![]() |
||||||||
Bestil publikationer Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer
Mere inspirationDu kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer. |
|
|||||||
Hvad bruger man vedtægter til?Kan man bruge sine vedtægter til at finde ud af, hvilke aktiviteter man kan beskæftige sig med i sin forening? Og til hvad og hvordan er det i det hele taget fornuftigt at bruge sine vedtægter? Hanne, der er bestyrelsesmedlem i en forening, ringede for nylig og spurgte, om hendes forening uden videre kunne udvide sine aktiviteter med etablering af bofællesskaber. I foreningens bestyrelse var man uenig, og man var samtidig usikker på, om der var regler for, hvad man måtte gøre. Jeg spurgte lidt til foreningens formål, og Hanne fortalte, hvilke aktiviteter de havde. "Hvad står der i jeres vedtægter om foreningens formål?" spurgte jeg. "I vedtægterne - det kan jeg sørme ikke huske" svarede Hanne. "Kan du finde dem frem og se efter?", var min reaktion. "Neej - det ved jeg ikke, jeg ved ikke, hvem der har dem". Og sådan bølgede spørgsmål og svar lidt frem og tilbage.Kan du genkende situationen? Svaret ligger i vedtægterneSvaret til Hanne er, at hun må nærlæse vedtægternes formålsparagraf og derefter vurdere, om bofællesskaber kan rummes som en aktivitet i forhold til foreningens overordnede mål. Man kan ikke forvente at finde svar på, om enhver given aktivitet kan rummes, i vedtægterne, idet de ikke er en udtømmende liste over, hvad man må eller ikke må i en forening. Vedtægterne er derimod med til at angive den holdning eller politik, der skal ligge bag valget af foreningens aktiviteter. Der eksisterer ikke noget formelt krav om, at en frivillig social forening skal have vedtægter, og hvad de i givet fald skal omfatte. Det er helt op til den enkelte forening at beslutte. I praksis er det dog ofte således, at hvis foreningen f.eks. søger om offentlig støtte, vil den blive mødt med krav om at fremvise vedtægter, tegningsregler, et årsregnskab revideret af en revisor osv. Selv om man ved oprettelsen af foreningen har valgt at udforme vedtægter, så sker det ofte, at de bliver sat i en mappe på en reol, hvor de står og støver til. Først når der opstår en konflikt i foreningen, bliver de taget frem og undersøgt. Så opdager man måske til sin overraskelse, at vedtægterne ikke tager højde for den aktuelle konflikt eller passer til den praksis, foreningen med tiden har udviklet. SpillereglerVedtægterne er foreningens "spilleregler". De fortæller, hvordan foreningen skal handle i forskellige situationer. Ligesom det giver problemer at spille ludo eller kort, hvis deltagerne ikke kender spillets regler - eller der er uenighed om, hvordan reglerne nu er, fordi deltagerne husker dem forskelligt, og ingen har et eksemplar af reglerne - lige såvel kan det give problemer i foreningen, hvis der ikke eksisterer et fælles billede af, hvordan foreningen bør arbejde. Derfor er det vigtigt, at foreningens vedtægter er kendte af medlemmerne. Nye medlemmer af foreningen bør have et eksemplar af vedtægterne, når de melder sig ind. Og bestyrelsen skal bruge tid på at sætte sig godt ind i vedtægterne. Faktisk er det et af bestyrelsens ansvarsområder at sørge for, at vedtægterne overholdes i dagligdagen. Fælles billederUdover at fungere som spilleregler, kan man også betragte selv processen med at udforme vedtægter som en lakmusprøve på, om man internt i foreningen har opnået et fælles billede på følgende:
Da vi forstår ord og begreber forskelligt, er det faktisk en vældig god idé, at man i foreningen får en grundig debat forud for vedtagelsen af vedtægterne, således at man sikrer sig, at der en fælles forståelse og opfattelse af de anvendte ord og begreber. I modsat tilfælde risikerer man, at forskellige opfattelser af mål og midler først bliver synlige på et senere tidspunkt med deraf følgende konflikter. VedtægtseftersynTiden står ikke stille, og enhver forening udvikler sig. Den bliver naturligvis præget af de medlemmer, den har, og af, hvad der foregår i det omliggende samfund. Uanset hvor megen umage man har gjort sig med at formulere vedtægterne, bør de med jævne mellemrum gennemgås kritisk for at konstatere, om de stadig er relevante og svarer til foreningens behov. Når foreningen skal i gang med at revidere sine vedtægter, bør den overordnet se på, om vedtægternes formålsparagraf stadig er i overensstemmelse med, hvad foreningen / medlemmerne ser som formålet. Dernæst bør man se på, om aktiviteterne er i overensstemmelse med foreningens formål. I dagligdagen sker der ofte det, at aktiviteterne udvikles ved knopskydning, og derfor er det vigtigt, at hver enkelt aktivitet vurderes i relation til foreningens formål. Hvis foreningens vedtægter er gennemarbejdede, klare og tidssvarende, er de et godt styringsredskab og samtidig egnede redskaber, der kan anvendes til at løse eller forebygge eventuelle konflikter. Læs mereDu kan læse mere om udformning af vedtægter, i pjecen: Når I stifter en forening, som er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. Kilde: Frivillig nr. 49, 2000 Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. |
Har du et spørgsmålHar du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.
Kurser for foreningsaktive!Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde? Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen. |
|||||||
