Lokale samarbejdsfora efter kommunalreformen

Af konsulent Lea Holst Spenceley, Center for frivilligt socialt arbejde

Frivilligråd, frivilligt samråd, kontaktudvalg, samarbejdsforum og frivilligforum. Det er blot nogle af de betegnelser, man i kommunerne og den frivillige verden kalder det formelle samarbejdsorgan, der beskæftiger sig med det lokale sociale frivillighedsområde, dets relation til kommunen og ud-viklingen heraf.

At der ikke er en fast betegnelse afspejler, at der også er forskelle på, hvem der sidder i et sådant samarbejdsorgan, og hvad de beskæftiger sig med.

Her i artiklen sætter vi fokus på sammensætningen - og mere specifikt på kommunernes tilstedeværelse - gennem tre eksempler på formaliserede samarbejdsfora, der skal sikre samarbejdet mellem kommunen og de lokale frivillige sociale organisationer.

I December 2006 udgav Rådet for frivilligt socialt arbejde en undersøgelse af kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer. Undersøgelsen blev i februar 2007 fulgt op af en pjece med Rådets anbefalinger til, hvordan et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og de lokale frivillige organisationer kan opbygges.

Lovpligtige frivilligråd?

Rådet mener, at et konstruktivt samarbejde mellem kommune og lokale frivillige sociale organisationer blandt andet kan understøttes gennem en formalisering af samarbejdet i frivilligråd, og anbefaler derfor at de bliver lovpligtige.

Endnu er de kommunale frivilligråd ikke lovpligtige, men alligevel eksisterede der også inden kommunalreformen flere formaliserede fora i en række kommuner, oprettet med den hensigt at styrke samar-bejdet mellem de lokale frivillige sociale organisationer og det offentlige.

Selvom det endnu er svært at få det fulde overblik over om og hvordan man i de nye kommuner har forholdt sig til samarbejdet mellem de lokale frivillige sociale organisationer og det offentlige, er det dog tydeligt, at der er steder, hvor det syder og bobler af aktivitet og diskussioner.

Lige så tydeligt er det, at ikke alle følger samme opskrift for, hvordan samarbejdsforummets medlemmer skal sammensættes, og hvilke roller og opgaver det skal varetage. Tendensen synes dog at være, at de frivillige sociale organisationer gerne vil sikre gode samarbejdsbetingelser gennem direkte kommunal repræsentation i de for-skellige råd og fora. I det følgende ser vi nærmere på de erfaringer man har gjort sig i København, Svendborg og Assens.

Kontaktudvalget i København

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde i København (KIKK) blev oprettet i 1998 på initiativ af Borgerrepræsentationen og en gruppe frivillige ledere, der havde skubbet på. Udvalget består af 29 personer, hvoraf de 19 kommer fra frivillige sociale organisationer, 5 er fra Borgerrepræsentationen, og de sidste 5 hentes blandt embedsmændene i kommunens forvaltninger.

Sammensætningen af Kontaktudvalget i København, hvor også kommunens politikere og embeds-mænd er repræsenteret i udvalget, signalerer ønsket om at sikre en løbende og direkte kontakt mellem de frivillige og kommunens politiske og administrative ledelse i spørgsmål af fælles interesse.

Thorkil Vestergaard-Hansen, der er leder af værestedet Fundamentet og formand for Kontaktudvalget i København betragter det da også som en klar fordel, at der sidder repræsentanter med fra både forvaltningen og det politiske system:

- Vi har repræsentanter fra fem forskellige forvaltninger siddende i udvalget, og det betyder bl.a., at vi kan holde os grun-digt orienteret om, hvad der sker bredt i kommunen. Tilsvarende bakker "vores" medlemmer af Borgerrepræsentationen også fint op om arbejdet i Kontaktudvalget, og det frivillige sociale arbejde generelt, hvilket bl.a. har betydet, at vi fik stor indflydelse på den seneste udgave af kommunens frivillighedspolitik.

På spørgsmålet om hvorvidt det for de frivillige organisationer er sværere at skabe fælles fodslag og fremstå som en samlet samarbejdspart, når kommunen sidder med ved bordet under diskussionerne, svarer formanden:

- Vi opfatter Kontaktudvalget som et samarbejdsorgan mellem de frivillige foreninger og kommunen. Generelt ser vi ikke kommunen som en modspiller men som en medspiller, og derfor er det helt naturligt for os at sidde ved samme bord og diskutere problemer af fælles interesse de fire gange om året, hvor Kontaktudvalget mødes.

- På grund af det gode samarbejde i udvalget oplever jeg et meget lille behov for, at repræsentanterne for de frivillige forenin-ger taler sammen alene inden møderne, supplerer formanden for Kontaktudvalget i København.

- Vi kan tale åbent om så godt som alle emner med både politikere og embedsmænd, og hvis der endelig skulle være et behov for at afstemme holdningerne mellem de frivilliges repræsentanter, støder vi jo alligevel ind i hinanden i alle mulige sammenhænge - som f.eks. i Frivilligt Forum - hvor vi kan snakke sammen. Så vi er i bund og grund meget glade for vores model.

Frivilligrådet i Svendborg

I marts 2007 blev Frivilligrådet i Svendborg Kommune oprettet på initiativ af de lokale frivillige sociale organisationer. Her har man valgt en anden model end i København, idet rådet udelukkende består af repræsentanter for frivillige organisationer i lokalområdet og således hverken har politikere eller embedsmænd med.

Susanne Aasholm er daglig leder af foreningen "Kontakt mellem mennesker", der på forskellige måder støtter det frivillige sociale arbejde i Svendborg. Hun var også medlem af den arbejdsgruppe, der stod for etableringen af frivilligrådet, og hun fortæller om baggrunden:

- Der har igennem en årrække været et frivilligt forum i Svendborg, hvor man har arbejdet med forskellige initiativer, men forummet har været meget uformelt og har f.eks. ikke haft en bestyrelse. For et par år siden begyndte vi i de frivillige socia-le foreninger at tale sammen om, at det ville være en god idé med et egentligt frivilligråd, der på mere formel vis kan repræ-sentere de frivillige overfor kommunen og andre.

På den baggrund besluttede man at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle arbejde videre med ideen, og de præsenterede hurtigt en model for foreningerne, hvor kommunen ikke bliver repræsenteret direkte i frivilligrådet. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke har været tæt kontakt til kommunen i forberedel-sesperioden, forklarer Susanne Aasholm:

- Vi har løbende orienteret kommunen om vores planer, og der har været opbakning hele vejen igennem. F.eks. finansiere-de kommunen en temadag, hvor vi kunne komme i dybden med planerne, og på det stiftende møde i Frivilligrådet deltog borgmesteren.

- Når vi valgte en model uden kommunal repræsentation, var det først og fremmest, fordi det var lettere at overskue for foreningerne, uddyber Susanne Aasholm.

- Eftersom et formelt frivilligråd er en ny ting i Svendborg, har det været vigtigt, at foreningerne i første omgang har kunnet koncentrere sig om at få deres eget samarbejde op at stå. I næste fase kan man så overveje, hvordan samarbejdet med kommunen skal foregå, og hvor formelt det skal være. Nu har vi fået valgt et meget kompetent frivilligråd, og vi har en kommune, der er meget lydhør overfor de frivillige foreninger, så det skal nok komme til at fungere - uanset hvilken model man i sidste ende lægger sig fast på.

Assens Frivillighedsråd

At det nok skal fungere uanset kommunens direkte tilstedeværelse eller ej, mener også Kell Nielsen, der er kasserer og pressekontakt for det nye Frivillighedsråd i Assens. Her består Frivillighedsrådet - som i Svendborg - også alene af repræsentanter fra de lokale frivillige sociale organisationer. Det var resultatet efter en arbejdsgruppe dannedes i 2005 med deltagere fra de 6 kommuner, der kunne se frem til at blive sammenlagt som ny Assens kommune. For bordenden sad en socialchef fra en af de mindre kommuner, og fra begyndelsen var både det kommunale niveau og de lokale frivillige sociale organisationer repræsenteret. Gruppen lavede udkast til en frivillighedspolitik, der bl.a. indeholdt oprettelsen af et frivillighedsråd med repræsentation af det kommunalpolitiske niveau. Til forskel fra Svendborg ønskede man således fra starten at involvere det kommunale niveau og indbød dem til at sidde med rundt om bordet. Kommunen afslog imidlertid. Kell Nielsen forklarer:

- Inden kommunalreformen trådte i kraft mødtes de frivillige sociale organisationer i området for at sammentænke en fælles model for fremtidens samarbejde i en ny kommune. Der var ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, og da vi kunne se omkring os, at det virkede godt med en løsning, hvor også kommunen var repræsenteret, ville vi gerne have dem med. I juni 2006 forelagde vi vores forslag til en frivillighedspolitik for det politiske udvalg, og det var her, at politikerne fravalgte at være en del af frivillighedsrådet. Set i bakspejlet var det nok ikke det bedste tidspunkt. Jeg tror ikke de i kommunen kunne overskue at skulle bruge energi på det så tæt på skæringsdatoen for kommunalreformens ikrafttræden.

Kell Nielsen vurderer, at frivillighedsrådet i dens nuværende konstellation skal arbejde lidt mere på at sikre at samarbejdet med kommunen flyder, end hvis der havde været kommunale repræsentanter i rådet:

- Det er helt klart, at vi som råd skal tage teten og være dialogsøgende og samarbejdsorienteret og derfor sidder vi ikke med armene over kors og venter på udspil fra det politiske niveau.

Indtil videre har det dog ikke været et problem og frivillighedsrådet i Assens oplever generelt at have et udmærket og respektfuldt samarbejde med kommunen. Og der er også fordele ved, at det kun er de frivillige sociale organisationer, der er repræsenteret, tilføjer Kell Nielsen:

- Arbejdet er knapt så formelt, og der er plads til, at vi alle bliver fortrolige med at arbejde i en politisk sammenhæng. Samtidig er vores uafhængighed af det kommunale system jo mere tydeligt på denne måde, og det kan være en fordel, at alle kan se, hvor nye initiativer kommer fra, og hvem der har igangsat hvad. Rådets aktiviteter kommer "nedefra" og har sine rødder i lokalsamfundet

Lokale forhold smitter af

Eksemplerne fra København, Svendborg og Assens viser forskellige måder de frivillige sociale organisationer lokalt organiserer samarbejdet med kommunen.

I artiklen har vi fokuseret på kommunens rolle, men modellerne rundt omkring viser også, at der er søgt bred repræsentation f.eks. gennem en koordinering i forhold til de forskellige foreninger og netværks aktiviteter. Nogle steder har man valgt at opdele de frivillige sociale organisationer i forskellige grupper alt efter deres aktiviteter og målgrupper, for så at lade hver af disse grupper vælge en eller flere repræsentanter til det lokale råd. Andre steder i landet har man sammensat samarbejdsfora på baggrund af geografien, så man f.eks. har sikret et fast antal repræsentanter fra hver af de "gamle" kommuner, der indgår i den nye stor-kommune og på den måde sikret en bredde i sammensætningen.

Udviklingen tyder på, at det vil være svært at lave en "facitliste" for, hvordan koordinering og kontakt mellem de frivillige sociale foreninger og kommunen bedst muligt sikres. Selv om kommunerne er blevet større, er de demografiske, kulturelle og måske især historiske forskelle på det frivillige område fra kommune til kommune stadig markante, hvilket de forskellige modeller for samarbejde bærer præg af.

Men i mange kommuner har man altså allerede, eller er lige nu i gang med at finde en model, man mener, er mulig eller mest givende i forhold til de lokale behov og ressourcer på området. Der er dog også kommuner, hvor der ikke lader til at ske noget trods den øgede opmærksomhed på offentligt/frivilligt samarbejde. En opmærksomhed, der ikke umiddelbart ser ud til at blive mindre, hvis man lader regerin-gens debatoplæg om den kommende kvalitetsreform fungere som krystalkugle for fremtiden på frivillighedsområdet.

Tvang til frivilligt samarbejde?

Spørgsmålet er, om det giver begrænsninger, hvis man undlader at formalisere samarbejdet i et organ, som kommunen i en eller anden grad forpligter sig til at høre på? Rådet for frivilligt socialt arbejde taler som nævnt for at gøre frivilligråd lovpligtige, så kommunerne ikke bare kan, men skal sikre eksistensen af dem. Lovpligtige råd kender vi fra andre områder, f.eks. ældreråd, som kommunerne skal nedsætte. Ældrerådene har til formål at rådgive kommunen og formidle lokale perspektiver på ældreområdet, ligesom de har høringsret i sager, der vedrører deres felt bredt set.

Fordelene ved en sådan formalisering af brugerindflydelsen på frivillighedsområdet er bl.a., at området sikres opmærksomhed (også i de kommuner der ellers ikke har prioriteret det). Kompetencefordelingen mellem frivillige og kommunen bliver klarere, og det bliver tydeligere for de frivillige sociale organisati-oner, hvad de skal gøre for at opnå indflydelse på den kommunale politik på relevante områder.

En bekymring kan til gengæld være, at centralt fastsatte modeller ikke altid passer til den lokale virkelig-hed, hvorfor det kan være væsentligt at have rum for en vis smidighed. Under alle omstændigheder er det vigtigt at overveje og beskrive både sammensætning og kompetencer, inden man etablerer et mere eller mindre formelt samarbejdsforum for de frivillige sociale foreninger og kommunen i et lokalområde. En klar forståelse af hvilke kompetencer og dermed hvilken indflydelse - samarbejdsorganet og dets medlemmer har, kan være med til at motivere til at deltage i arbejdet - ikke mindst fra de frivillige organisationers side.

Kært barn har mange navne

Som vi har beskrevet i artiklen eksisterer der allerede i dag mange modeller og betegnelser for samar-bejdsfora mellem lokale borgergrupper og det offentlige. Ikke bare på frivillighedsområdet, men på alle de områder hvor kommunen samarbejder med borgerne. For overskuelighedens skyld kan man opdele disse i tre "grundmodeller", som vi har valgt at kalde:

1. Kontaktforummodellen. Består typisk af repræsentanter for både de frivillige foreninger og kom-munen. Har typisk ingen formel kompetence, men bruges primært til afstemning af forventnin-ger og til koordination af fælles initiativer.
2. Rådsmodellen. Består typisk kun af repræsentanter fra de frivillige foreninger. Bruges primært til at rådgive det kommunale system på udvalgte områder - f.eks. igennem høringssvar, dialogmøder mv. Modellen kendes bl.a. fra ældre- og integrationsråd.
3. Udvalgsmodellen. Vil typisk bestå af repræsentanter for både de frivillige foreninger og kommu-nen. Udvalg har egentlig beslutningskompetence på nærmere afgrænsede områder - f.eks. for-deling af midler. Modellen kendes f.eks. fra folkeoplysningsudvalgene, men eksisterer ikke i praksis på det frivillige sociale område, idet der pt. ikke er hjemmel i lovgivningen til at uddele-gere kommunens kompetence til at tildele § 18-midler.

Som det er i dag, er det altså kun muligt at bruge Kontaktforummodellen eller Rådsmodellen på det frivillige sociale område, men en lovændring vil kunne åbne op for den tredje mulighed. Om en sådan lovændring også skal gøre det obligatorisk at oprette samarbejdsfora i kommunerne, og om det i givet fald skal besluttes centralt, hvilken konkret model, der skal anvendes, er et politisk spørgsmål.

Men at sikre bedre muligheder for samarbejde mellem kommuner og de frivillige sociale foreninger er under alle omstændigheder en målsætning, der kan vinde bred opbakning.

Vil du læse mere?

• http://www.frivilligrådet.dk - her kan du finde undersøgelsen om kommunernes samarbejde med de lokale frivillige sociale organisationer og Rådets beretning fra 2004-2006, der også behandler emnet.
• http://www.kvalitetsreform.dk - her kan du finde regeringens debatoplæg og mere om Kvalitetsreformen

Kilde: Frivillig nr. 85, 2007

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.