![]() |
||||||||
Bestil publikationer Blogs Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer
Mere inspirationDu kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer. |
|
|||||||
Fritagelse for kommunal ejendomsskatEr det rigtigt, at der er mulighed for at blive fritaget for at betale ejendomsskat, hvis man som frivillig social organisation ejer den ejendom, organisationen har til huse i? Ja, der er mulighed for at blive fritaget - men man har ikke automatisk ret til det. Kravet er, at ejendommen ejes af en almenvelgørende stiftelse eller anden institution med almenvelgørende formål, og at ejendommen anvendes til institutionens formål. Hvor står detDet står i Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme jævnfør lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, § 8 litra c. Heraf fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal ejendomsskat af ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål. Ejendomsskat opkræves både af amter og kommuner. Såvel amter som kommuner kan bevilge fritagelse, og efter en bevilling givet i kommunen vil amtet typisk blive automatisk orienteret herom. Dækningsafgiften, som opkræves i henhold til samme lov, kan man imidlertid ikke fritages for. Der er vigtigt at bemærke det lille ord kan i lovteksten. Kan betyder, at kommunen / amtet har mulighed for fritagelse for ejendomsskat, men ikke at de har pligt til at fritage for ejendomsskat. Alligevel er det en god ide at være opmærksom på bestemmelsen. Hvordan søger man om fritagelseHvis en forening vil søge om fritagelse for ejendomsskat, skal den fremsende en ansøgning vedlagt vedtægter til ejendomsskattekontoret. Ansøgningen kan kun imødekommes såfremt foreningens formål skønnes at være almennyttigt. Til vurdering af, om foreningen er almennyttig, vil kommunen ofte tage udgangspunkt i Ligningslovens paragraffer - 8 A og 12. Paragrafferne omhandler fradrag for gaver og løbende ydelser til godkendte foreninger. Det er dog sådan, at foreninger, der ikke er godkendt efter Ligningslovens § 87, kan komme i betragtning, hvis foreningens formål klart er almennyttigt og foreningens midler i tilfælde af opløsning går til andet almennyttigt arbejde. Det kan godt være, at ejendomsskattekontoret ikke er vant til ansøgninger efter den pågældende lovbestemmelse. Det viser sig nemlig, at det er meget forskelligt, om kommunerne overhovedet anvender reglen, men lad dig ikke stoppe af det. Her har kommunerne nemlig en oplagt mulighed for at støtte de almenvelgørende institutioner, der har til huse i den pågældende kommune, uden at man behøver at tage pengene ud af kommunekassen. Kilde: Frivillig nr. 53, 2001. Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. |
Har du et spørgsmålHar du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.
Kurser for foreningsaktive!Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde? Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen. |
|||||||
