Bisidderservice gavner samspillet mellem borger og myndigheder

Af Verner Christiansen, formand for Bisiddernet

Tidspres og stress hos offentligt ansatte giver utilfredse medarbejdere og kan true borgernes etiske og juridiske retssikkerhed, når de henvender sig til myndighederne. Den etiske side er den måde hvorpå borgeren inddrages i behandlingen af sin egen sag, mens den juridiske er de rettigheder borgeren har ifølge loven.

Det giver magtesløse borgere følelsen af ikke at blive respekteret og efterlader borgeren i en for ham eller hende uløst situation.

Aggression er ofte et barn af disse faktorer. Hver femte ansat i de kommunale og regionale forvaltninger har været udsat for enten trusler eller vold på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse, som Rambøll Management har foretaget for HK/Kommunal i november 2008.

For at dæmme op for volden har HK Kommunal og Branchemiljørådet foreslået at huller i vægge lappes, vægge males lyse og at inventar og lyssætningen gøres venligere. Det er da så sandt så sandt, at rammerne for samtaler har indflydelse på samtalemiljøet, processerne og resultaterne. Men kærlighed og forståelse kan også findes under kummerlige forhold. Så de fysiske rammer er ikke entydige faktorer for god kommunikation.

Derimod er faktorer som vilje til samarbejde, åbenhed, ærlighed, empati og samtale på et etisk højt niveau fremmende for gode processer og resultater.

Bisidderservice - en forudsætning for gode processer og dialoger

Frivillige bisiddere fungerer i dag i stort omfang rundt om i landet som fødselshjælpere for gode processer og dialoger i sager på det sociale- og sundhedsmæssige område. Mange borgere har valgt at tage kontakt til en frivillig bisidder, der på det personlige plan kan støtte dem i mødet med det offentlige. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, overgreb, vold, mistet job, sygdom eller økonomiske vanskeligheder. Mange mennesker føler afmagt ved at skulle gå den tunge vej til at søge om hjælp, andre er usikre og endelig er der nogle som er dybt skeptiske overfor om deres juridiske rettigheder nu også tilgodeses.

Når man som borger henvender sig til det offentlige bliver man ofte hvirvlet ind i et komplekst spil om lovgivning, tidsfrister, begrænsninger og muligheder, tid til samtaler, oplysningspligt, kontrol mv.

Lovgivningen siger, at sagsbehandlingen og afgørelser skal ske ud fra en individuel vurdering - og på grundlag af objektive kriterier og at sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så borgeren kan medvirke til behandlingen af sin sag. Herunder ligger også det faktum, at borgeren skal bidrage til at belyse sin egen situation og give myndighederne et grundlag for at bedømme situationen og mulige løsninger.

For den enkelte kan det være svært at yde et bidrag på en systematisk måde, når livet er et stort kaos. Naturligvis har sagsbehandlerne værktøjer i form af skemaer, procedurer og ikke mindst en faglig uddannelse som kan give borgeren sikkerhed for, at de nødvendige oplysninger for en sikker sagsbehandling kommer frem. Anvendelsen af disse værktøjer modvirkes imidlertid af, at den tid der er afsat til hver "klient" (som borgeren nu betegnes) er begrænset. Inden for disse rammer skal sagsbehandleren ikke alene udføre de daglige opgaver, men også holde sig ajour med den livlige strøm af lovændringer, cirkulærer, vejledninger og sociale meddelelser mv. der er nødvendige for at sikre borgernes juridiske rettigheder.

Ser vi på de etiske rettigheder er der andre faktorer, der gør sig gældende. Det kan f.eks. være sagsbehandlerens opfattelse af sit job, fordomme, manglende eller ringe faglige såvel som sociale og personlige kompetencer og evner til at lytte til borgerens argumenter, ønsker, forudsætninger og forslag. Også ledelsesmæssige beslutninger omkring forretningsgange kan forårsage manglende motivation og lyst hos medarbejderen - som fører til, at borgerens etiske rettigheder ikke tilgodeses.

Bisidderes kompetencer

I lovgivningen er det flere steder nævnt, at en borger kan medbringe en bisidder, som deltager i møder med forvaltningen eller i sundhedsvæsenet. Vejledningen til lovgivningen fastsætter rettigheder og begrænsninger for bisiddernes virkefelt, men en egentlig definition af, hvordan bisidder udfører sin opgave eksisterer ikke. Imidlertid slås det fast, at bisidder ikke er rådgiver og bisidder kan derfor ikke indgå i vurderingen af den juridiske retssikkerhed. Til gengæld ved bisidderen hvilke rettigheder en person har i forhold til sagsbehandling, anke, klage, tidsfrister. Det vil sige at succeskriteriet for en frivillig bisidder ikke er resultatet af den juridiske del, men spørgsmålet om hvordan personen oplever støtten.

Men vigtigst af alt er bisidderens virke og evne til at hjælpe personen til klarhed over egen situation og forberede personen til møder med det offentlige.

Det forberedende møde

Da det ikke er alle forhold i vores liv vi ønsker at tale med familie og venner om, er bisidderservice en fantastisk mulighed, når vi har brug for at få vendt og drejet tingene med et andet menneske. Bisidder medvirker til at skabe orden i kaos og giver rum til personens overvejelser over, hvad han eller hun vil med sin henvendelse til myndighederne, hvilke argumenter der skal fremføres og hvil-ken prioritet de skal have. I det forberedende møde drøftes også hvordan bisidder skal forholde sig og støtte, hvis personen mister overblik eller besindelse i afmagt eller af andre årsager.

Det forberedende møde finder som regel sted hos personen på en lokalitet som en frivillig organisation stiller til rådighed. En frivillig bisidder er sædvanligvis knyttet til en organisation og er dermed underlagt etiske og praktiske retningslinjer for sit arbejde. Det gælder for eksempel tavshedspligt, fortrolighed og ikke at modtage erkendtligheder eller betaling for det frivillige arbejde.

Værdien af bisiddere

For at sikre at borgerne kan få seriøs støtte af en frivillig bisidder har en række frivillige organisationer sluttet sig sammen i Bisiddernet - et netværk der vil skabe ensartede retningslinjer for bisiddernes virke og blandt andet sikre de etiske rammer for bisidderservice, værdigrundlaget og udvikling af kompetencer. Netværkets medlemmer tæller blandt andre Gigtforeningen og Dansk Handicap Forbund, som har velfungerende bisidderkorps til gavn for deres medlemmer såvel som for myndighederne.

Samarbejde med det offentlige står højt på listen over opgaver som Bisiddernet har i de kommende år. Det er vigtigt for os at dokumentere, at frivillige bisiddere via de forberedende møder med bor-geren - medvirker til en mere effektiv og smidig sagsbehandling.

Det kniber med at synliggøre, hvilket udbytte borger har af bisidder og hvilken værdi der ligger i det store forberedende arbejde som den frivillige bisidder yder. Derfor vil en øget tilslutning til netværket give større gennemslagskraft til gavn for borgernes retssikkerhed og det offentliges håndtering af sagsbehandling og omgang med borgerne og vi kan dermed mindske frustrationer og aggressioner hos såvel borger som myndigheder og få nogle gode processer og dialoger i sager på det sociale- og sundhedsmæssige område.

Frivilligt arbejde som bisidder er en ulønnet aktivitet, der skal være til gavn for andre end én selv og skal have en vis grad af formel karakter.
En frivillig bisidder følger en part og yder støtte/hjælp til ham på et personligt plan.

BISIDDERNET© er et netværk af frivillige organisationer, der tilbyder bisidderservice. Bisiddernet modtager borgerhenvendelser og videregiver henvendelserne overvejende til egne medlemmer af netværket. Se mere på: www.bisiddernet.dk.

 

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk