Brobygning på frivilligområdet i Århus

Af Louise Morell, leder af Frivilligcenter Århus

I Århus har vi et rigt og varieret frivilligliv. Hvis vi tæller alle på det sociale område og på seniorområdet med er 6-700 foreninger og projekter aktive fora for aktiviteter henvendt til seniorer og socialt udsatte eller vanskeligt stillede borgere. De fordeler sig med ca. 250 foreninger på det sociale område og ca. 350 foreninger på seniorområdet. Der er tale om et bredt civilt engagement og meget forskellige tilbud til brugerne om fx netværk, aktiviteter, støtte og hjælp. Det siger sig selv, at dette landskab kan være svært at overskue.

Som frivilligcenter arbejder vi med at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige sociale arbejde lokalt, og i overensstemmelse med vores formål og vision vil vi gerne medvirke til at skabe overblik og sammenhængskraft i den sociale sektor. Vi arbejder for øget kendskab, dialog og samarbejde mellem de frivillige sociale foreninger selv, mellem de frivillige foreninger og fagfolk på social- og sundhedsområdet, såvel som på tværs af den frivillige og andre sektorer. Det gør vi, fordi vi tror på, at det stimulerer udvikling af innovative tilbud og social inklusion. Og fordi det giver borgeren de bedste muligheder for at finde vej til de rette tilbud.

Hvor vigtig vi end selv synes denne opgave er, giver den kun mening at forfølge, hvis vores medlemmer, samarbejdspartnere og brugere oplever et behov herfor. Vi har daglig kontakt med borgere/brugere og offentligt ansatte (fx i bostøttetilbud eller socialcentre), som efterspørger information og samarbejdsmuligheder på det frivillige sociale område. Frivilligcenter Århus kan spille en rolle for at formidle viden og information om den lokale frivillige sociale sektor. Det gør vi bla. systematisk i guiden: http://www.hvemhjaelperhvem.dk.

Vi oplever også i vores kontakt med foreninger og nye initiativtagere, at der er brug for mere sammenhæng på frivilligområdet i Århus. Vi har overblik over og kontakt til foreningerne og derfor kan vi være med til at skabe muligheder for samarbejde på tværs. Rollen som netværksdanner og facilitator ser vi som en af de vigtigste i et så varieret og mangfoldigt foreningslandskab, som Århus byder på.

Brobygnings- og samarbejdsprojekt

Vi har i 2007 påbegyndt et større brobygningsprojekt, der på sigt gerne skal medvirke til at styrke samarbejdet på tværs mellem foreningerne og mellem de frivillige foreninger og kommunen.

Baggrunden for at påbegynde brobygningsprojektet er netop nogle af de problemstillinger, vi har viden om, at foreningerne oplever i kontakten med Århus Kommune. Langt hen ad vejen er disse relateret til det faktum, at Århus er en magistratskommune. For det frivillige sociale arbejde betyder det, at samarbejdet omkring § 18 er delt mellem to magistratsafdelinger: Sociale Forhold & Beskæftigelse og Sundhed & Omsorg, og de to magistratsafdelinger skelner mellem målgrupper under og over 60 år.

Det betyder f.eks. at foreninger for seniorer henvender sig til Sundhed og Omsorg, mens de øvrige foreninger på det sociale område henvender sig til magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Dette giver naturligvis mening i forhold til politiske målsætninger og administration af frivilligområdet set fra kommunens side. Og det kan også være, at det faglige samarbejde i forhold til målgrupperne styrkes – men det er ikke givet.

Magistratsopdeling vanskeliggør samarbejdet for foreningerne

For den frivillige verden opleves skellet i nogen grad kunstigt. Flere foreninger har brugere i begge aldersgrupper og må derfor søge midler og samarbejde med begge forvaltninger. For nye initiativtagere opleves det i nogen grad uoverskueligt og utilgængeligt – for hvilken pulje skal man søge?

I de respektive forvaltninger sker der ikke nogen egentlig koordination, hvilket betyder, at ansøgningsprocedurerne vanskeliggøres og i værste fald kan foreninger ende mellem to stole. Set fra foreningernes side er det ikke et system, der i praksis (under)støtter deres måde at arbejde på, idet det er op til foreningerne at tilpasse sig bureaukratiet.

Opdelingen betyder også, at de vilkår som foreningerne arbejder under og de samarbejdsformer, der er med forvaltningerne, er mærkbart forskellige. Der er forskellige politikker for samarbejdet med de frivillige, forskellige traditioner for samarbejdet, og de frivillige har ikke lige muligheder for indflydelse. Der findes ikke noget fælles forum eller nogen fælles aktiviteter på tværs af de to områder.

Manglende kendskab på tværs af foreningerne

Desværre har det også betydet vandtætte skodder mellem foreninger på det ene område og foreninger på det andet område – meget få kender hinanden og endnu færre udveksler erfaringer og samarbejder omkring projekter. Vi kender simpelthen ikke hinanden godt nok og vi betragter ikke hinanden som mulige sparrings- og samarbejdspartnere i særlig udstrakt grad.

Dette er ikke kommunens ansvar, men de rammer, som kommunen er med til at opstille, kan være mere eller mindre egnede til at skabe sammenhæng og understøtte samarbejdsrelationer.

Fokus på fremtidens samarbejde

Hensigten med brobygningsprojektet er at undersøge, hvilke fælles interesser og ønsker foreningerne har til fremtidigt samarbejde på tværs og med Århus Kommune.

Helt i tråd med vores ønske om at facilitere samarbejdsprocesser har vi afholdt to dialogmøder sammen med Foreningsbutikken (se mere herom nederst) med deltagelse af foreninger fra det sociale område og fra seniorområdet. Vi ville skabe et rum, hvor foreningerne kunne drøfte emner af fælles interesse og måske formulere fælles mål. På møderne drøftede foreningerne administrationen af § 18, etableringen af et fælles frivilligråd, samt overordnede ønsker til frivilligsamarbejde i Århus Kommune.

To frivilligråd

Efter første møde blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af foreninger fra begge områder, som bla. arbejdede med et oplæg til et fælles frivilligråd. Det var en vanskelig opgave, da der er eksisterende organer, forskellige kulturer osv. at tage højde for. På det seneste dialogmøde udtrykte foreningerne ønske om øget kontakt og samarbejde på tværs fx via konkrete arrangementer, men man ønskede ikke på nuværende tidspunkt at etablere et fælles frivilligråd. I stedet skal der arbejdes på at etablere et råd på det frivillige sociale område, der hidtil ikke har haft noget.

Da der allerede findes et frivilligråd på seniorområdet vil resultatet da være, at Århus får to parallelle frivilligråd, der samarbejder med hver sin magistratsafdeling. Begrundelsen var, at foreningerne forholder sig til den virkelighed, der er: Nemlig at kommunen strukturerer området sådan. På sigt forestiller foreningerne sig dog, at det er muligt at lave en tværkonstruktion, således at man kan tale med én stemme i fælles anliggender.

Det er afgørende for Frivilligcenter Århus, at de frivillige foreninger har mulighed for at øve indflydelse på udviklingen af frivilligområdet. Derfor bliver opgaven for os i den nærmeste fremtid at videreføre arbejdet med at koordinere etableringen af et nyt frivilligråd i ”egen baghave”. For det frivillige sociale område er det et fremskridt, der forhåbentlig vil styrke foreningernes arbejde og samarbejdet mellem kommunen og de frivillige.

Foreningerne besluttede også på dialogmødet at gå videre til kommunen med de problemstillinger, de oplever som følge af de ukoordinerede administrative gange i to forvaltninger. Arbejdsgruppen havde foreslået en række konkrete løsningsmuligheder, som skal videregives til kommunen.

Ny dialog på tværs af foreningerne

Med brobygningsmøderne opnåede vi at skabe dialog med og mellem foreningerne. Der var både undren over tingenes tilstand og enighed om besværligheder. Der var vilje til dialog og fælles initiativer, men der var modstand mod forandringer på strukturelt plan. Under alle omstændigheder fik vi alle mulighed for at udvide vores perspektiv på frivilligområdet og de omgivelser, vi hver især arbejder i.

I pauserne blev der snakket og måske skabt relationer. Når der følges op på de input, der kom ud af det, vil det forhåbentlig vise sig, at dialogmøderne har været platform for udvikling og nytænkning på frivilligområdet i byen. Dette afhænger dog i lige så høj grad af den nært forestående dialog med Århus Kommune.

Kommunen en vigtig medaktør

Som frivilligcenter kan vi gøre meget for at brobygge på frivilligområdet, men vil man styrke det frivillige arbejde via samarbejde og dialog, er det overordentlig væsentligt, at rammerne også stimuleres fra andre sider. Her er kommunen som bekendt den vigtigste medaktør – både på politisk og operationelt niveau. Vores erfaring siger, at det kræver en ekstra indsats for at samle området og dyrke relationer på tværs. Indsatsen skal komme fra både foreninger, kommunal(e) forvaltning(er) og ikke mindst politikere. Frivilligcentret kan tage initiativ til og facilitere processerne.

Siden foreningerne mødtes sidst, har Århus Byråd vedtaget at opstille en fælles værdiramme for samarbejdet med de frivillige organisationer. Man har også vedtaget at lave en fælles indgang til det frivillige arbejde via en internetportal under Borgerservice. Dette er glædeligt, for det betyder, at der venter en fælles drøftelse af, hvilke værdier og rammer, der skal være kendetegnende for samarbejdet med de frivillige på tværs af alle fem magistratsafdelinger i kommunen.

Om Frivilligcenter Århus

Frivilligcenter Århus’ formål er at støtte og synliggøre frivilligt socialt arbejde i Århus. Du kan læse mere om Frivilligcentret på: http://www.friboersen.dk

Vil du vide mere om brobygningsprojektet er du velkommen til at kontakte daglig leder Louise Morell på telefon: 86 19 32 66 eller mail: friboersen@forening.dk.

Foreningsbutikken i Århus

Foreningsbutikken er et nystartet projekt, som varetager de samme opgaver som Frivilligcenter Århus blot med målgruppen seniorer og seniorforeninger. Projektet får tilskud fra § 18-puljen i Sundhed og Omsorg.

Kilde: Frivilligfronten I: Frivillig. Nr. 88. Center for frivilligt socialt arbejde 2008.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk