frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference, projektrådgivning, Foreningshøjskolen, Foreningsfundamentet, Uddannelsespuljen, civilsamfund, konsulentbistand

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-publik.gif Anitas pink close up.jpg

Mere inspiration

Du kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer.

 
 

Konfliktløsning i foreningslivet

Konflikter opstår i alle situationer, hvor mennesker er sammen. Det gælder også foreningslivet, hvor vi jævnligt får henvendelse om, hvordan man undgår og/ eller løser konflikter, der er opstået i f.eks. en bestyrelse.

At undgå konflikter er nærmest umuligt, men man kan gøre meget for at forberede sig på dem og dermed gøre dem lettere at løse, når de opstår. Og den forberedelse bør allerede starte, når man etablerer en ny forening – også selv om det ikke er det første, man normalt tænker på.

Forelskelse varer ikke evigt

I et vist omfang kan oprettelsen af en forening sammenlignes med et parforhold. Når man først møder hinanden og bliver forelsket, er det næsten umuligt at forestille sig eventuelle fremtidige problemer, og eventuelle uenigheder overdøves som oftest af den umiddelbare glæde ved situationen. Men som vi alle ved, varer forelskelser ikke evigt. En dag bliver det hverdag igen, og vi finder ud af, at alle problemer ikke bare løser sig selv. Vi er nødt til at arbejde med parforholdet for at få det til at fungere.

Det samme forløb kan man tit se i nystartede foreninger. Når man starter op, er alle engagerede og entusiastiske og kæmper sammen for at realisere den fælles drøm. Men en dag bliver det hverdag i for-eningen. Man finder ud af, at det måske alligevel var forskellige mål, man havde med initiativet, man bliver irriteret over, at de andre ikke bare accepterer de forslag, man kommer med osv.

Lige såvel som der ikke er nogen garanti for, at parforhold holder evigt, er der heller ingen garanti for at en gruppe personer, der var sammen om at starte en forening, også automatisk kan finde ud af at drive den sammen. Man skal selvfølgelig prøve at løse de interne konflikter, men nogle gange kan man være nødt til at konstatere, at de er uløselige. Og så er det bedre at gennemføre en hurtig og relativt smertefri "skilsmisse" end at hænge fast i et ikke-fungerende samarbejde, der slider både foreningen og de aktive op. I Danmark har vi foreningsfrihed, så man har altid muligheden for at starte en ny forening op, hvis man slet ikke føler sig hjemme, der hvor man aktuelt er medlem.

Selv om man ikke kan undgå konflikter i foreningslivet, kan man gøre meget for at forberede sig på dem, så de bliver lettere at løse, når de opstår:

Vedtægter der tager højde for problemer

For det første er det helt afgørende, at man i foreningen har et sæt vedtægter, der tager højde for så mange problemer som overhovedet muligt. Når man starter en forening op, er det svært at tænke på eksklusioner og den slags, men det er alligevel vigtigt at få med i vedtægterne fra starten. Hvis man først skal til at skrive det ind, når problemet er opstået, så bliver det rigtigt svært – ikke mindst fordi det så er næsten umuligt at adskille de principielle diskussioner fra den konkrete sag. Man skal så at sige finde sin indre pessimist frem, når man skriver vedtægter, fordi man skal prøve at forestille sig alle de problemer, der kan opstå engang i fremtiden. Nogle af de elementer, som man f.eks. bør overveje, er:

  • Hvordan ekskluderer man medlemmer?
  • Hvem kan udtale sig på foreningens vegne?
  • Hvem har tegningsret til foreningens økonomi?

Afklar jeres forventninger

For det andet er det vigtigt at tale sammen i bestyrelsen om, hvordan man hver især forventer, at tingene skal fungere. Det kan både være rent praktiske ting, som hvor tit man holder møder, hvornår bilagene skal sendes ud osv. Men det kan også handle om, hvordan man helt grundlæggende behandler hinanden som kolleger – at man f.eks. ikke bagtaler hinanden over for foreningens medlemmer, at man ikke udstiller en uenighed i bestyrelsen, når beslutningerne er truffet osv. Det kan måske lyde banalt og selvindlysende, men forskellige mennesker har faktisk ofte forskellige opfattelser af, hvad det betyder at behandle hinanden på en ordentlig måde. Det vil også ofte være en god idé at skrive sådanne aftaler og beslutninger ned i en forretningsorden for bestyrelsen, så alle sort på hvidt kan læse, hvad der er aftalt.

Konflikter går ikke over af sig selv

For det tredje er det vigtigt at tage fat i konflikterne så hurtigt som muligt. Nogle gange kan det være fristende at læne sig tilbage og håbe på, at de går over af sig selv, men det gør de meget sjældent. Man må sætte sig ned om bordet og få talt ud om, hvorfor tingene ikke fungerer, som de burde – og her er det ikke mindst formanden, der har et stort ansvar for, at det sker. Konflikter om faglige og konkrete spørgsmål (hvilke aktiviteter skal vi have, hvad skal vi bruge vores penge til osv.?) er oftest de letteste at løse, fordi man kan formulere rimeligt klare kompromisforslag. Men mange konflikter handler om personlige modsætningsforhold, som kan være svære at gennemskue – også fordi ikke engang hovedpersonerne selv måske har erkendt, at det er det, det handler om.

Få hjælp ude fra

For det fjerde kan man prøve at finde en neutral person, der kan hjælpe til med at løse konflikten. Ofte vil foreningens formand påtage sig den opgave, men specielt i de situationer, hvor formanden selv er part i konflikten, er det naturligvis umuligt. Og under alle omstændigheder kan bare det, at de forskellige parter kan fortælle en neutral person, hvordan de oplever problemet, være med til at bringe dem nærmere en løsning.

Det at identificere det egentlige problem og den egentlige grund til konflikten er ofte det afgørende punkt i konfliktløsningen. Og her vil et par friske øjne og ører, der kommer til udefra, ofte være en stor hjælp.

Skilsmisse kan være en løsning

Endelig kan det - for det femte - engang imellem være nødvendigt at erkende, at en konflikt er uløselig.

Hvis man har talt situation grundigt igennem, og det ikke er lykkedes at finde et kompromis, som alle kan leve med, kan det være nødvendigt, at vejene skilles. Hvis det sker, er det helt afgørende, at det sker på en ordentlig og civiliseret måde.

Typisk vil det være foreningens generalforsamling, der har det sidste ord at skulle have sagt, hvis problemet er en intern konflikt i bestyrelsen. Og her er det vigtigt, at de stridende parter på forhånd bliver enige om, hvordan tingene skal forløbe, så konflikten ikke medfører større skade på foreningen end højst nødvendigt. Man kan f.eks. aftale, at man vil holde sig fra personangreb, eller at den part, der taber afstemningen på generalforsamlingen, accepterer at forlade bestyrelsen i god ro og orden frem for at arbejde på at få revanche til næste år.

Konflikter er en uundgåelig del af foreningslivet – som de er det i livet i øvrigt. Vi kan ikke vælge dem til og fra. Men vi kan arbejde på at blive bedre til at løse dem, så de fører til udvikling frem for afvikling af vores forening.

Kilde: Frivillig, nr. 80, juli 2006.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

blank.gif Startpakke.JPG

Bestil en gratis startpakke

Vi har samlet en række af vores pjecer i en startpakke, som vi sender gratis til nystartede grupper og foreninger, der arbejder frivilligt inden for social og sundhedsområdet.

Pakken indeholder otte pjecer om forskellige emner som f.eks. foreningsstart, bestyrelsens opgaver og ansvar, foreningsøkonomi, fundraising mv. Derudover vedlægger vi vores seneste kursuskatalog og andre uddannelsestilbud.

Bestil en startpakke.

spørgsmål.jpg

Har du et spørgsmål

Har du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning.

Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.

Foreningshøjskolen.jpg

Kurser for foreningsaktive!

Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde?

Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen.

   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp