ODA-modellen - God koordination af samarbejde giver bedre tilbud

Af Knud D. Andersen, fuldmægtig i Styrelsen for Social Service

Frivilligt / offentligt samarbejde om social service - ODA-modellen

Fremtidens samarbejde mellem kommunale myndigheder og leverandører af social service - eksempelvis plejecentre og frivillige sociale organisationer - stiller nye krav til alle parter.

ODA-modellen er et redskab, som kan hjælpe og støtte processen med at udvikle dette samarbejde. ODA står for Organisering af Dagtilbuds- og Aflastningsindsatsen og modellen er udviklet med henblik på at styrke samspillet om dag- og aflastningstilbud for demente borgere og deres pårørende.

At sikre de demente borgere og deres pårørende den rette form for hjælp er en vanskelig opgave, og løsningen bør ikke alene anskues ud fra, hvad det offentlige kan gøre. Der er ofte tale om omfattende behov, der kræver en indsats fra mange forskellige aktører, heriblandt også fra frivillige sociale organisationer.

I denne Frivilligfront kan du læse mere om ODA–modellen, der fungerer som en redskabskasse til at udvikle et bedre samspil mellem kommuner, leverandører og frivillige sociale organisationer - også i andre sammenhænge end i forbindelse med demente borgere.

Den store indsats

ODA–modellen er udviklet gennem et projekt om organisering af dag- og aflastningstilbud til demente borgere og deres pårørende. Målet var at give redskaber til at koordinere samspillet mellem den indsats kommuner tilbyder de demente og deres pårørende og den indsats de frivillige organisationer yder.

De frivillige sociale organisationer kan nemlig imødekomme en del af de behov, som nogle gange kan være vanskelige at dække indenfor de kommunale rammer, især omkring dag- og aflastningsindsatsen. For den pårørende kan tilbud om eksempelvis pårørendegruppe og aflastning fra frivillige have stor forebyggende effekt i forbindelse med den tidlige fase af en ægtefælles demenssygdom.

Senere i demensforløbet kan frivillige besøgsvenner være et vigtigt supplement til de kommunale tilbud og betyde, at den pårørende fortsat magter at have den demente ægtefælle boende hjemme.

Koordineringen af samspillet, som er det centrale element i ODA–modellen, skaber øget sammenhæng for borgerne, også selvom koordineringen som sådan ikke er synlig for borgeren.

Konklusionen fra ODA-projektet er klar: Med de rette forudsætninger kan frivillige gøre en stor og nyttig indsats over for demente borgere og deres pårørende. Det gælder både i de tidlige og senere stadier af demenssygdommen.

En sammenhængende dag- og aflastningsindsats kommer dog ikke af sig selv. Samspillet skal være koordineret. Det kræver tid og ressourcer fra både den kommunale myndighed og den frivillige sociale organisation at udvikle samspillet, men indsatsen står mål med resultatet: De demente borgere og deres pårørende oplever en mere sammenhængende og koordineret indsats.

Udviklingen af modellen

Udviklingsarbejdet foregik i tæt samarbejde mellem Styrelsen for Social Service, som iværksatte opgaven, konsulentfirmaet Connector a/s, ti kommuner i henholdsvis Viborg og Vestsjællands amter og frivillige organisationer i de ti kommuner.

Under udviklingen af modellen undersøgte man først hvilke behov, der var for at et koordineret samspil fungerer godt. Derefter gik man i gang med at udvikle de redskaber, der skulle til, for at få samspil til at fungere bedre.

Det er resultaterne af dette arbejde modellen bygger på, idet man testede og udviklede redskaberne løbende i projektperioden. Erfaringerne om hvordan modellen virker, bygger således på afprøvning i praksis og de forhold, der viste sig i samspillet i de ti kommuner.

Nu præsenterer Styrelsen for Social Service modellen, både gennem hjemmesiden, og i tre pjecer, der beskriver projektet og modellens redskaber generelt.

Redskaberne består dels af procesbeskrivelser og vejledninger til udvikling af samspilsaftaler og udvikling af organisationerne, dels af skabeloner med kommentarer og forslag, f.eks. til samspilsaftalen, og endelig af eksempler på forskellige arbejdsdokumenter, som har indgået i de konkrete processer i kommunerne. Alt er tilgængeligt og kan benyttes efter behov. Skabelonerne der kan benyttes til samspilsaftaler, kan også downloades i word-format, så man selv kan arbejde videre med dem.

Tættere samarbejde giver klarhed

Det viste sig hurtigt, at det var en stor fordel med et tættere og mere formaliseret samarbejde. Når man mødes oftere, og har nedskrevne aftaler om, hvilke opgaver man kan og skal løse, så afkræfter man også mange af de bekymringer, der kan findes i et mindre formaliseret samarbejde. For eksempel viste det sig, at mange frivillige havde en frygt for blot at blive en del af det kommunale tilbud, og derved miste deres særlige identitet som frivillige.

Den frygt kan ODA–modellen være med til at afhjælpe. Udviklingen af et koordineret samspil betyder nemlig, at opgaverne og ansvaret for at løse dem bliver præciseret. Det betyder samtidig, at grænsefla-derne mellem den kommunale og den frivillige indsats bliver mere tydelige.

Ved at forankre samspillet i mere faste rammer, og eventuelt ved at indgå skriftlige aftaler, blev alle parter mere sikre på hinandens roller. Om aftalerne skal forankres i en skriftlig samspilsaftale er som udgangspunkt ikke afgørende. Erfaringerne fra projektet viser dog, at der blev indgået flere skriftlige samspilsaftaler mellem kommuner og frivillige organisationer, efter man begyndte at arbejde med ODA, og at alle oplevede det som nødvendigt og positivt.

Den særlige rolle og den frihed, som mange ser som en vigtigt del af det, at være frivillig kan bevares, samtidig med at man får mulighed for at opkvalificere den indsats man yder, med hjælp og støtte fra kommunen.

Derudover gav forbedringen af dialog og informationsudveksling den umiddelbare gevinst, at de frivillige og de relevante medarbejdere i kommunen har lært hinanden bedre at kende og fået et godt kendskab til hinandens tilbud. Det har forbedret mulighederne for at udnytte den kreativitet og mangfoldighed, som de frivillige kan bidrage med i forhold til at løse sociale opgaver.

Fokus på frivillige organisationer

Modellen har altså givet en række fordele i samarbejdet mellem kommuner og frivillige, og for borgerne, som har stor glæde af de mere klare tilbud, som et koordineret samspil giver. Det er relevant at overveje udviklingen af samspillet alle steder, ikke mindst når kommuner efter 1. januar bliver større. Afstanden til kontaktpersonen i kommunen kan bliver større end man har været vant til.

Der ligger imidlertid også i sporet om "Afklaring af den frivillige indsats" en række redskaber, som kan bruges til at opkvalificere den indsats, man yder. Dels i forhold til organisationens eget arbejde: Hvad er det for en indsats man gerne vil yde, til hvem og i hvilken sammenhæng. Det handler naturligvis om organisationens ressourcer.

Hvilken ydelse man vil lave for borgerne, afhænger for eksempel både af, hvad man som frivillig organisation har lyst til, men også af hvor mange man er til at løfte opgaven. Er det for eksempel i hele kommunen eller et lokalområde og er det for eksempel ude i hjemmene eller på plejehjemmene, hvor man kan hjælpe med at give de ældres hverdag ekstra krydderi, men hvor man samtidig ikke står alene, hvis der er problemer. Det kan også være, at en anden organisation allerede tilbyder en lignende ydelse, eller at man kan give borgerne et bedre tilbud ved at samarbejde om en bestemt ydelse.I værktøjet er der også forslag og eksempler f.eks. til at styrke rekrutteringen eller til at evaluere og udvikle egen indsats, som kan bruges, når frivillige vil begynde at arbejde på et nyt område, eller forbedre den indsats de allerede yder.

Det er ikke uvæsentligt at være opmærksom på hvor og hvordan, man kan hente nye frivillige ind i arbejdet, og heller ikke uvæsentligt hvordan man håndterer det, når nogen forlader det igen.

Mange muligheder for at hente viden

Der er altså masser af muligheder for at drage nytte af ODA–modellen i frivilligt socialt arbejde, også selvom man ikke arbejder med demente borgere og deres pårørende.

Redskaberne er som nævnt brugbare alle steder, hvor man har brug for at samarbejde med kommunale myndigheder og leverandører.

Hjemmesiden er den centrale kilde til viden og information om ODA, men der er også udarbejdet tre pjecer, hvor man kan få information om redskaberne:

• Intropjecen, der opsummerer projektets hovedlinier, og de forskellige redskaber i modellen.
• Udvikling af et koordineret samspil, som opsummerer redskaberne, der sigter mod udviklingen af samspillet
• Afklaring af den frivillige indsats, der beskriver redskaberne til udvikling og opbygning af den frivillige indsats.

De tre pjecer kan både bruges som appetitvækkere på den viden om modellen - som man kan finde på hjemmesiden, og som tjeklister, når man sidder og arbejder med konkrete problemstillinger og ikke har adgang til Internettet.

I Styrelsen for Social Service håber vi, at de frivillige sociale organisationer vil tage godt i mod ODA–modellen og vi håber, at den vil bidrage til et godt samspil mellem frivillige organisationer og kommuner.

Mere information og bestilling af pjecer

Du kan hente de tre pjecer på Servicestyrelsens hjemmeside eller bestille dem hos Nordisk Bog Center på 56 36 40 00.

Ønsker du information om projektet er du velkommen til at kontakte Knud Damgaard Andersen i Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service på tlf. 65 48 40 65 eller på mail: kda@servicestyrelsen.dk.

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 82. Center for frivilligt socialt arbejde 2006.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk