Bestil publikationer Blogs Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer

Læs temaer og artikler

Du kan læse og downloade et udvalg af temaer og artikler, som har været bragt i Frivillig.

Du finder temaer og artikler her.

Forside • Om os • Viden & information • Tilbud & aktiviteter • Publikationer • Nyheder

Strategi og Ledelse i non-profit organisationer

Af Anders la Cour & Birgit V. Lindberg, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School (CBS).

På Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København (CBS) – eksisterer en vidensklub for strategi og ledelse i frivillige organisationer. Her mødes ledere fra frivillige organisationer med forskere, for at reflektere over de ledelsesmæssige problematikker og strategiske udfordringer, non-profit organisationer (NPO’er) i dag er stillet overfor.

Disse refleksioner foregår dog med lidt andre forudsætninger end de selvfølgeligheder, der som regel bliver taget for givet. Et konkret eksempel handler om den selvfølgelighed, der ligger i ideen om, at frivillige organisationer falder ind i en kategori, som kaldes "den tredje sektor".

Frivillige organisationer – den tredje sektor

Langt de fleste af de private non-profit organisationer, der beskæftiger sig med socialt arbejde, ser sig selv som en del af "den tredje sektor". I dag er det nemlig blevet helt almindeligt at tale om "den tredje sektor" som en særlig sektor; en kategori for frivillige non-profit-orienterede organisationer i samfundet.

Hvilke organisationer denne kategori medtager svinger lidt, ligesom de kendetegn organisationerne er defineret ved, er genstand for en stor kompleks diskussion, der endnu ikke er afsluttet.

En politisk strategi

Spørgsmålet er imidlertid, om ideen om den tredje sektor egentlig er så selvfølgelig?

Hvad nu hvis den tredje sektor er en politisk konstruktion – konstrueret til at aflaste velfærdsstaten?

Det kan måske virke lidt provokerende med en påstand om, at ideen om den tredje sektor er en politisk konstruktion, når der nu tales om ’den tredje sektor’ som noget, der nærmest altid har været der.

For os er pointen, at påstanden handler om, at den måde man ser verden på, også bestemmer hvilke problemer man ser - og at de problemer man ser, bestemmer hvilke løsninger man kan forestille sig.

Den historie der sædvanligvis fortælles om det frivillige sociale arbejde i Danmark, er et eventyr, der handler om, hvordan de frivillige organisationer i begyndelsen af 1980’erne blev "genopdaget" og dermed kom i fokus – og herfra har det udviklet sig således, at de frivillige organisationer i dag ses som vigtige og fornyende aktører i det samfund, der har udviklet sig fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund.

Den politiske konstruktion af den tredje sektor, bliver det man kan kalde 'den anden historie' - bagsiden eller den "ikke-fortalte historie". Denne historie kan groft skitseres i tre perioder:

1980-1992

I denne periode ser vi en politisk konstruktion af et "nyt" felt. Hovedproblemet for det politiske system handler om, hvordan man kan adressere og styre et felt, som ikke har noget centrum. Et væsentligt tiltag er hér forsøget på at skabe et centrum vha. Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde.

1992-1999

I denne periode stabiliseres feltet som en særlig sektor – nemlig som 'den tredje sektor'. Det har været både hårdt og svært at få de eksisterede organisationer til at se sig selv, som en del af samme kategori og det har kostet mange 'frie' midler, eksempelvis i form af de sociale forsøgsmidler, at få en kritisk masse af nye organisationer på banen. Ideen om den tredje sektor slår først igennem, i det øjeblik organisationerne begynder at genkende sig selv som en del af en særlig sektor. Det er også i denne periode at nye institutioner konstitueres som centrale punkter i et netværk, eksempelvis Center for Frivilligt Socialt arbejde.

2000 –

Fra dette tidspunkt rejses nye spørgsmål om politisk styring og dermed de frivillige organisationers uafhængighed, samt spørgsmål om hvem der afgør hvilke ydelser, der er behov for og hvordan indsatsen evalueres og styres kvalitetsmæssigt.

Vores påstand er selvfølgelig ikke, at der ikke fandtes private sociale hjælpeorganisationer før 1980 – det ville være absurd! Men vi påstår, at eksistensen af det vi i dag kender som "frivillige sociale hjælpeorganisationer", "den tredje sektor", "civilsamfundsorganisationer" etc. ikke er en indlysende selvfølgelighed, men snarere resultatet af en (social)politisk strategi.

Rollen som tredje sektor-organisation

Ideen om den tredje sektor som en særlig sektor med særlige fælles kendetegn blev først en succes i dét øjeblik, organisationerne begyndte at kunne genkende sig selv i et billede som "organisation-i-en-særlig-sektor" og dermed tog rollen på sig og spillede deres part. Det var ikke argumentet om, at der kunne spares penge (hvilket var én af de første begrundelser for at give mere ansvar tilbage til private organisationer), der blev det vindende argument - tværtimod.

Når det lykkedes at få de private non-profit organisationer til at påtage sig deres rolle, som nødvendige og væsentlige medspillere i velfærdssamfundet, var det med et væsentligt og vindende argument om, at socialt arbejde burde kunne udøves uden de restriktioner, regler og reguleringer, der nødvendigvis måtte komme i et offentligt og bureaukratisk system.

Men frivilligt socialt arbejde er ikke gratis – og når man bruger skatteydernes penge, er man fra politisk side nødt til at vide, hvad man bruger pengene til, om arbejdet er effektivt, og om og hvordan det virker – hvilket giver anledning til regler og reguleringer. Det vil sige restriktioner og målinger for NPO´erne, hvis de altså vil opnå ressourcer og midler til at fortsætte arbejdet.

Magt og styring af ’selvstyring’

Det er dette man kan kalde for det socialpolitiske paradoks: Begrundelsen for at private non-profit organisationer skal inddrages i det sociale arbejde er, at disse organisationer kan agere uden regler og restriktioner – men for at opnå støtte og midler fra det politiske system, må organisationerne indordne sig under regler og restriktioner.

Så der er altså et paradoks i det politiske system. Men det betyder ikke nødvendigvis at det politiske system har et problem. Det politiske system kommunikerer nemlig igennem magt. En moderne måde at forstå magt på, er at iagttage magt som en relation mellem den der styrer (det politiske system) og den der skal styres (den frivillige organisation). Det er det politiske system, der opstiller betingelser for støtten og bruger ressourcerne på de organisationer, der udøver socialt arbejde på den "rigtige" måde.

Magt udøves altså, når den som skal styres ikke er sikker på, hvad der forventes af den som styrer – og dermed styrer sig selv ud fra en fortolkning af den styrendes mulige forventninger.

Men den styrende har altid muligheden for at sige: "Nej, det var ikke lige dét vi forventede" (tænk blot på hvad der sker, når der søges om penge fra puljemidlerne). Med andre ord kommer det til at handle om styring af selv-styring.

Når man vil agere i et paradoks

Hvordan kommer denne styring af selv-styring konkret til udtryk? Og hvordan kan man som leder i en frivillig organisation agere i dette paradoks og med de betingelser og muligheder der opstår?

Det er nemt at blive forført af penge, ressourcer, opmærksomhed og gode intentioner. Så hvordan forbliver man – som frivillig organisation - selvreflekterende samtidig med, at man stadig er åben for forhandlinger med både det politiske system og måske også private markedsbaserede organisationer? Eller, med andre ord: Hvordan kommunikerer man strategisk, samtidig med at man holder fast i sin egen organisations "sag" og særlige værdier?

Vidensklub for strategi og ledelse

Det er bl.a. dét vi behandler og reflekterer over i "Vidensklub for Strategi og ledelse i frivillige or-ganisationer". Formålet ved Vidensklubben er at nytænke relationen mellem den forskning, der bedrives, og de organisationer, der forskes i. Ved at invitere de organisationer, der forskes i indenfor på CBS, ønsker vi at teoretikere og praktikere kan komme tættere på hinanden.

På denne måde er der større mulighed for, at den teoretiske og praktiske viden sættes i samspil.Klubbens medlemmer forventes at kunne drage konkret nytte af den fælles vidensproduktion – både i form af netværk, ved gensidig inspiration og i nye måder, hvorpå der kan tænkes og ageres strategisk. Arbejdet og diskussionerne tager først og fremmest udgangspunkt i temamøder, der tager specifikke temaer op f.eks. problemstillinger om uafhængighed, måling af kvalitet og evalueringer, partnerskaber, "den gode hjælp", frivillighedspolitik, osv.

Herudover arrangerer vidensklubben en årlig konference om et aktuelt tema. Klubben er åben for nye medlemmer. For yderligere information se http://www.cbs.dk/frivilligklub

Om forfatterne

Anders la Cour (Ph.D.): Lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Forsker i Ledelse i Frivillige organisationer.

Birgit V. Lindberg (cand.merc. (fil.)), Ph.D. Stipendiat på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Skriver på et Forskningsprojekt med titlen: "Uafhængighedsstrategier i Frivillige Organisationer"

Konference om evaluering og kvalitet

Vidensklubbens holder en konference med titlen: ”Evaluering og kvalitet i det frivillige sociale arbejde”, tirsdag den 8. maj på CBS, Frederiksberg. Pris: 350 kr. (200 kr. for studerende). Arrangementet er gratis for Vidensklubbens medlemmer. Prisen inkluderer frokost og forfriskninger i løbet af dagen.