frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-publik.gif efterÃ¥rsblade.jpg

Læs temaer og artikler 

Du kan læse og downloade et udvalg af temaer og artikler, som har været bragt i Frivillig.

Du finder temaer og artikler her.

 
 

Frivillig i arbejde

Af Svend Schrøder, Parasollen i Struer

”Parasollen” er et mødested, værested og spisested for ensomme og for mennesker med alkohol- eller stofmisbrug. Udover værestedsfunktionen udfører vi opsøgende gade- og boligarbejde. Parasollens målsætning er at være et omsorgs- og aktivitetstilbud til en gruppe af udstødte eller udstødningstruede borgere og at dæmme op for yderligere udstødning. Vores mål er at:

  • højne den almene sundhedstilstand i gruppen
  • skabe bedre levevilkår for gruppen
  • skabe et socialt tilhørsforhold for gruppen, således at der på længere sigt kan opbygges netværksrelationer
  • begrænse problemer med ensomhed, alkohol- og stofmisbrug via opsøgende arbejde

Dette gør vi ved at holde værestedet åbent 49 timer om ugen, hvor vi tilbyder varm mad, madpakker, tøjvask, et bad - og hvad der ellers kan være af basale behov. Herudover arrangerer vi sommetider ud-flugter, bankospil og lignende. Her er hygge og tid til samtale, der hviler på respekt og tillid til det enkelte menneske. Vi er her for gæsternes skyld.

Huset har dagligt besøg af ca. 50 brugere, men har en kontaktflade på ca. 100 personer. Vi har godt greb om de allermest udsatte misbrugere i kommunen.

”Parasollen” er en del af KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark og er dermed en del af Den danske Fol-kekirke. Økonomien er i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft og på private og forskellige fondes økonomiske støtte.

Udviklingsprojekt

Netop den del, som handler om den frivillige arbejdskraft, gav i 2003 anledning til, at vi søgte om midler fra Socialministeriets Udviklingspulje. De frivillige i Parasollen er ikke blot en arbejdskraft, som vi er meget afhængige af, men også en gruppe, som ”fylder” meget, og som kan være tidskrævende.

Vores erfaringer med frivillige i det frivillige sociale arbejde i Parasollen viser, at der er stor forskel på den enkeltes ressourcer og kompetencer. En stor del af de frivillige er egentlig lige så ressourcesvage som brugerne, men ville aldrig komme her som brugere. Denne gruppe omfatter f.eks. ensomme, syge, forvirrede, ældre osv., som alle trænger til at være noget for andre og være en del af et fællesskab. Når vi annoncerer efter nye frivillige, er mange af ansøgerne reelt så ressourcesvage, at det gængse arbejde i værestedet ikke passer til dem. Ved nytænkning kan disse mennesker hjælpes til at hjælpe hinanden. De bliver således en målgruppe i sig selv.

Vi ansatte derfor en frivilligkoordinator gennem en toårig periode, som via annoncering eller headhunting skal hverve ressourcestærke frivillige til de forskellige aktiviteter i værestedet. Derudover var det koordinatorens opgave at rådgive, vejlede og supervisere stedets frivillige.

Som et vigtigt element i projektet har vi deltaget i en netværksgruppe, under Center for frivilligt socialt arbejde, bestående af 8-10 andre frivillige organisationers projekter, som havde søgt midler fra samme pulje. I denne netværksgruppe har der været en god og nyttig erfaringsudveksling, selvom såvel projekterne som typen af frivillige var forskellige.

Har vi fået udbytte af projektet?

Det er altid svært ved projektstart at vide præcist, hvilke tiltag som vil give resultat. Derfor må man altid være omstillingsparat og klar til at revidere planerne.

Af konkrete resultater der er opnået i projektperioden, kan vi nævne at:

  • Antallet af frivillige er øget fra 12-14 til ca. 30.
  • Åbningstiden i værestedet er øget fra 42 til 49 timer pr. uge.

Derudover har vi opstartet forskellige nye projekter f.eks.:

  • værksted
  • trykkeri (tekstiltryk på t-shirts)
  • kolonihave
  • selvhjælpsgruppen ”KOM OVENPÅ”

Til disse projekter og til hjælp i cafeen, hjælp med madlavning (30-50 portioner varm mad dagligt), gadearbejde, kreative aktiviteter m.v. kræves der mange frivillige arbejdstimer.

I tilrettelæggelse af hvervningen viste det sig at være vigtigt, at vi kunne tilbyde mange forskellige typer af opgaver. Både af hensyn til de frivilliges interesser, men også i høj grad af hensyn til deres ressourcer. Nogle frivillige kan i højere grad end andre tage et ansvar. Her er det vores erfaring, at ALLE vokser ved at være med i fællesskabet. Derfor har det været meget vigtigt for os både at finde de ressourcestærke frivillige og samtidig også finde passende opgaver til de mindre ressourcestærke frivillige.

Hvervningen af de frivillige er sket på mange forskellige måder. Det er ikke muligt at lave en facitliste over, hvordan man ”bare” finder dem. At mange ved, hvad værestedet står for, er af stor betydning. Derfor er det vigtigt at bruge alle de muligheder, som ligger lige for til at synliggøre værestedet. Det er sket ved bl.a. Struer Messen, deltagelse i ’Open by Night’, ved åbent-hus-arrangementer, besøg i andre foreninger, artikler i dagspressen og ved at klæde vores frivillige på til at virke som gode ambassadører. De ressourcestærke frivillige har vi dog primært fundet ved personlig kontakt og opfordringer. Derfor er det af stor betydning, at vi har et velfungerende netværk, som kan anvise potentielle frivillige.

Som beskrevet ovenfor er antallet af frivillige i værestedet væsentligt forøget, hvilket igen har betydet flere aktiviteter. Den del af projektet må siges til fulde at have indfriet vores forventninger. Hvad angår vores bestræbelser på at skabe samspil mellem brugerne og de frivillige i de forskellige aktivitetsgrupper, må vi konstatere, at det kun i nogen grad er lykkedes for os. Der er brugere, der deltager i det daglige arbejde f.eks. kartoffelskrælning. Enkelte har været i kolonihaven, andre hjælper i værkstedet og ved trykkeriet, men endnu i beskedent omfang. Dette resultat skal ses i lyset af, at værestedets målgruppe er de allersvageste og allermest belastede mennesker i vort samfund, som kommer for at få hjælp og nær-vær og ikke for at yde. Vi har lært, at ting tager tid, og at alle nye tiltag mødes med en vis skepsis. Aktiviteterne og de frivilliges indsats er imidlertid medvirkende til at skabe gode rammer for værestedet i almindelighed og for målgruppen i særdeleshed.

De frivilliges indsats såvel i cafeen som på gaden med hjælp til helt basale ting er uvurderlig. Det at brugerne har mulighed for at få et måltid mad, at få vasket sit tøj og mest af alt få en snak om livets genvordigheder har høj prioritet. Enkelte frivillige har særlige forudsætninger for at hjælpe brugerne med de ofte vanskelige kontakter til de offentlige myndigheder

Fakta

FRIVILLIG I ARBEJDE i værestedet Parasollen i Struer var oprindeligt et toårigt udviklingsprojekt støttet af Socialministeriets Udviklingspulje. Projektet er nu blevet forlænget med et år, idet de har fået støtte fra Tips- og Lottopuljen. Ønsker du at høre mere om projektet er du velkommen til at kontakte projektets ankermand Svend Schrøder i Parasollen i Struer, tlf: 96 84 02 30 eller e-mail: mail@parasollen-struer.dk

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 80. Center for frivilligt socialt arbejde 2006.

 

Skriv kommentar

CAPTCHA Image

Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk


blank.gif nyheder til dig.JPG

Tilmelding til nyheder

Vil du gerne have nyheder om aktiviteter, tilbud, kurser mv. fra Center for frivilligt socialt arbejde?

tilmeld dig vores nyhedsbrev - det er ganske gratis.

Vi sender nyhedsbrevet ud den sidste torsdag i hver måned til mere end 3000 modtagere.