![]() |
||||||||
Bestil publikationer Blogs
Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer
Kommentarer til bloggenVi vil gerne opfordre dig, der er leder eller frivillig til at kommentere artiklerne og give dit besyv med om temaets relevans og sammenhæng med dine erfaringer fra det frivillige sociale arbejde. Kommentarfeltet finder du helt i bunden af de enkelte indlæg. |
|
|||||||
Ledelse i frivillige sociale organisationerPå Center for frivilligt socialt arbejde oplever vi stor interesse for ledelsesopgaven i det frivillige sociale arbejde. Mange frivillige og ansatte ledere i den frivillige verden efterspørger viden og redskaber til den ledelsesopgave, de skal løse under de særlige vilkår og rammer, der gælder, når medarbejderne er der frivilligt, organisationsstrukturen er kompleks og beslutningsvejene krogede. Det gælder både aktivitetsledere, organisationsledere, frivilligledere, bestyrelsesformænd og -kvinder, projektledere, ledere af selvhjælpsgrupper, der alle bedriver ledelse på mange forskellige måder i det frivillige arbejde. Ny antologi om ledelse i frivillige organisationerI 2012 udgiver vi derfor en antologi – en samling af artikler - der præsenterer en palet af forskellige ledelsesfelter og -teorier og knytter dem an til en mulig praksis for ledelse i det frivillige arbejde. Formålet er at inspirere og give anledning til refleksion over og drøftelse af lederrollen og ledelsesopgaven i frivillige sociale organisationer. Artiklerne vil i første omgang blive udgivet her i bloggen, hvor du har mulighed for at kommentere på dem. Vi vil derfor gerne opfordre dig der er leder eller frivillig til at give dit besyv med om temaets relevans og sammenhæng med dine erfaringer fra det frivillige sociale arbejde. Skribenter og bloggereAllerede nu har vi inviteret de første skribenter - som alle underviser på Uddannelsespuljens kurser - til hver at skrive en artikel om ledelse i frivillige sociale organisationer med udgangspunkt i deres egne fagområder. Vi lægger deres artikler ud efterhånden som vi modtager dem - du finder dem nederst her på siden. BlogredaktionBloggen redigeres af Vibeke Bundgaard, der er uddannelseskonsulent på Center for frivilligt socialt arbejde. Har du spørgsmål vedrørende bloggen, er du velkommen til at kontakte hende på mail: vbu@frivillighed.dk. Læs blogindlæggene |
Er ledelse af frivillige noget særligt?At lede mennesker der arbejder frivilligt og af lyst, stiller store krav til ledelse. Og lederen har et stort ansvar for at honorere og udbygge de frivilliges engagement. Center for frivilligt socialt arbejde har udarbejdet en temaside med artikler og links til steder på nettet, der belyser forskellige aspekter af emnet ledelse af frivillige. Se mere i tema om ledelse af frivillige.
Bestil vores nyhedsbrevVil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer? Så bestil vores gratis nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned. |
|||||||
