Frivillige i boligområderne

Det boligsociale arbejde har i de seneste år fået en enorm opblomstring. Rigtig mange frivillige og specielt mange frivillige med en to-kulturel baggrund gør en kæmpe indsats for i fællesskab at skabe trivsel, tryghed og aktiviteter i deres boligområde.

Hvordan får disse frivillige inspiration og anerkendelse, og hvordan udvikler de deres kompetencer?

Ved hjælp af en bevilling fra Udviklingspuljen har to boligsociale medarbejdere i Århus sat fokus på dette område.

Af Lise Reinholdt og Lise Poulsen, FIB i Århus

Boligsocialt arbejde

I en række boligområder over hele landet, er der etableret boligsociale projekter, hvis formål er at mod-virke den sociale og kulturelle opsplitning, som er særlig tydelig i disse områder. De boligsociale projekter drives og udvikles i et fællesskab mellem boligorganisationen/ boligafdelingen og kommunen.

Boligsocialt arbejde drejer sig om at arbejde målrettet med sociale forhold, ressourcer og muligheder i et geografisk defineret boligområde. Formålet er at sikre de enkelte beboere medansvar og aktiv deltagelse. Beboerne skal være med til at bestemme og løse boligområdets opgaver og skabe den optimale trivsel for alle, og samtidig udvikle demokrati, medansvar og evne til organisering.

I forandring

En ændring af det frivillige arbejde i boligområder

Der er en gammel tradition for sociale aktiviteter båret af frivillige kræfter i de almene boligområder. Fastelavnsfester, sportsarrangementer, billardklubber, syklubber etc. er kendte overalt, og har gennem tiden bidraget til den sociale trivsel.

I 1995 kom der for alvor gang i det boligsociale arbejde med ansættelsen af cirka hundrede boligsociale medarbejder i lige så mange almene boligområder landet over. Det førte med sig, at det frivillige arbejde i disse områder ændrede karakter. De ”gamle” klubber og aktiviteter, ofte dannet omkring en fælles hobby og med en traditionelt opbygget klubstruktur blev suppleret af nye mere socialt rettede aktiviteter. Det drejede sig typisk om projekter med integration af flygtninge og indvandrere, væresteder for udsatte grupper, IT, lektiehjælp eller kriminalpræventive tiltag overfor børn og unge. Disse aktiviteter indebar jævnligt et tæt samarbejde med lokale partnere, f.eks. fritidshjemmet, sportsklubben, sundhedsplejersken etc.

Ændringen betød, at et stort antal nye frivillige meldte sig. Ofte var der tale om beboere, der ikke tidli-gere havde været interesseret i frivilligt arbejde, men var tiltrukket af de nye projekter med deres sociale mål og forpligtigelser og deres ofte meget netværksprægede struktur.

FIB’s udviklingsprojekt

I februar 2004 var vi to boligsociale medarbejdere i Århus som startede projektet: ”Kompetenceudvikling af frivillige”. Og hvorfor så det?

Først og fremmest for projekternes og de frivilliges egen skyld, naturligvis. Et tilbud om kursus og dygtiggørelse er en anerkendelse - et skulderklap - der styrker lysten til at fortsætte og til at blive bedre. Og som en naturlig følge af det også lysten til at tage ansvar for større og mere komplicerede opgaver. Samtidig er det for de fleste en stor tilfredsstillelse og udviklende for dem selv at kunne give deres erfaringer videre til andre med tilsvarende projekter, så erfaringsudveksling og netværksdannelse giver meget.

En anden god grund til at øge opmærksomheden på kompetenceudviklingen er at give det boligsociale arbejde status og anerkendelse. Siden sin start har det kørt i midlertidige ”forsøgsperioder”, men meget tyder på, at det i fremtiden bliver en permanent del af det sociale arbejde i lokalområderne. Derfor er synliggørelsen og profileringen af arbejdet meget vigtig, og det er på tide, at der tages fat på det. En klar profil, kompetenceudvikling og en god markedsføring skaber status og anerkendelse om arbejdet fra omverdenens side. Og det fortjener både det boligsociale arbejde og de frivillige, der bærer det.

De frivilliges behov og ønsker

I den første del af vores projekt gennemførte vi interviews med 16 frivillige fra seks boligområder – for at få mere konkret viden om deres behov og ønsker. Vi bad de frivillige om at beskrive, hvordan de kom i gang med det frivillige arbejde, og hvad det betyder for dem. De blev også spurgt om, hvordan de oplever den måde, det frivillige arbejde plejes på, og hvilke tilbud om kurser og dygtiggørelse de får. I den forbindelse blev de også spurgt om, hvorvidt de havde ideer og ønsker om yderligere frivilligpleje og tilbud om dygtiggørelse. Vi har publiceret interviewundersøgelsen i hæftet Seven-Eleven.

På baggrund af interviewundersøgelsen og tidligere erfaringer planlagde vi derefter en række kompetencegivende aktiviteter for de frivillige. Indtil videre har det drejet sig om: Tema-møder, weekend-kurser, undervisningsforløb på tværs af boligområderne, konferencer og skræddersyede kurser til projektgrupper.

I alt har cirka 600 frivillige fra de århusianske boligområder deltaget i disse arrangementer. Der har været god tilslutning til alle tiltag, stort engagement og efterspørgsel efter mere, så der er ikke nogen uklarhed om behovet.

Hvad får de frivillige ud af det?

Når vi har afholdt arrangementer har vi eksperimenteret med forskellige strukturer og pædagogiske metoder. Vi har endnu ikke færdigbehandlet det store evalueringsmateriale, vi har fra arrangementerne, men som en foreløbig konklusion kan vi uddrage, at målgruppen, - de frivillige i boligområderne - har taget imod tilbudene om kompetenceudvikling og i allerhøjeste grad værdsat det. Deltagerne giver f.eks. udtryk for, at de har haft stor glæde af at træffe andre ”ligesindede” på tværs af boligområderne og at de siden har brugt disse kontakter efter arrangementerne til gensidige besøg. De har også fået ny inspiration og lyst til at fortsætte som frivillige. De har set ”deres eget projekt” i et bredere perspektiv. Og endelig nævner nogle at de har opnået en erkendelse af, at de kan gøre en forskel og de er blevet fagligt dygtigere.

Dette er måske de væsentligste punkter, fordi der her er tale om en gruppe frivillige, der ikke er vant til at deltage i kurser, konferencer etc. Mange har som udgangspunkt haft svært ved at se sig selv i den rolle, og tager måske ligefrem afstand fra noget, der minder om ”skole”. De er heller ikke vant til, at hverken de selv eller det frivillige arbejde, de udfører, er genstand for nogen opmærksomhed, eller indeholder erfaringer, der er noget værd for andre.

Der hvor frivillige har fungeret som oplægsholdere eller ledere af en workshop har måske været særligt ”udviklende”. For langt de fleste har det været første gang, de har påtaget sig sådan en opgave, og det har været virkelig grænseoverskridende. Det har krævet en stor indsats, både fysisk og psykisk, men har også givet et kæmpeløft både til de involverede personligt og til deres projekt.

Kompetenceudvikling – en fortsat udfordring

En af opgaverne i vores projekt har været at forankre kompetenceudviklingen af de frivillige, så den ikke ophørte, når projektet slutter til sommer. Trods flere forsøg på at finde midler eller andre aktører, der ville tage over, er dette indtil videre ikke lykkedes 100 %.

En af vores samarbejdspartnere, ”De Frivilliges Hus” i Århus, har fået midler til en særlig indsats for at inddrage nye frivillige med anden etnisk baggrund end dansk. For tiden har vi derfor intensiveret vores samarbejde med ”De Frivilliges Hus”, som har mulighed for at videreføre en del af vores arbejde.

Samtidig oplever vi, at de frivillige generelt er blevet bedre til selv at stille krav om kompetenceudvikling, hvilket har bevirket, at man i højere grad har taget opgaven op lokalt, specielt i de meget store boligområder. Udfordringen er fortsat at sætte fokus på området og styrke de frivillige i, at de er flere med samme behov.

Alt i alt oplever vi, at vi via projektet har sået en pose frø, leveret gødning og været med til at sætte skub i denne udvikling, der med tiden vil resultere i nogle fast forankrede tilbud om kompetenceudvikling til frivillige i boligområderne. Alt andet ville være at skyde sig selv i foden.

Om projektet

Kompetenceudvikling af frivillige er finansieret af Socialministeriets Udviklingspulje. Projektet gennemføres af ”Frivillige I Boligområderne” (FIB) og har som formål at kvalificere frivillige i det boligsociale arbejde i 12 århusianske boligområder og udvikle en model for kompetenceudvikling.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte: Lise Poulsen, Tlf. 26 25 47 20, Mail: lise.poulsen@mobilixnet.dk

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 78. Center for frivilligt socialt arbejde 2006

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk