God kommunikation i foreninger

Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet – og dermed målgrupperne – kan være meget forskellige. Det kan handle om at rekruttere nye medlemmer, om at fortælle lokalsamfundet om foreningens målsætninger, om at sikre gode vilkår fra lokalpolitikernes side eller om noget helt fjerde.

Men uanset hvad formålet med kommunikationen er, og uanset hvem man gerne vil i kontakt med, er der ikke nogen garanti for, at det går af sig selv. Tværtimod – konkurrencen om opmærksomhed bliver større og større, fordi mængden af kommunikation hele tiden stiger. Og derfor stiger kravene også, når vi som foreninger skal kommunikere effektivt med eksterne målgrupper.

”Vi kan ikke forstå, hvorfor vores kommunikation ikke virker, som den gjorde tidligere, for vi gør det samme, som vi plejer at gøre.” Den type udsagn er ikke usædvanlige, når man taler med foreninger om deres kommunikation. Og svaret er, at netop på kommunikationsområdet ændrer verden sig ekstremt hurtigt, så hvis ”bare” man gør, som man plejer, vil man hurtigt sakke bagud.

God kommunikation

Som forening er man derfor nødt til at være bedre til at kommunikere, end man har været tidligere. Og det betyder bl.a., at man er nødt til at vide noget om, hvad god kommunikation er. I overskriftsform kan det beskrives således:

1. God kommunikation gavner både afsender og modtager

Både afsender og modtager ”investerer” noget, når de deltager i en kommunikation, så derfor skal begge parter have noget ud af det – og kunne gennemskue, at de får noget ud af det. Som potentielle modtagere har vi næsten et ubegrænset antal mulige kommunikationer at deltage i, så når vi vælger én kommunikation frem for andre, er det, fordi vi har en klar forventning om, at deltagelsen vil give os noget positivt. Som afsender af en kommunikation er vi derfor nødt til ikke alene at have fokus på, hvad vi selv regner med at få ud af den, men også på hvad vi forventer, at modtagerne skal have ud af den. Og det er vores ansvar som afsender meget hurtigt og præcist at forklare de potentielle modtagere, hvorfor de skal vælge at prioritere kommunikationen med os.

2. God kommunikation er konkret

God kommunikation er konkret frem for abstrakt. Hvis man fx prøver at skabe opmærksomhed om en sultkatastrofe i den 3. verden, vil det ofte have begrænset effekt, hvis man tager udgangspunkt i statistikker over, hvor mange millioner der er ramt osv. Vi forstår godt budskabet, men det er for abstrakt til, at det for alvor får betydning for os. Hvis man derimod fortæller historien om én familie, og hvordan den er blevet ramt af katastrofen, rykker budskabet pludselig meget tættere på, fordi det er blevet mere konkret. Hvis man som forening synes, at kommunen stiller for dårlige vilkår til rådighed, er det en dårlig idé generelt at brokke sig over forholdene – i stedet må man pege konkret på, hvilke forbedringer der er behov for.

3. God kommunikation er præcis

God kommunikation er præcis forstået på den måde, at den har ét klart budskab frem for mange. Man kan godt bruge forskellige eksempler og parallelle ”linjer” i sin kommunikation, men de skal alle sammen føre frem til den samme konklusion. Et forsøg på at proppe forskellige budskaber ind i den samme kommunikation gør modtageren forvirret, og det vil i langt de fleste tilfælde få vedkommende til helt at droppe kommunikationen.

4. God kommunikation er modtagerorienteret

God kommunikation er modtagerorienteret. Det betyder i praksis, at man som afsender sætter sig ind i modtagerens virkelighed og tager udgangspunkt i den, når man skal forklare sit budskab. Langt de fleste mennesker har et filter i deres sortering af kommunikation, der bygger på princippet om: ”Hvad betyder det for mig?”. Man kan godt fortælle potentielle medlemmer om foreningens historie, opbygning osv. Men de vigtigste spørgsmål at få afklaret for langt de fleste, når de skal beslutte, om de vil tegne et medlemskab, er: Hvad koster det? Og hvad får jeg ud af det?

5. God kommunikation har et klart formål

God kommunikation har et klart formål. Dette punkt hører i et vist omfang sammen med kravet om, at kommunikationen skal være præcis. Men ud over at den skal være præcis, skal den også flytte noget hos modtagerne – få dem til at handle og/eller tænke anderledes. Som afsender bør man derfor overveje, hvad det er for ændringer hos modtagerne, der er formålet med kommunikationen. Og hvis ikke man kan sætte fingeren på sådanne ønskværdige forandringer, bør man overveje, om kommunikationen overhovedet er nødvendig.

En model for foreningens eksterne kommunikation

Hvis man bruger ovenstående beskrivelse af, hvad god kommunikation er, som grundlag for foreningens eksterne kommunikation, øger man chancen for, at den eksterne kommunikation virker. Og for at være sikker på, at den fremtidige kommunikationsindsats lever op til disse guidelines, kan det være en god ide konsekvent at arbejde med en model, der sikrer, at alle fremtidige indsatser på området bliver gennemtænkt og planlagt i tilstrækkelig grad, inden de sættes i gang. En sådan model kan fx bygge på en række spørgsmål, som man sørger for at have præcise svar på, hver gang man vælger at igangsætte en ny kommunikationsindsats.

De spørgsmål, som man som et absolut minimum bør have formuleret klare svar på, inden man sætter en ekstern kommunikationsindsats i gang, er følgende:

1. Hvad er formålet?

Det allerførste spørgsmål i enhver kommunikation handler om formålet. Med mindre vi selv som afsender har et meget præcist billede af, hvad der skal komme ud af kommunikationen, bliver det umuligt at sende budskabet til modtagerne med den nødvendige præcision. Når man formulerer sit formål, er det vigtigt at blive så konkret som muligt. Hvis formålet er flere medlemmer, så formuler det som et bestemt antal medlemmer over en bestemt periode. Hvis formålet er mere presseomtale, så formuler det som antal artikler inden årets udgang osv.

2. Hvem er målgruppen?

Det næste skridt er at finde frem til og afgrænse den relevante målgruppe. Det lyder meget enkelt, men i praksis kan det godt være svært, fordi vi som foreninger gerne vil i dialog med hele verden. Det er imidlertid værd at huske på, at jo mere præcist vi kan beskrive målgruppen, desto mere præcist kan vi også kommunikere med den. Hvis vores målgruppe er alt for bred, er der en meget stor risiko for, at vi i virkeligheden slet ikke kommunikerer med nogen, fordi vores budskaber og kanaler er alt for ufokuserede. Hvis man absolut vil kommunikere meget bredt, må man lave en række sideløbende kommunikationsindsatser, der hver især er afpasset efter en del af den samlede målgruppe.

3. Hvilken viden og hvilke forventninger har målgruppen?

Når målgruppen er valgt, er næste skridt at finde viden om denne målgruppe i forhold til os som afsender og i forhold til vores budskab. Det handler både om kendskab (ved målgruppen, hvem vi er, eller skal vi starte helt forfra med at fortælle om foreningen?) og om positive og negative forventninger (har målgruppen nogle positive billeder af vores forening, som vi kan bygge videre på, eller er der nogle fordomme, som vi er nødt til at rydde af vejen, inden vi kan komme i gang med det egentlige budskab?). En af de klassiske fejl i denne fase er at tro, at målgruppen ligner os selv. Når man som bestyrelse i en forening fx vurderer en kampagne for at få flere medlemmer, vil man ofte tage udgangspunkt i, hvilke budskaber man selv bryder sig om og reagerer positivt på. Men det er langt fra sikkert, at personer udenfor foreningen reagerer på samme måde.

4. Hvad er vores budskab?

Når målgruppen er fundet og beskrevet, kan man begynde at arbejde med budskaberne. Her bør man først og fremmest begrænse sig – helst til ét eller nogle ganske få budskaber. Budskaberne bør også blive så konkrete i forhold til målgruppen som muligt. Hvis man vil have folk til at melde sig ind i foreningen, er det fint nok at fortælle om historien, formålet osv. Men det vigtigste er som tidligere nævnt at få fortalt klart og tydeligt, hvad det betyder for den enkelte, hvis hun eller han vælger at melde sig ind. Hvad koster det i kontingent, hvor meget tid skal jeg bruge på det, hvilke aktiviteter kan jeg deltage i osv.?

5. Hvilke kommunikationskanaler skal vi bruge?

Det sidste skridt i den egentlige kommunikationsproces er at vælge de ”kommunikationskanaler”, man vil bruge i det konkrete tilfælde. Kommunikationskanaler kan være medier, hjemmesider, SMS-kæder, møder, direct mail, gade-agitation osv. Udvalget er meget bredt, og derfor bør man også vurdere, hvad der vil have den største effekt i den konkrete situation. Der er ikke nogle kanaler, der automatisk er bedre eller mere effektive end andre – det afhænger helt af situationen – men som udgangspunkt kan man sige, at jo mere direkte ”kanalen” er, desto mere effektiv er den. Det vil fx næsten altid være effektivt at kommunikere med politikere face-to-face ved et møde end gennem pressen. Når man skal vælge, skal man både se på, hvilke ressourcer foreningen har til rådighed, men også hvilke kanaler målgruppen normalt bruger. Hvis man fx gerne vil i kontakt med pensionistgruppen, er det næppe en god idé at reklamere i den lokalradio, der udelukkende spiller hip-hop og heavy rock.

 

Skriv kommentar

	Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk