Interesserer mænd sig for frivilligt socialt arbejde?

Et relevant spørgsmål i det frivillige sociale arbejde, der traditionelt er et kvindedomineret område, er om mænd interesserer sig for det? Her fortæller Inge Hansen, hvordan man på Sct. Maria Hospice i Vejle, har fået flere mænd til at melde sig som frivillige.

Af Inge Hansen, koordinator for det frivillige arbejde, Sct. Maria Hospice Center, Vejle

Som koordinator for det frivillige arbejde på Sct. Maria Hospice Center er jeg blevet bedt om at komme med et indlæg, der omhandler ovennævnte spørgsmål: Hvordan får man mænd til at interessere sig for frivilligt socialt arbejde?

Et spændende og relevant spørgsmål når man arbejder med frivillige inden for det sociale område, der i stor udstrækning stadig må betragtes som en kvindedomineret område.

Frivillige på Sct. Maria Hospice

På Sct. Maria Hospice Center har vi haft frivillige siden 1996. Formålet med frivillige har været, og er stadig at være med til at skabe et hjemligt og æstetisk miljø, at få hjælp til forskellige praktiske opgaver og etablere mulighederne for et ikke-fagligt socialt samvær med patienterne og deres pårørende. Opgaver som på lige fod kan løses af såvel kvindelige som mandlige frivillige.

Ser vi imidlertid på fordelingen af Sct. Maria Hospice Centers kvindelige og mandlige frivillige har det været sådan, at der i de første år kun var én enkelt mand eller to blandt 24 frivillige – hvilket svarer til 8 % og således ligger noget under Socialforskningsinstituttets undersøgelse i 1995, hvor stort set én ud af fem frivillige var mænd – svarende til 20 %.

Behov for mandlige frivillige

Gennem årene og udviklingen af det frivillige arbejde på Sct. Maria Hospice Center er vi blevet opmærksomme på, at der reelt er et større behov for flere mandlige frivillige på hospice, og der er forskellige opgaver og situationer, hvor det falder naturligt med en frivillig af hankøn. Erfaringer har vist, at der er et reelt behov for en "mand til mand" snak, og det er faldet mere naturligt at spørge en mandlig frivillig, om han kan spille kort, drikke en øl sammen eller lignende. Der kan også være situationer, hvor det fysiske spiller ind. For eksempel hvis en stor og tung kørestolspatient gerne vil en tur ned i byen. Her kan det være en tryg fornemmelse for patienten at opleve, at den frivillige, der tilbyder at køre en tur ned i byen, ser ud til at være stor og stærk og ikke har vanskeligheder med at komme frem med en manuel kørestol. Eller i dagligdagen på hospice at opleve en mandlig frivillig stå med et viskestykke over skulderen, klø sig lidt i håret og ellers begå sig på bedste vis som vært i køkkenet, hvilket er med til at give det et helt bestemt islæt af hjemlig atmosfære.

Indsats for at tiltrække flere mænd

Med dette for øje besluttede vi os for i år 2000 at gøre en aktiv indsats for at få flere frivillige mænd ind på Sct. Maria Hospice Center. På et fællesmøde med de frivillige diskuterede vi hvordan dette kunne gøres. Vi besluttede, at den enkelte frivillige skulle gå ud i egen omgangskreds og være opmærksom på, om der var en mandsperson, som kunne være egnet til at blive frivillig på hospice, og i givet fald skulle man lige prikke ham på skulderen og gøre opmærksom på at: "Rigtige mænd får ikke kun tvillinger – de arbejder på hospice". Vi ville skabe forhåndsinteresse og i det hele taget gøre opmærksom på, at der er behov for mænds indsats inden for det frivillige sociale område. Samtidig forsøgte jeg som koordinator at sende de samme signaler i vores årsskrift og i de forskellige interview der naturligt kom.Vi var enige om, at det ikke i sig selv er en kvalifikation at være en mand, og der skulle ikke slækkes på de gængse krav og forventninger vi har til frivillige på Sct. Maria Hospice Center, men i første omgang ville vi prioritere nye mandlige frivillige frem for nye kvindelige frivillige.

Denne indsats betød, at der kom en del henvendelser fra mænd, der overvejede at blive frivillig på Sct. Maria Hospice Center, og ved udgangen af år 2001 kom 4 nye mandlige frivillige ind, så der nu er 28 frivillige på hospice – heraf 5 mænd. Det svarer til 17 % og vi nærmer os nu et reelt billede af Socialforskningsinstituttet undersøgelse, hvor hver femte frivillig er en mand.

Mere ligelig kønsfordeling af de frivillige

Men hermed slutter vore bestræbelser ikke for at få en mere ligelig fordeling af kvindelige og mandlige frivillige på hospice. Dog kan jeg sige, at der i dag kommer flere og flere mandlige henvendelser, og at det på bedste vis breder sig som ringe i vandet. Mange mænd har nu fra forskellig side hørt eller læst om, at der er frivillige mænd på hospice, og har megen lyst og interesse i at høre noget mere herom. De fleste mænd har gode og konkret ideer og intentioner med at blive frivillige, og de vil gerne gøre en indsats for uhelbredeligt syge og døende mennesker.For det nye hold af frivillige på Sct. Maria Hospice Center har det betydet en tilgang af 4 mænd og 2 kvinder, hvilket betyder, at vi ved udgangen af dette år har i alt 32 frivillige – heraf 9 mænd svarende til 26 % af de frivillige.

Hvem er de frivillige mænd

Hvis vi ser på hvilke type mænd, der bliver frivillige inden for det frivillige sociale område, så gør det sig gældende for Sct. Maria Hospice Center´s vedkommende, at det er mænd med forskellig faglig baggrund. Der er en advokat, en landmand, en arkitekt, en pressefotograf, en biblioteksleder, en forsker, en tegner, en folkeskolelærer og en produktionschef. Fordelt mellem 33 og 70 år og med en gennemsnitsalder på 57 år.

Om den fortsatte udvikling vil vise en mere markant tilgang af mandlige frivillige, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om, at med tiden vil vi have en meget ligelig fordeling af mandlige og kvindelige frivillige på Sct. Maria Hospice Center. Fordi det sociale felt rummer alle aspekter i mødet mellem mennesker og fordi det giver mening at blive brugt som menneske. Mænd og kvinder tænker og handler ofte forskelligt, de oplever, ser og formulerer sig forskelligt, hvilket ikke alene er berigende indenfor det frivillige sociale arbejde, men også i gruppen af frivillige som helhed. Men jeg ved, at uanset hvilke tanker og erfaringer vi gør os, så er der brug for den frivillige indsats inden for det sociale område. Brug for såvel kvinder som mænd, der med en god portion livserfaringer og sund fornuft har overskud, lyst og evner til at gøre en indsats for andre.

Lad mig slutte denne klumme med at gøre opmærksom på følgende:

• Fællesskab gør stærk
• Supplement udfordrer
• Mangfoldighed udvikler

Sidst, men ikke mindst – tak til alle frivillige, kvinder og mænd, der gennem deres personlige virke gør en stor indsats inden for det frivillige sociale område.

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 61, november 2002. Center for frivilligt socialt arbejde.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk