![]() |
||||||||
Bestil publikationer Blogs Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer
Mere inspirationDu kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer. |
|
|||||||
Se kommunen i kortene - § 115 og aktindsigtVi har modtaget et brev fra C-Holdets Oprør på Frederiksberg, der skriver, at de gerne vil gøre opmærksom på, at hvis de frivillige sociale organisationer oplever, at kommunerne ikke vil give oplysninger om eller samarbejde med de frivillige sociale organisationer på § 115-området, skal organisationerne vide, at de i en række tilfælde kan afhjælpe manglende oplysninger fra kommunen ved at bruge offentlighedslovens regler om ret til aktindsigt. Manglende oplysningerPå Centret får vi løbende henvendelser fra foreninger, der er frustrerede over, at de ikke kan få oplysninger fra kommunen eller står uforstående over for kommunens praksis på § 115-området. Der kan være tale om problemer med at få oplysninger om ansøgningsfrister, viden om hvilke kriterier kommunen ligger til grund for tildeling af økonomisk støtte, hvor lokale de frivillige organisationer og deres aktiviteter skal være for at få støtte osv. De manglende oplysninger fører til frustration og utilfredshed hos foreningerne, der bliver usikre på, hvad de kan søge penge til, eller ikke forstår, hvorfor de evt. får afslag på deres ansøgninger. Hvis borgere (som de frivillige sociale organisationer jo også er) ikke kan få svar på relevante spørgsmål om forvaltningen af § 115 ved en almindelig forespørgsel, kan man overveje at skaffe sig den ønskede viden ved hjælp af Lov om offentlighed i forvaltningen. Offentlighed i forvaltningenOffentlighedsloven er tænkt som en aktualitetslov. Meningen er, at borgere og presse skal kunne skaffe sig oplysninger om spørgsmål, mens de foreligger til afgørelse, eller mens virkningerne føles nærværende. For borgere og presse er det en vigtig forudsætning for at kunne deltage i det politiske liv. Konkret kan foreningerne bl.a. bruge retten til aktindsigt i offentlighedsloven til at få kendskab til kommunens beslutningsgrundlag for fordeling af § 115-midler. De kan også bruge aktindsigten til at få overblik over de konkrete bevillinger kommunen giver, hvilke målgrupper i det frivillige arbejde, kommunen støtter og om bestemte typer af aktiviteter prioriteres osv. Ved brug af aktindsigt kan organisationerne få en reel viden, som de kan bruge som baggrundsstof for argumenter i den videre dialog med kommunen. Det er dog vigtigt for organisationerne at overveje, hvad de gerne vil opnå med dialogen og hvilken tilgang, de skal anvende. Hvad vil aktindsigt sige?Lov om offentlighed i forvaltningen giver alle borgere ret til aktindsigt i de dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltning. Du behøver ikke at være berørt af sagen for at få aktindsigt. Du behøver heller ikke at begrunde, hvorfor du ønsker aktindsigt i en sag. Du kan bede om at få aktindsigt såvel via brev, fax, e-mail, telefon eller ved personlig henvendelse. Du skal kende sagen, så den kan identificeres. Men det er ikke nødvendigt at kende journalnummer eller lignende. Aktindsigt skal kun gives i eksisterende materiale i sagen. Kommunen er ikke forpligtet til at udarbejde materiale, analyser, statistikker m.v. Som regel vil du få aktindsigt i form af kopi af sagens dokumenter – men du kan også få aktindsigt ved at få lejlighed til at gennemse akterne. Hvis kommunen udleverer kopi af sagsakterne, kan de opkræve en mindre betaling for kopiudgifter. Svar på ønske om aktindsigtKommunen skal imødekomme anmodning om aktindsigt så hurtigt som muligt. Hvis du ikke senest ti dage efter, at kommunen har modtaget din anmodning om aktindsigt, har hørt noget, har du ret til at blive underrettet om, hvad der er årsag til, at afgørelsen ikke er truffet, og hvornår du kan forvente at høre noget. Hvad omfatter aktindsigt ikke? Fortrolige oplysningerDu kan ikke få aktindsigt i fortrolige oplysninger som enkeltpersoners private eller fortrolige forhold, eller oplysninger om private virksomheders drifts- eller forretningsforhold eller tekniske indretninger. Visse interne dokumenterDu kan ikke få aktindsigt i dokumenter som kommunen udarbejder til eget brug, breve inden for kommunen og de enkelte forvaltninger samt breve mellem kommunalbestyrelsen og dens udvalg, organer og forvaltninger. Undtagelsesvis kan du få aktindsigt i interne dokumenter, hvis disse alene indeholder kommunens endelige beslutning i sagen eller kun oplysninger der er omfattet af notatpligt. Flere oplysninger om aktindsigtDu kan finde lovteksten til Lov om offentlighed i forvaltningen. LOV nr. 572 af 19/12 1985 i Retsinformation. På kommunernes hjemmesider kan du ofte finde en kort beskrivelse af hvordan du kan få aktindsigt. Enkelte kommuner har også udarbejdet pjecer om hvordan borgere kan få aktindsigt. På Dansk Journalistforbunds hjemmeside ligger en god vejledning i hvordan man kan få aktindsigt i de dokumenter der indgår i den offentlige forvaltning. Artiklen har været bragt i Frivillig nr. 68, februar 2004. |
Har du et spørgsmålHar du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.
Kurser for foreningsaktive!Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde? Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen. |
|||||||
