Frivilligt socialt arbejde og socialøkonomi

Arbejdsgiverorganisationen Kooperationen og investeringsfonden AKF har igangsat Projekt Socialøkonomi - et projekt som skal sætte spot på socialøkonomien i Danmark og fokusere på vilkårene for etablering og drift af socialøkonomisk virksomhed.

I dette tema har vi bedt Tina Bach Nielsen og Lars Rene Petersen fra Projekt Socialøkonomi om at fortælle om begrebet og dets sammenhæng, muligheder og potentialer for frivillige sociale organisationer.

Af Tina Bach Nielsen og Lars Rene Petersen, Projekt Socialøkonomi

Hvad er socialøkonomi?

Ser man sig om og kigger på andre lande, vil man hurtigt finde ud af, at der findes flere bud på, hvad socialøkonomi er - og hvad det ikke er. Herhjemme er der også flere forståelser af socialøkonomien. Heriblandt en holdning om, at det er virksomhedens eller organisationens juridiske struktur (fond, forening, kooperativ etc.), der bestemmer, hvornår man kan kalde sig socialøkonomisk. Omvendt tillægger andre ikke den juridiske struktur nogen nævneværdig betydning, men ser derimod mere på opfyldelsen af bestemte kriterier som afgørende for, om noget er socialøkonomisk eller ej.

Projekt Socialøkonomi har udarbejdet en definition af socialøkonomi, der primært lægger sig op ad sidstnævnte forståelse, men dog med en holdning om, at der er visse organisationsformer, der er mere ideelle som ramme for socialøkonomisk aktivitet end andre.

Socialøkonomi - hvad er det? Socialøkonomi er (iflg. Projekt Socialøkonomi) karakteriseret ved virksomheder og organisationer der:  har en social eller almennyttig mission geninvesterer det økonomiske overskud agerer på markedsvilkår bygger på en vis grad af demokratiske  er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor Den socialøkonomiske virksomhedsform har desuden en løbende produktion af varer eller serviceydelser, ligesom der altid er et minimum af lønnede medarbejdere ansat i virksomheden eller organisationen. Den forretningsmæssige konstruktion i den socialøkonomiske virksomhed eller organisation kan være erhvervsdrivende eller almennyttige fonde, økonomiske foreninger, kooperative virksomheder, selvejende institutioner m.fl.

Socialøkonomien er aktuel fordi

Grunden til, at vi ser en opblomstring i interessen for socialøkonomien netop nu, kan ses som konsekvens af tre forhold:

Det første forhold er, at grænserne mellem samfundets sektorer løbende nedbrydes, og at der sker en forskydning i relationen mellem staten, markedet og civilsamfundet.
Denne udvikling kan ses som en respons på flere af nutidens samfundsmæssige udfordringer af bl.a. integrations- og beskæftigelsesmæssig karakter. I erkendelse af at den offentlige sektor ikke magter at løse disse opgaver alene, involveres private virksomheder, frivillige organisationer m.fl. i partnerskaber og netværkskonstruktioner, der arbejder målrettet med at løse disse opgaver.

Det andet forhold er et spørgsmål om finansiering af fremtidens velfærd. Der er tunge og svære opgaver, der skal løses, og det koster penge - også i fremtiden. Der er behov for at undersøge nye og alternative måder at agere på, som kan medvirke til, at vi får mere for pengene.

Endelig som det tredje forhold kan socialøkonomien opfattes som en respons på et samfund, der bliver mere og mere fragmenteret, og hvor bl.a. globaliseringen sætter sit præg på stort set alle aspekter af vores dagligdag. Socialøkonomien bidrager her med det kit, der er nødvendigt for at bevare den sociale sammenhængskraft og sikre en vis social og økonomisk bæredygtighed i det danske samfund.

Socialøkonomien i andre lande

I Danmark er der endnu kun et begrænset fokus på den socialøkonomiske virksomhedsform sammenlignet med Sverige. I vores naboland begyndte man allerede i midten af 90'erne at arbejde målrettet på at styrke vilkårene og rammerne for den sociale økonomi. Bl.a. fokuserede man på den socialøkonomiske virksomhedsform som et alternativ til offentlig levering af ældrepleje og beskæftigelsesrettede ydelser. Der er i perioden siden da etableret en række regionale udviklingscentre over hele Sverige, der hjælper bl.a. sociale entreprenører til at starte socialøkonomisk virksomhed.

I England er der oprettet et egentligt ministerium for socialøkonomiske virksomheder (the third sector). Ministeriet arbejder bl.a. med udvikling af lovgivning, iværksætterkampagner, monitorering af de socialøkonomiske aktiviteter m.m. Endelig har EU udarbejdet en officiel anbefaling af socialøkonomi med fokus på bl.a. socialøkonomiens integrations- og vækstpotentiale.

Socialøkonomiens relevans i forhold til det frivillige sociale arbejde

Det frivillige sociale arbejde har som en del af civilsamfundet et tæt slægtskab til socialøkonomien og er derfor yderst relevant at inddrage i debatten om socialøkonomiens betydning og funktion i det danske velfærdssamfund. Derudover opererer det frivillige sociale arbejde på grundlag af de samme præmisser som den sociale økonomi, nemlig at virksomhedens eller organisationens målsætning er af social karakter, og at det samtidig ikke handler om personlig gevinst, men derimod om at reinvestere overskuddet.

Endelig viser både danske og udenlandske erfaringer, at socialøkonomiske virksomheder ofte er startet af frivillige. Der er ofte også frivillige tilknyttet driften i de socialøkonomiske virksomheder - særligt i forbindelse med levering af serviceydelser. Disse frivillige har registreret et behov og har responderet på dette med igangsættelsen af aktiviteter, der skal imødekomme dette behov.

Muligheder og potentialer

Der findes endnu ikke megen dokumenteret viden om socialøkonomien i Danmark. Hverken i forhold til mulighederne og potentialet i socialøkonomien, men heller ikke om socialøkonomiens samspil med de øvrige sektorer - herunder civilsamfundet og det frivillige sociale arbejde. Der er dog flere undersø-gelser på vej.

En række forskellige aktører herhjemme har kastet sig over socialøkonomien med stor interesse og taget initiativ til at undersøge, hvad det er, socialøkonomi kan og hvilke konkrete snitflader, feltet har til omgivelserne. Et af de felter, der bliver fokuseret særligt på, er netop det frivillige sociale arbejdes kobling til socialøkonomien. Her er det interessant at afklare, hvad socialøkonomien kan bi-drage med til det frivillige felt, og omvendt - hvilken betydning frivilligt socialt arbejde har for social-økonomiske virksomheder.

På trods af manglende dokumenterede erfaringer om socialøkonomiens potentiale er det stadig meget nærliggende at påstå, at socialøkonomien indebærer attraktive muligheder for det frivillige sociale arbej-de. Og omvendt. Man kan påstå, at der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem de to verdner. I det følgende vil vi kigge nærmere på udenlandske erfaringer med koblingen mellem frivilligt socialt arbejde og socialøkonomi, som vi antager har flere klare paralleller til det danske samspil mellem frivilligt socialt arbejde og socialøkonomi. Eksempler på dette samspil kan bl.a. være følgende punkter:

1. Alternativ finansieringsform
Først og fremmest repræsenterer den socialøkonomiske virksomhedsmodel et stort potentiale i forhold til alternativ finansiering af den frivillige sektor. De fælles træk ved de frivillige sociale organisationer og socialøkonomisk drevne virksomheder er relevante i en diskussion af den fremtidige finansiering af den frivillige sektor.

Det frivillige sociale arbejdes afhængighed af offentlige tilskud kan betyde begrænsninger i den måde, frivilligt socialt arbejde kan foregå på. De frivillige organisationer kan selvfølgelig opnå tilskud eller sponsorater fra andre mulige finansierings kilder, men sådanne midler er typisk tidsbegrænsede og un-derlagt en række betingelser.

Anvendelsen af - eller tilknytningen til - den socialøkonomiske virksomhedsform giver en særlig mulighed for alternativ finansiering. Vigtigst er, at den socialøkonomiske finansieringsform som udgangs-punkt vil være af langt mere autonom karakter end ved finansiering via offentlige støttemidler samt pulje- og fondsfinansiering. Omvendt vil den frivillige sociale organisation være underlagt andre fakto-rer, bl.a. markedskræfterne, der stiller krav til bæredygtig virksomhedsdrift - herunder professionel øko-nomistyring, markedsføring, korrekt prisfastsættelse og kvalitetsfokus.

2. Geninvestering
I kraft af, at overskuddet i en socialøkonomisk virksomhed skal geninvesteres - enten i virksomheden selv eller i andre sociale aktiviteter udenfor virksomheden - kan det være interessant for frivillige enten at oprette eller være tilknyttet socialøkonomiske virksomheder. Kravet om geninvestering kan komme virksomheden til gode ved at styrke og udvikle virksomhedens egne aktiviteter. Det kan bl.a. skabe større rummelighed i aktiviteterne og give gode muligheder for kompetenceudvikling af virksomhedens ansatte og frivillige. Overskuddet kan imidlertid også investeres i andre aktiviteter og projekter udenfor virksomheden og dermed komme det frivillige sociale arbejde til gode. Det bidrager til social innovation, hvor afkastet har vidensmæssig karakter frem for økonomisk.

3. Promovering og involvering
Socialøkonomien kan medvirke til at promovere og sætte spot på det frivillige sociale arbejde - blandt andet ved at involvere frivillige aktivt i arbejdet med at levere og udvikle velfærdsydelser og ved at samarbejde med frivillige organisationer om f.eks. lokalt forankrede, borgerinvolverende aktiviteter. Socialøkonomien arbejder gennem sådanne aktiviteter med at mobilisere ressourcer i civilsamfundet og skabe øget medborgerskab og engagement.

4. Det frivilliges betydning for socialøkonomien
Socialøkonomiens adgang til frivillige kræfter er vigtig. Det viser erfaringer fra udlandet, bl.a. Sverige, hvor frivilligt socialt arbejde spiller en stor rolle i de socialøkonomiske virksomheder og organisationer. I Sverige drives socialøkonomiske virksomheder og organisationer ofte i tæt kombination med frivillige organisationer. Frivilligt socialt arbejde betragtes her som en vigtig ressource i socialøkonomiske virksomheder og organisationer, der bl.a. arbejder med udviklingen af lokalsamfund og randområder med udgangspunkt i sociale aktiviteter og initiativer, der involverer nærmiljøet og medborgerne.

Det frivillige arbejde udgør ligeledes en væsentlig ressource i leveringen af en række velfærdsydelser - blandt andet inden for ældreplejen og institutionsområdet. Den frivillige sektor vil således kunne være et vigtigt i supplement - sammen med socialøkonomien - i leveringen af velfærdsydelser i fremtiden, bl.a. på ældreområdet, hvor behovet for flere hænder vil stige i takt med, at antallet af ældre stiger.

5. En demokratisk struktur
Socialøkonomiens demokratiske idealer har mange paralleller til de frivillige organisationer ligesom den sociale målsætning naturligt korresponderer med værdierne bag frivilligt socialt arbejde. De socialøkonomiske virksomheder vil sandsynligvis derfor have nemmere ved at appellere til og engagere frivillige end f.eks. private virksomheder, hvor målet er økonomisk gevinst.

Den demokratiske præmis i socialøkonomien lægger desuden op til, at de socialøkonomiske virksomheder har en åben, ikke-hierarkisk organisationsstruktur med få ledelseslag. Afstanden mellem de ansatte og frivillige til den øverste myndighed er derfor betydelig mindre end i offentlige institutioner. Det indebærer en mere direkte involvering af de frivillige og større medindflydelse på blandt andet planlægningen af arbejdet og de konkrete indsatser. Den frivillige indsats bliver dermed et vigtigt supplement til og en kvalitetsforstærkning af det arbejde, som varetages af den faste medarbejderstab i en socialøkonomisk virksomhed.

6. Leverer inspiration
Frivillige vil samtidig kunne bidrage på en lang række andre punkter - bl.a. inspirere til at se anderledes og nye behov i leveringen af eksempelvis velfærdsydelser, bidrage med andre perspektiver på, hvordan arbejdsopgaver kan håndteres, tilføre den socialøkonomiske virksomhed handlingsdynamik og bidrage til idéudvikling m.m.

Den frivillige sektor kan herudover bidrage til øget kendskab omkring socialøkonomien og medvirke til at udbrede virksomhedsformen - ved selv at oprette socialøkonomiske virksomheder og via samarbejde.

Projektsamarbejde

Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Projekt Socialøkonomi har indledt et samarbejde om netop at belyse koblingen mellem frivilligt socialt arbejde og socialøkonomi. Samarbejdet tager udgangspunkt i at sætte spot på socialøkonomien i forhold til de frivillige, sociale organisationer og belyse de muligheder og fordele, socialøkonomien indebærer for frivillige organisationer herunder den socialøkonomiske virksomhedsform som en mulig alternativ finansieringskilde til frivillige organisationer. For nærmere oplysninger om samarbejdet kontakt Center for Frivilligt Socialt Arbejde eller Projekt Socialøkonomi. 

Læs mere om Socialøkonomi i:

• Social ekonomi i Värmland - En utvärdering av dess betydelse för välfärd, tillväxt och social sammanhållning under åren 2000 - 2003. Utrednings- och Rapport, 2004
• Samspel med civilsamhället. Sveriges Kommuner och Landsting, 2006
• Socialøkonomi og socialt entreprenørskab I: Bæredygtig velfærd. Socialpolitisk Forlag, 2006
• Charles Leadbeater. The Rise of the Social Entrepreneur. Demos, 1997:

• Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Socialøkonomien i det indre marked" (2000/C 117/11)

Projekt Socialøkonomi

Projekt Socialøkonomi er igangsat af Arbejdsgiverorganisationen Kooperationen og investeringsfonden AKF med det mål at sætte spot på socialøkonomien og vilkår for etablering og drift af socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Projektet er grundlaget for etableringen af Center for Socialøkonomi - en tværpolitisk, national platform for socialøkonomi. Center for Socialøkonomi skal i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, videns- og udviklingscentre, banker, myndigheder, interesseorganisationer m.fl. arbejde for at promovere og støtte den socialøkonomiske virksomhedsform og styrke socialøkonomiens position og vilkår i Danmark. Målet med centeret er at indfri de kriterier, der er forudsætningen for en effektiv forløsning af det socialøkonomiske potentiale herhjemme.

Læs mere om social økonomi på: http://www.socialokonomi.dk eller kontakt os på tlf. 33 55 77 38 eller skriv en mail til: info@socialokonomi.dk.

Kilde Frivillig nr. 81, 2006

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.