Kometerne - Den Boligsociale Fonds Frivillige arbejde

Af Maj Bechgaard, Den boligsociale Fond

Den Boligsociale Fond er en ret ny almennyttig forening, der arbejder på at forbedre forholdene for mennesker med særlige problemer f.eks. sindslidende, rusmiddelbrugere, hjemløse, marginaliserede unge med flere. Foreningens tilgang til arbejdet er, at bolig eller botilbud skal udvikles, så de kan danne ramme om en selvstændig personlig og social udvikling. Arbejdet tager sit udgangspunkt i boligmiljøet og lokalsamfundet som en fælles ramme for det boligsociale arbejde og den individuelle støtte tilpasses den enkelte beboers behov.

Planetstien i Hillerød

Foreningens første boligprojekt er Planetstien i Hillerød - et botilbud efter Servicelovens § 92 - der omfatter 16 selvstændige boliger i en rækkehusbebyggelse med fælleshus og gæsteværelser. Byggeriet var færdigt i efteråret 2002.

Planetstien er en bebyggelse for mennesker med alvorlige psykiske sygdomme.

Boligerne er opført med økonomisk støtte fra Socialministeriet i samarbejde med Frederiksborg Amt, som foreningen har indgået en partnerskabsaftale med om driften af boligerne. Boligerne er organiseret med en bestyrelse med repræsentanter fra foreningen, beboerne, medarbejderne og amtet. Foreningen har desuden i 2005 opført et bofællesskab for socialt udsatte i Nakskov.

Frivilligt arbejde i Planetstien

Som følge af foreningens tilgang til arbejdet havde vi fra begyndelsen fokus på involvering af andre mennesker end de ansatte i bebyggelsens liv. Det er f.eks. ressourcepersoner i lokalsamfundet, som har relationer til beboerne i Planetstien. Derudover havde vi fokus på mulighederne for at involvere frivillige i arbejdet. Vores erfaringer er imidlertid, at det er vanskeligt at rekruttere frivillige til arbejdet med mennesker med alvorlige sindslidelser. Det er hovedsaligt pårørende eller andre psykiatribrugere, som er aktive i det frivillige arbejde på området.

Efter at vi flyttede ind i Planetstien, fik vi ret hurtigt bekræftet, at der blandt flere af beboerne var et ønske om at møde nye mennesker og skabe et nyt netværk. Flere af beboerne udtrykte et ønske om en mere ligeværdig og gensidig kontakt med omverdenen end den kontakt, de havde kunne få gennem relationen til medarbejderne. Vi søgte derfor og fik bevilliget midler til et treårigt projekt fra Socialministeriets udviklingspulje til at udvikle en model for frivilligt arbejde på Planetstien.

Hvordan forløb opstartsfasen?

På baggrund af svarene fra en interviewundersøgelse blandt beboerne, der skulle afklare den enkelte beboers behov og ønsker til potentielle frivillige, besluttede vi, at vi i første omgang ville rekruttere frivillige, der som udgangspunkt havde base i fælleshuset. Senere i forløbet ville vi så rekruttere frivillige besøgsvenner. Denne fremgangsmåde valgte vi dels for at de frivillige kunne lære beboerne at kende og omvendt, men også for at medarbejderne kunne være en støtte for de frivillige i en opstartsfase.

Det var af afgørende betydning for projektets succes, at vi involverede medarbejderne på et tidligt tidspunkt i processen både for at diskutere holdninger og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål, og ikke mindst for at indgå klare aftaler om, hvordan samarbejdet med de frivillige skulle finde sted. Som eksempler kan nævnes: Hvad vil vi med de frivillige? Hvordan sikrer vi ordentlig introduktion til fælleshuset? Hvad kan, må og skal de frivillige? Hvordan kan vi skabe et godt møde mellem beboerne og de frivillige?

Det er efter vores opfattelse en proces, der skal bruges god tid på i opstartsfasen, så der ikke hersker tvivl om rollefordelingen mellem medarbejdere og frivillige.

Igangsatte aktiviteter for frivillige

Vores og andres erfaringer viser, at det er vanskeligt at rekruttere frivillige til arbejdet med mennesker med en alvorlig sindslidelse. Foreningen havde ansat en eks-psykiatribruger som projektleder med et omfattende lokalt og regionalt netværk.

Vi iværksatte disse initiativer:

• Udarbejdede to pjecer om frivilligprojektet
• Udsendte pressemeddelelse samt tog personlig kontakt til lokalpressen
• Pjecer blev sendt til lokale læger og tandlæger til brug i venteværelset
• Inviterede øvrige frivillige foreninger og organisationer i Hillerød til debat om projektet og opfordring til diskussion om fremtidigt samarbejde
• Kontaktede lokale frivillige centre for at få hjælp til rekrutteringen
• Plakater blev sat op på lokale uddannelsessteder
• Projektlederen udførte opsøgende arbejde lokalt for at fortælle om projektet og brugte sit meget store netværk
• Oprettede jobannoncer på Frivilligjob.dk

Og så skete der ingen ting!

Vores anstrengelser gav i første omgang ikke nogle frivillige overhovedet!

Der skete først noget, da projektlederen fik etableret en personlig kontakt til Græsted-Gilleleje frivilligcenter og fortalte om botilbuddet og beboernes særlige behov. På frivilligcenteret mødte vi stor forståelse og fordi frivilligcentrets leder aktivt tog personlig kontakt til frivillige, der i forvejen kom på frivilligcenteret og via annoncering i centerets blad, lykkedes det at få kontakt med de første frivillige.

Vi har efterfølgende benyttet forskellige medier og måder til at få kontakt med potentielle frivillige, men vores foreløbige konklusion er, at samarbejdet med frivilligcentrene ser ud til at være den bedste rekrutteringsform, såfremt centeret ser det som en opgave at skaffe frivillige til området.

Opgaver de frivillige har været involveret i

For at sikre den bedste start for en god relation mellem beboere, frivillige og medarbejdere i opstartsfasen tog alle aktiviteter udgangspunkt i fælleshuset. Hermed har vi kunnet introducere parterne for hinanden, og ikke mindst har medarbejderne fungeret som sparrings- og diskussionspartnere for de frivillige, når der opstod aktuelle problemer eller var behov for konfliktløsning, når fælleshuset lukkede. Som en medarbejder fremhæver: ”De frivillige behøver ikke nødvendigvis at have kendskab til psykiske sygdomme, det beror mere på kvalifikationer og evner til at håndtere konflikter og kunne modtage positiv kritik uden at personificere det.”

Den vigtigste opgave for de frivillige handler om menneskelig kontakt og forståelse for beboernes særlige liv. Omdrejningspunktet er at være der og have lyst til at lytte og snakke med beboerne. Herudover har de frivillige været involveret i forskellige opgaver f.eks. Indkøb og forberedelse af fælles aftensmåltid sammen med enkelte beboere, gå ture enkeltvis med beboerne eller deltage i fælles ture, arbejdet med computere og søge information på nettet, etablere køkkenhave og medvirket til at bygge udendørs pejs, besøge midlertidigt hospitalsindlagte beboere, besøge i sommerhus på den fælles sommerferietur.

Etablering af eksternt netværk

Udover at forsøge at finde interesserede frivillige, inviterede vi lokale foreninger indenfor psykiatrien til netværksmøde for at fortælle om projektet, og for at undersøge om der kunne etableres et samarbejde om fælles interesser f. eks uddannelse af frivillige, erfaringsudveksling, og for at vi give hinanden gensidig inspiration.

Nyt frivilligcenter i Hillerød

I lyset af vores erfaringer med vanskelighederne med at rekruttere frivillige til målgruppen undrede det os, at der ikke - i en by af Hillerøds størrelse med 69 foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde - eksisterede et frivilligcenter. På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der ville se på muligheden for at få etableret et frivilligcenter i Hillerød. Projektlederen indgik i arbejdsgruppen og det er vores klare mål, at vi på sigt skal have vores kommende nye frivillige via det kommende frivilligcenter.

Resultatet er nu, at der i efteråret 2006 opstartes et Frivilligcenter i Hillerød.

Beboerne som frivillige

En anden dimension i udviklingsprojektet har været at få beboerne til at være frivillige i eget boligmiljø. Det sker især gennem beboerorganiseringsarbejdet, hvor beboerne lærer at ”at blive gode naboer” og organisere aktiviteter og deltage i det boligsociale arbejde. Det understøttes gennem det boligsociale arbejde, som skal understøtte udviklingen af boligmiljøet gennem beboernes aktive involvering.

Nogle erfaringer fra projektet

Det frivillige arbejde ser ud til at fremme et godt boligmiljø, som er baseret på ligeværdig kommunikation eller som udtrykt af en beboer: ” Det er rart, at der kommer nogen, der ikke får løn for at være her”.

De frivillige medvirker til, at Fælleshuset fungerer og til at boligmiljøet får en mere stabil betydning for beboerne. Det betyder også, at beboerne har et mindre behov for individuel bistand. De frivillige bringer liv med sig ind i fælleshuset fra omverden og dette er med til at åbne døren ud til verden.

Der eksisterer mange fordomme om mennesker med en psykisk sygdom. Mange - måske potentielle frivillige - kender ikke til arbejdet med psykisksyge og derfor skræmmes man let af mediernes lejlighedsvise dækning af voldsomme episoder, hvor et menneske med en psykisk sygdom er involveret.

Inden projektet startede, var vi opmærksomme på, at det ville blive en stor udfordring at finde frivillige, og det er sådan set blevet bekræftet.

Det er vigtigt at diskutere indhold og rammer med de implicerede beboere og medarbejdere om afklaring af roller for henholdsvis frivillige og medarbejdere, således at der foreligger klare aftaler om, hvordan de frivilliges ressourcer kan indgå i dagligdagen på botilbuddet. Der skal afsættes ressourcer til at drage omsorg for de frivillige, til supervision, til uddannelse samt ikke mindst til at skabe grobund for intern netværksdannelse.

Vi har fået udviklet en god konkret model for det frivillige arbejde i en bebyggelse for menneske med en alvorlig sindslidelse, som er baseret på en række procedurer for fremgangsmåder og samarbejde med beboere og medarbejdere. Modellen indgår som en fast bestanddel af det boligsociale arbejde.

Fremtiden

Næste skridt bliver at udvikle det frivillige arbejde til at omfatte organisering af besøgsvenner for interesserede beboere. Det kræver en grundig debat med beboerne og medarbejderne, at afklare f.eks. hvordan der skal ske en matchning mellem den enkelte beboer og den frivillige, hvem skal være supervisor for de frivillige, hvordan skal vi forberede de frivillige på besøget i en beboers private hjem?

Vi vil også arbejde videre med at pleje kontakten til Frivilligcenter Hillerød, da vores kommende frivillige bl.a. skal rekrutteres herfra gennem personlig kontakt og headhunting. Og endelig vil vi i det kommende år forsøge at udbrede vores model til andre botilbud for mennesker med alvorlige sindslidelser, fordi vi tror, at det har en betydning for beboernes livskvalitet at de er sammen med andre mennesker, som ikke har lige har en professionel relation til dem.

Kontakt

Har du lyst til at få mere at vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Den Boligsociale Fond på telefon 49 70 45 55. Du kan også læse mere på: http://www.boligsocial.dk

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 79. Center for frivilligt socialt arbejde 2006.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk