frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-publik.gif Anitas pink close up.jpg

Mere inspiration

Du kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer.

 
 

Hvervning af nye frivillige - hvem har ansvaret?

Af Anders E. Jakobsen, konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde afholder hvert år hvervekurser for en række forskellige sociale foreninger, som alle har et stort ønsket om at få flere frivillige.

Når vi indledningsvis spørger, hvem der har ansvaret for at hverve nye frivillige, får vi ofte forskellige svar: "Det skal formanden sørge for", "det er bestyrelsens ansvar", "det skal alle da gøre", "det kommer lidt an på, hvem der lige har tid". Det er altså sjældent entydigt, hvem der har ansvaret for at hverve nye frivillige, hvilket ofte fører til en tilfældig hverveindsats pga. manglende ansvarsfølelse og overordnet planlægning.

I denne artikel ser vi på, hvordan I som forening kan gribe en hverveindsats mere systematisk an i en tid, hvor frivillige tillader sig at forholde sig mere kritisk til en forenings formål og aktiviteter.

Drift og udvikling

Den veletablerede forening står ofte uforstående over for, hvorfor det kan være svært at tiltrække nye frivillige, når nu foreningens aktiviteter kører mere eller mindre planmæssigt år efter år, sammenholdet er godt og foreningen har et godt ry i lokalsamfundet. Når det er svært at tiltrække nye frivillige, kan det måske skyldes, at foreningen glemmer at forny sig og skabe aktiviteter, der tiltrækker nye typer af frivillige. Husker bestyrelsen f.eks. at tænke udvikling af foreningen ind i årsplanerne eller satser man på gamle og velafprøvede aktiviteter? Glemsomheden har det med at sætte ind, når foreningen har overstået den første svære etableringsfase. Ikke desto mindre er hvervningen af frivillige de fleste steder en tilbagevendende opgave, da der ofte er en naturlig afgang af frivillige efterhånden som folk f.eks. enten flytter, ikke har tid mere, eller slet og ret mister interessen for det frivillige arbejde.

Vedtægter og aktiviteter

Som forening kan man altså ikke forvente evigt troskab af de frivillige, men må tilrettelægge foreningens organisation og aktiviteter, så den passer til nye frivilliges forventninger og forudsætninger. Det er derfor vigtigt, at driften ikke overskygger foreningens udvikling. Nogle gange har foreningen haft de samme aktiviteter i så mange år, at udviklingen i samfundet har overhalet formålet med aktiviteterne. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen er på forkant med udviklingen og ved generalforsamlinger tager vedtægterne op til revision ind imellem og stiller sig selv det centrale spørgsmål: Er der overensstemmelse mellem formålet, aktiviteterne og organisationsstrukturen i forhold til udviklingen i samfundet? Det er afgørende, at nye frivillige med det samme kan se sammenhængen mellem foreningens formål og aktiviteter og ikke mindst den organisatoriske ramme, som de udfoldes i.

Alle skal involveres

Da frivillige er grundlaget for arbejdet i de fleste frivillige sociale foreningers, bør bestyrelsen involvere de frivillige i hverveindsatsen. Det kan være en god ide at nedsætte et "hverveteam" med repræsentanter fra alle foreningens lag, hvis det er muligt. Teamet skal have klar besked om, hvorfor man ønsker at hverve nye frivillige: Skal man bruge frivillige til velkendte opgaver eller ønsker man, at foreningen skal vokse og dermed tilføjes flere opgaver? Hvor mange frivillige skal man bruge og er der plads til dem? Er der en særlig kultur, som en ny frivillig skal være opmærksom på og er der (frivillige) ledere som kan tage sig af de nye frivillige? Er der et budget for hverveindsatsen? Det er f.eks. vigtigt at bestyrelsen er opmærksom på, at den har ansvaret for at sikre, at der er en rimelig balance mellem de aktiviteter, bestyrelsen forventer bliver udført, de frivillige, der skal deltage i aktiviteterne og de ressourcer, der afsættes til at hverve og fastholde nye frivillige.

Planlæg hverveindsatsen

Det er en rigtig god ide at udarbejde et årsbudget over hvor meget hverveindsatsen må koste: f.eks. kaffe og kage til informationsmøder, arrangementer, plakater, foldere, annoncer, evt. kørselsgodtgørelse - kort sagt alle de udgifter man må forvente i forbindelse med indsatsen.

Dernæst kan man overveje, hvor og hvordan man i årets løb skal skabe kontakt med de nye frivillige. Hvilke oplagte arrangementer kan man koble sig på og hvilke kan man evt. selv arrangere? Hvornår er det bedst at annoncere (fx i forhold til ferier, helligdage ol.)?

Når man har gjort sig disse overvejelser vedrørende den første kontakt med nye frivillige, får hverveteamet mulighed for at uddelegere opgaverne til såvel hverveteamets egne medlemmer, men også til andre frivillige i foreningen. På den måde sikrer man, at flest mulige i foreningen føler ejerskab for indsatsen samtidig med, at den virker mere overskuelig for de der er involverede i hverveindsatsen.

Hverveindsatsen er kun første del af den frivilliges livscyklus, der også indebærer fastholdelse, udvikling og afsked - det kan du læse meget mere om i de publikationer vi henviser til neden for. Det vigtigste ved hverveindsatsen er, at man som forening har en plan for, hvad man helt konkret vil bruge sin frivillige til, at man som forening står sammen om indsatsen, og at nye frivillige kan identificere sig med foreningens formål og aktiviteter.

Læs mere

Kilde: frivillighed.dk, Center for frivilligt socialt arbejde, den 25. marts 2009.

 

Skriv kommentar

CAPTCHA Image

Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk


blank.gif spørgsmål.jpg

Har du et spørgsmål

Har du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning.

Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.

Foreningshøjskolen.jpg

Kurser for foreningsaktive!

Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde?

Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen.