frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-publik.gif efterÃ¥rsblade.jpg

Læs temaer og artikler 

Du kan læse og downloade et udvalg af temaer og artikler, som har været bragt i Frivillig.

Du finder temaer og artikler her.

 
 

Giv lidt af jer selv og få så uendelig meget igen!

Den største gave er at give. Det kender vi fra vores private liv – når vi giver noget til nogen, som bliver oprigtig glad for det. Men gælder det også for virksomheder, der går ind i frivilligt socialt arbejde? Har det nogen reel betydning for virksomheden og dens ansatte? For reklame-bureaet UNCLE’s Aalborgafdeling er der ingen tvivl. Det fortæller kreativ chef Jan Kyhnau og projektleder Anne Marie Johansen om i denne udgave af Frivilligfronten.

Af Jan Kyhnau, kreativ chef og Anne Marie Johansen, projektleder

Julen 2002 sløjfede vi julegaverne til kunderne. Baggrunden var, at bureauets medarbejdere i fællesskab var blevet enige om, at der var andre, der havde mere brug for opmærksomheden: De hjemløse i Nord-jylland.

Udgangspunktet var, at vi ville forære de hjemløses organisation en gratis kampagne. Men fra at være en ren velgørenhedsgave udviklede arbejdet med de hjemløse sig efterhånden til en hjertesag for en håndfuld af bureauets medarbejdere. Vi kom utrolig tæt på en gruppe mennesker, som rummede så megen livserfaring, næstekærlighed og visdom, at kampagnen tog en uventet drejning.

I stedet for at udforme en kampagne, der beskrev de hjemløses situation og appellerede til medlidenhed, lod vi de hjemløse selv få ordet. De havde nemlig noget at sige til os, der sidder trygt og godt på livets grønne gren – endnu! At livet er en knivskarp balance og at hjemløshed kan ramme os alle.

Hvad fik vi som reklamebureau ud af samarbejdet?

Først og fremmest skal det siges, at vi naturligvis er glade for alle vores kunder og de opgaver, som vi løbende løser. Men der var alligevel noget særligt i processen omkring denne kampagne, som gjorde os rigere som mennesker og som hold hjemme på bureauet f.eks.:

Erkendelse

Erkendelsen af at der lever nogle mennesker lige op ad os, som har en helt anden dagsorden i livet end os. Selvfølgelige vidste vi det godt – på den overfladiske måde. Det er ikke det samme som at føle forskellen. Og føle en anden dagsorden.

Tid og penge er ikke det vigtigste

Det at tid og penge ikke er det vigtigste. Når man lever i en kommerciel verden – som mange af os gør hver dag – kan man godt lade sig rive med. Det skal man også, for det er kommercielle størrelser mange af vores kunder bliver målt på hver dag. Men det må aldrig blive udgangspunktet for vores liv – hverken som personer eller organisationer.

Vilje til at nå et fælles mål

Viljen til at nå det fælles mål. Der var lang vej fra en beslutning om at gøre noget for hjemløse i Nordjylland til målet. Der var ikke nogen marketingchef at ringe til. Eller nogen virksomhed for den sags skyld. Den første måneds tid gik med at finde ud af, hvem vi i det hele taget skulle snakke med. Og med at være med til at få dannet en kampagneorganisation, der kunne håndtere alle de ting, som skal og bør håndteres af de hjemløse selv og deres organisationer. Bl.a. alle etiske spørgsmål.

Respekt

Respekten for hinanden – og for hinandens styrker og svagheder. Der var uendelig stor forskel på de skabeloner og arketyper, som vi ofte ser for os på nethinden, i avisen og på TV, når talen falder på hjemløse – og så til de virkelige mennesker, vi mødte på den anden side af livets balancebom. Javist er de svage. Men mange af dem overvinder hver dag kampe, der betinger en styrke, som vi ”stærke” aldrig er blevet bedt om at opruste. Samtidig med at det omkringliggende samfund ser ned på dem – og de hjemløse føler en uendelig skam. Vi har puttet dem i kasser, har vi – og har gjort det samme med mange af vores kolleger, som ”er gode til det” og ikke ”kan noget andet”. Vi blev nødt til at se på os selv og hinanden med nye øjne. Og give plads for hinandens ressourcer. Også dem, der måske ikke lader sig vise ved første øjekast.

Næstekærligheden

Det var fantastisk at opleve, hvordan kærligheden for hinanden blomstrede i en verden, hvor de fleste har nok at gøre med at forholde sig til dagen i dag. Naturligvis var der også her had, foragt, ligegyldighed – som der er det overalt. Men der var f…. også en kærlighed og respekt, som vi ikke oplever det hver dag hos mennesker, der hver dag går op og ned ad hinanden på alle de danske kontorer.

Behovet for at distancere sig

Det er så let at tale nedladende om de professionelles professionelle – og dermed kolde – distance til de mennesker, de arbejder med. Forstod vi ikke behovet før, gør vi det nu. Det sled hårdt på os at lave kampagnen. Skulle vi gøre det, som det professionelle system gør hver dag, ville vi ikke holde længe. Bare den overfladiske berøring, vi fik, udmøntede sig både i tårer og sygedage.

Personlig erkendelse

Vi troede, at vi var så kloge – ”og nu skulle vi rigtig gøre gavn, skulle vi”. Men vi fandt ud af, at vi ikke vidste ret meget. Og at det i virkeligheden var de hjemløse og de frivillige, der kunne fortælle os og alle andre en masse. Med andre ord blev vi som mennesker og organisation lidt mere ydmyge over for livet og andre. I en overfladisk verden er det uendeligt let at blive lidt for smart – og have lidt for hurtige holdninger.

Hvad kan UNCLE og sikkert også andre virksomheder lære af frivillige organisationer?

  • At der først for alvor kan opnås resultater, når det er lysten, der driver værket – og alle kan få øje på målet.
  • At nogle mennesker rummer meget mere end man umiddelbart tror – vi skal ikke sætte folk så meget i bås. Mange gange er det først, når mennesker kommer uden for folden, at de slår sig løs – og skaber resultater, der kan overraske også dem selv.

Tænk hvis flere organisationer havde et så stærkt erklæret mål og medarbejdere så passionerede omkring det fælles mål og hinanden, at man ville gå på arbejde uden at få løn for det – OG SÅ MAN OVEN I KØBET FIK LØN!

"Hos UNCLE er det vigtigste mantra at tænde ildsjæle. Både i os selv, i vores kunder og i de mennesker, der ser eller oplever det, vi laver."

UNCLE, Grey A/S er et af Danmarks største reklamebureauer. De 50 medarbejdere fordeler sig på afdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København. Læs mere om UNCLE på: http://www.uncle.dk

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 69, maj 2004. Center for frivilligt socialt arbejde

 

Skriv kommentar

Sikkerhedskode

Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk


blank.gif enewsletter-foto.jpg

Bestil vores nyhedsbrev

Vil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer?

bestil vores gratis nyhedsbrev.

Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned. 

   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp