frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference, projektrådgivning, Foreningshøjskolen, Foreningsfundamentet, Uddannelsespuljen, civilsamfund, konsulentbistand

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-publik.gif Anitas pink close up.jpg

Mere inspiration

Du kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer.

 
 

Valgt til dirigent

Hvad kan, må og skal jeg som dirigent på foreningens generalforsamling?

Før du beslutter, om du vil være dirigent på en generalforsamling, er det vigtigt, at du overvejer, hvad rollen indebærer. Dirigenten har det overordnede ansvar for, at generalforsamlingen forløber godt. Dirigenten har retten og pligten til at afgøre tvister, der opstår undervejs. En dirigents rolle er ligesom fodbolddommeren, som undervejs træffer afgørelser om forløbet af kampen, og hvis ord ikke står til at ændre. Du har derfor som dirigent en vis magt under generalforsamlingen. Men med ret følger også pligt. Og i denne sammenhæng er pligten at kende spillets regler og at være upartisk/neutral i forhold til de emner, der behandles på generalforsamlingen.

Derudover bør du tale med bestyrelsen om hvilken "stil", der passer til foreningens kultur. Skal der for eksempel anlægges en "kontant" stil eller gives mere rum til diskussion og debat.

Dirigentens forberedelser

Forberedelsen begynder allerede før generalforsamlingen. Sørg for at anskaffe dig et eksemplar af foreningens vedtægter samt indkaldelsen til generalforsamlingen. Og sæt dig grundigt ind i vedtægterne. Find ud af hvad der kræves, for at generalforsamlingen er lovligt indkaldt. Undersøg, om vedtægterne beskriver, hvor mange stemmeberettigede medlemmer, der skal være til stede, for at generalforsamlingen er beslutningsdygtig, og om der er beskrevet afstemningsmetoder med videre. Læs dagsordenen igennem og tænk over, hvordan du som dirigent vil styre de enkelte punkter. Du kan eventuelt mødes med bestyrelsen eller en repræsentant fra bestyrelsen og gennemgå dagsorden og de praktiske forhold vedrørende generalforsamlingen, så du er så godt forberedt som muligt.

Opgaver på selve generalforsamlingen

Når du er blevet foreslået og valgt, giver formanden ordet til dig. Det er almindeligt, at dirigenten takker for valget. Herefter er din første opgave at konstatere, om generalforsamlingen er lovligt indkaldt. Sammenhold dato på indkaldelsen, form og indhold med kravene i vedtægterne. Hvis disse forhold er korrekte, kan generalforsamlingen begynde.

Hvis generalforsamlingen ikke er lovligt indkaldt, må der indkaldes til en ny generalforsamling. Denne afgørelse skal dirigenten træffe.

Derefter skal du konstatere, om generalforsamlingen er beslutningsdygtig. Det er ikke altid, der står noget om dette i vedtægterne, og så er generalforsamlingen beslutningsdygtig med det antal medlemmer, der nu engang er fremmødt. Hvis det af vedtægterne fremgår, at der kræves et bestemt antal eller procentdel medlemmer, må de fremmødte medlemmer tælles. Hvis du herefter kan konstatere, at generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, må generalforsamlingen udsættes.

Gennemgå herefter dagsordenen. Spørg, om der er kommentar eller ønsker om ændringer. Dagsordenen er bindende i den forstand, at der ikke kan behandles emner, der ikke er medtaget på den udsendte dagsorden. Men der kan forekomme ønsker om at ændre rækkefølgen af punkterne på dagsordenen. Finder du det fornuftigt at ændre rækkefølgen, skal forsamlingen godkende ændringen.

Sørg for, at der bliver valgt eller udpeget en referent og stemmetællere. Giver foreningens vedtægter mulighed for brug af fuldmagter / brevstemmer, indsamles disse og deres gyldighed kontrolleres.

De næste punkter er typisk "bestyrelsens beretning", "regnskab" og "budget og kontingent". Her begynder du med at give ordet til dem, der skal fremlægge punkterne.

Læg derefter op til debat ved evt. kort at opsummere eller stille spørgsmål. Styr debatten og vær opmærksom på, hvad vedtægterne kræver i forhold til behandlingen af punkterne. Er punkterne "regnskab" og "budget" eksempelvis til orientering eller godkendelse?

Generalforsamlingen vil nu typisk være nået til behandling af punktet "indkomne forslag". Her er din opgave først at checke, om forslagene er rettidigt indkommet. Læs forslagene op, og giv forslagsstillerne lejlighed til at motivere forslagene. Styr debatten og noter eventuelle ændringsforslag undervejs. Fremkommer der ændringsforslag, der er så vidtgående, at der er tale om et nyt forslag, afvises de. Sæt forslagene til afstemning. Hvis der er flere forslag omhandlende samme emne, sættes det mest vidtgående ændringsforslag til afstemning først.

På dette tidspunkt vil "personvalg" være næste store punkt på dagsordenen. Først ridser du op hvilke poster, der skal være valg til på denne generalforsamling. Er der direkte valg til formandsposten, vil denne valghandling ligge først. Dernæst valg til de øvrige bestyrelsesposter. Det er dirigentens opgave at sørge for, at alle, der ønsker at opstille til valg til de enkelte poster, registreres som opstillede. På nogle generalforsamlinger er det kutyme, at de opstillede får lejlighed til at udtale sig før valget. Ved personvalg er det hensigtsmæssigt med skriftlig afstemning. Det er stemmeoptællerne, der samler stemmerne og tæller disse.

Selvom der kun er én person opstillet til for eksempel formandsposten, bør der afholdes valg, da det giver den valgte formand et fingerpeg om, hvilket mandat han sidder på. Hvis kun en meget lille andel stemmer for vedkommende, mens resten afleverer blanke stemmesedler, kan man sige, at vedkommende har et tyndt mandat, om end valget er helt gyldigt.

Du skal samtidig sikre, at der vælges suppleanter og revisorer i henhold til foreningens vedtægter.

Sidste punkt på dagsordenen er "eventuelt". Du skal være opmærksom på, at der ikke kan vedtages noget under eventuelt, hvorfor der heller ikke bør afholdes for eksempel vejledende afstemninger. Din opgave er at sørge for, at spørgsmål fra medlemmerne bliver besvaret.

Herefter erklærer du generalforsamlingen for afsluttet. Efter generalforsamlingen skal du gennemlæse og underskrive referatet.

Læs mere

Læs evt. mere om dirigentens rolle og opgaver i pjecen: Valgt til dirigent, som er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde.

blank.gif Startpakke.JPG

Bestil en gratis startpakke

Vi har samlet en række af vores pjecer i en startpakke, som vi sender gratis til nystartede grupper og foreninger, der arbejder frivilligt inden for social og sundhedsområdet.

Pakken indeholder otte pjecer om forskellige emner som f.eks. foreningsstart, bestyrelsens opgaver og ansvar, foreningsøkonomi, fundraising mv. Derudover vedlægger vi vores seneste kursuskatalog og andre uddannelsestilbud.

Bestil en startpakke.

spørgsmål.jpg

Har du et spørgsmål

Har du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning.

Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.

Foreningshøjskolen.jpg

Kurser for foreningsaktive!

Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde?

Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen.

   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp