille pus, du har haft det så godt!” Det kunne godt være lidt træls. På den anden side synes jeg, det fungerede fint nok. Når de havde fået lov til at komme med deres bemærkning, så snakkede de alligevel om alle de her ting.

De unge studerende er et frisk pust i det frivillige sociale arbejde, og erfaringerne fra det frivillige sociale arbejde er et frisk pust i socialrådgiveruddannelsen. Der bliver kastet et nyt lys ind over forklaringerne om velfærdssamfundet, socialrådgiverens rolle og forestillingerne om klienterne som ”de andre”.

Frivilligprojektet indeholder det sociale arbejdes historie, den helt aktuelle udvikling og rækker ud i verden. Der er således en god grund til, at projektet er startet på den Internationale Interkulturelle socialrådgiveruddannelse, men ideen må gerne brede sig til andre uddannelser.

Fakta om uddannelsen

Den Sociale Højskole i København startede i 1999 en 3-årig interkulturel/international socialrådgiveruddannelse. Uddannelsen varer i 3½ år. Studiet giver de studerende færdigheder, der retter sig mod arbejdsområder inden for interkulturelt socialt arbejde i Danmark og socialt og humanitært arbejde i en international sammenhæng. Det kan være som socialrådgiver, projektkoordinator eller konsulent.

Læs mere om den uddannelsen.

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 73. Center for frivilligt socialt arbejde 2005.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk