Bestil publikationer Blogs Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer

Læs temaer og artikler

Du kan læse og downloade et udvalg af temaer og artikler, som har været bragt i Frivillig.

Du finder temaer og artikler her.

Forside • Om os • Viden & information • Tilbud & aktiviteter • Publikationer • Nyheder

De frivillige skal have indflydelse, men vil de ha’ den?

Flygtningehjælpen har brug for de frivillige. Derfor skal de frivillige have støtte og mulighed for at få indflydelse på organisationens arbejde.

Af Lone Tinor-Centi, sektionsleder i Dansk Flygtningehjælps oplysnings- og frivilligafdeling

Vi ved, at en meget stor del af flygtningene lever relativt isoleret fra de øvrige borgere i det danske samfund. Følgerne af denne delvise isolation er mange: Manglende træning i dansk sprog, mangelfuld forståelse for samfundets måde at virke på, mytedannelser om danskerne, og på den anden side mistænksomhed fra de øvrige borgere over for “de fremmede”, tendenser til at lade negative eksempler være udtryk for hele flygtningegruppers karakter og følelser af utryghed.

En professionel indsats over for flygtninge kan hjælpe på væsentlige områder i forbindelse med integrationen, men den professionelle indsats kan ikke løse problemerne alene. Det drejer sig om det store område, der bygger på almindelig menneskeligt samvær ud fra ønsket om at bringe flygtninge ind i lokalsamfundene, så de bliver ligeværdige deltagere i det lokale liv. Personlig kontakt mellem mennesker er den bedste metode til at bryde isolationen og skabe gensidig forståelse. Derfor er frivilligt flygtningearbejde en helt nødvendig og væsentlig faktor for, at integrationen kan blive vellykket.

Strategi for frivilligområdet

Strategien for Dansk Flygtningehjælps frivilligarbejde har været at udvikle et frivillignetværk, der fokuserer målrettet på flygtninge, og som systematisk prøver at skabe initiativer de steder, hvor der er åbenlyse behov for det.

Flygtningehjælpens frivilligarbejde opererer inden for en række hovedområder, hvor kerneaktiviteten er personlig støtte til den enkelte flygtning. I dette arbejde er samarbejdsparterne: Flygtningehjælpens lokale medlemsorganisationer, kommunernes flygtningeansvarlige, sprogcentrene, boligforeninger, lokale arbejdspladser, flygtningenes netværk og foreninger samt andre netværk og foreninger i lokalområdet.

Udviklingen i antallet af lokale frivilliggrupper og frivilligrådgivninger er de seneste år sket med kometagtig hast, hvorfor det er afgørende for Dansk Flygtningehjælp, at organisationen på den bedst mulige måde understøtter det arbejde, der udføres i frivilliggrupperne og -rådgivningerne. Det skaber naturligt et krav om at sikre, at de frivillige får bedst mulig indflydelse på Dansk Flygtningehjælps støtte til frivilligarbejdet og på Dansk Flygtningehjælps generelle holdninger og politik.

De frivilliges indflydelse ligger i dag primært i deres egen næsten suveræne beslutningskompetence over gruppens arbejde og formidles i øvrigt via Flygtningehjælpens konsulenter i regionale fora samt via det årlige landsmøde. Igennem denne tætte mere uformelle kontakt er der sikret en erfaringsudveksling og indflydelse på selve det frivillige arbejde. Men der er ikke sørget for mere formelle og klare kanaler til indflydelse på organisationen som helhed, f.eks. gennem repræsentation i den parlamentariske struktur.

Indflydelse som mulighed og tilbud

På den ene side er der altså et ønske fra organisationen om at knytte de frivillige tættere til sig, på den anden side er spørgsmålet, om de frivillige har samme interesse?

De frivillige har mange forskellige ønsker, men er alle fælles om at ville gøre en konkret indsats for flygtningene lokalt. En del frivillige ønsker derudover at deltage i erfaringsudveksling og i at forbedre og udvikle nye aktiviteter, og de er interesseret i at organisationen medvirker til at sikre det bedst muligt. Endelig er der et mindre antal frivillige, som interesserer sig for Dansk Flygtningehjælps holdninger og politik. De ønsker ofte mere indflydelse på organisationen i sin helhed. Det er altså en mindre del af de frivillige behovet for indflydelse ligger hos.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de frivillige samt ansatte i Flygtningehjælpen har i løbet af 2001/2002 arbejdet med spørgsmålet. Arbejdsgruppens udgangspunkt har været, at forslagene skal bestå i et tilbud om indflydelse på grundlag af Flygtningehjælpens frivilligpolitik. Arbejdsgruppen mente desuden, at det er afgørende ikke at antaste den store styrke, der ligger i at frivilliggrupperne er selvstændige grupper med samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp. Denne politik sikrer, at frivilliggrupperne bestemmer over deres egen indsats og ikke er bundet af stive regler, bureaukrati og indviklede beslutningsveje, som virker dræbende på lysten til at være frivillig.

Frivilliges repræsentation i organisationen

På Flygtningehjælpens repræsentantskabsmøde i maj 2002 blev det besluttet, at de frivillige får ret til at vælge seks repræsentanter til Dansk Flygtningehjælps øverste besluttende organ - repræsentantskabet. Det forudsættes, at de frivillige har samme rettigheder som de øvrige medlemsorganisationer. Dvs. ud over tale- og stemmeret på repræsentantskabsmødet, har de frivillige også ret til at indstille kandidater til Forretningsudvalgets fagudvalg og til at indstille kandidater til Forretningsudvalget.

Derudover oprettes der et særligt frivilligudvalg under Forretningsudvalget. Frivilligudvalget skal bestå af personer indstillet fra frivilliggrupperne og rådgivningerne med et medlem af forretningsudvalget som formand. Det vil sikre et fokus på frivilligarbejdets erfaringer, kritik, idéer og forslag - og give bedre mulighed for bredere repræsentation af frivilliggrupper og -rådgivninger.

Desuden får de frivillige plads i de øvrige fagudvalg under Forretningsudvalget, som er Asyludvalget, Internationalt udvalg og Integrationsudvalget.

Mulighed for indflydelse

For at man som frivillig skal kunne få indflydelse, må man blandt andet have relevant information, konsulenthjælp o.l. stillet til rådighed fra Dansk Flygtningehjælp. Det stiller krav til organisationen om at: Indhente erfaringer fra flygtninge og frivilliggrupper , sikre at relevant viden, gode idéer og erfaringer fra flygtningene og frivilliggrupperne formidles systematisk og sikre at oplysninger om Flygtningehjælpens opfattelse og holdninger til flygtningespørgsmål, der er til offentlige debat, er tilgængelig for frivilliggrupperne.

Indflydelsen handler også om at sikre de frivilliges mulighed for dialog med relevante personer i Dansk Flygtningehjælp og være sikker på at erfaringer, kritik, idéer og forslag fra dialogen tages med i beslutningerne de relevante steder. Denne dimension understøttes ved årligt at indbyde til regionale møder og til årsmøde for frivillige. Hermed håber Dansk Flygtningehjælp dels på at forbedre de frivilliges mulighed for indflydelse, dels at skabe og opretholde dialogen med frivilliggrupperne med henblik på at kunne handle i forhold til behovene blandt flygtningene og de frivillige.

Betingelser for indflydelse

Spørgsmålet er imidlertid, om det er en for systematiseret måde at tænke dialog på? Er det sådan, at de frivillige i virkeligheden meget hellere vil ”leve deres eget liv” og trække på Flygtningehjælpen, når der er et konkret behov?

Hvis man som frivillig vil have indflydelse, stiller det krav om, at man deltager i dialogen om forslag til forbedringer og ønsker om f.eks. nye aktiviteter. Det kan måske betyde, at ens forslag til forbedringer er lang tid undervejs før de ser dagens lys, og hvor er spontaniteten så henne?

Nogle frivillige kan måske med rette føle, at det frivillige arbejde bliver sat i nogle rammer, der hæmmer spontaniteten og selvstændigheden. F.eks. har der været rejst kritik af, at man centralt i organisationen har defineret, hvad der som minimum skal på dagsordenen på de regionale møder, fordi de hidtil er blevet opfattet som de frivilliges møde.

Men her må det understreges, at organisationens eksistensberettigelse bl.a. ligger i at kunne handle i forhold til flygtningenes behov - og det kan man kun, hvis man som organisation har kendskabet – et kendskab der ligger i grupperne og rådgivningerne.

Reel indflydelse i fremtiden

At det frivillige netværk får indflydelse på Dansk Flygtningehjælps politikker og strategier stiller naturligvis nogle krav til Dansk Flygtningehjælp, som skal til at tænke de frivillige ind i en struktur, som ikke nødvendigvis matcher det frivillige arbejdes vilkår.Et eksempel herpå har allerede vist sig. Da der var sendt valgmateriale ud til alle frivillige med beskrivelse af de enkelte fagudvalg, henvendte en af de frivillige sig og spurgte noget ophidset om man kunne holde møder i fagudvalgene i dagtimerne, hvis man virkelig mente, at man ville have de frivillige med i disse udvalg?

Svaret var, at ”sådan har man mødtes indtil nu, hvor der ikke har været frivillige med, men når der kommer frivillige med i fagudvalgene, må man som frivillig prøve at ændre mødetidspunktet.” Men en ændring af mødetidspunkter sker kun, hvis Flygtningehjælpen reelt ønsker at give mere indflydelse til de frivillige.

De frivillige vil også have en berettiget forventning om at blive hørt og taget med på råd, når Flygtningehjælpens holdninger og synspunkter om forskellige integrationsspørgsmål skal formuleres. Flygtningehjælpen har allerede snuset lidt til, hvad det kan give af udfordringer – udfordringer som efter min opfattelse er uhyre sunde for Flygtningehjælpen.

For nogen tid siden udtalte generalsekretæren sig om organisationens holdning til et forslag om at sende afghanske flygtninge hjem, hvis de ikke længere har noget beskyttelsesbehov. Skæbnen ville, at overskriften i avisen kunne lade læseren tilbage med det indtryk, at generalsekretæren gjorde sig til talsmand for at sende flygtningene hjem mod deres vilje. De frivillige, der har meldt sig til at udføre lokalt integrationsarbejde, måtte derfor reagere på denne udtalelse. De oplevede nemlig hvordan de afghanske flygtninge lokalt reagerede med undren og usikkerhed på Flygtningehjælpens holdning. De frivillige fandt det svært at skulle stå som ”talsmænd” for det synspunkt, generalsekretæren efter deres opfattelse havde givet udtryk for, og som var faldet i en langt mere kompleks sammenhæng end blot spørgsmålet om hjemsendelse eller ej. Siden inviterede Generalsekretæren de frivillige til et møde, hvor man diskuterede spørgsmålet igennem. Jeg tror, at vi vil komme til at opleve flere af denne type interessemodsætninger, når de frivillige bliver knyttet tættere til organisationen.

Behov for indflydelse

26 ud af 2.700 frivillige har valgt at tage imod tilbuddet om mere indflydelse ved at stille op til valg til repræsentantskabet og fagudvalgene. Man kunne måske få den tanke, at dette er et udtryk for, at ønsket om indflydelse til de frivillige er større hos Dansk Flygtningehjælp end hos de frivillige! Eller også er det blot udtryk for en usikkerhed omkring et nyt tilbud som lige skal ses an.

Det der vil være afgørende for, om de frivillige fremover lader sig repræsentere i de styrende organer er, om de frivillige, der blev valgt på de frivilliges årsmøde den 15. marts i år, får en chance for at ”gøre en forskel” og formår at gribe chancen. Det sker kun, hvis de frivillige får reel indflydelse på organisationens politikker og strategier. Vi skal som organisation være parat og villig til at foretage de ændringer og justeringer, der skal til - og vi må lytte og handle i overensstemmelse med den virkelighed, de frivillige oplever i deres samvær med flygtningene lokalt. Hvis dette ikke sker, kan man frygte, at de frivillige ikke benytter sig af tilbuddet om at få indflydelse, ud fra devisen: Indtil nu er det jo gået meget godt.

Fakta

Frivilligarbejdet har været et prioriteret område i Dansk Flygtningehjælp siden 1995. I denne periode har frivilligarbejdet udviklet sig nærmest eksplosivt, og der er gjort mange erfaringer med meget forskellige aktiviteter. I 1999 blev integrationsopgaven lagt ud i kommunerne, hvilket har medført en nærmest eksplosionsagtig vækst i etableringen af frivilliggrupper. Fra ca. 60 grupper i 1999 til 135 grupper p.t. samt seks frivillige rådgivninger.