Frivilligt socialt arbejde i de nye storkommuner

Hvilken plads vil det frivillige sociale arbejde få i de nye storkommuner og hvordan får de frivillige organisationer indflydelse? De spørgsmål stillede vi Kaj Stubben, der er udviklingschef i Social- og Sundhedsforvaltningen i Kolding Kommune og Jørn Sørensen, der er borgmester i Holbæk Kommune.

Af Louise Rasmussen, informationsmedarbejder, Center for frivilligt socialt arbejde

”Det frivillige sociale arbejder kan noget, og gør noget, som kommunerne hverken kan eller skal. Man kan sige, at det frivillige sociale arbejde kompletterer det offentlige velfærdssystem og giver det en ekstra dimension. Derfor er det frivillige sociale arbejde vigtigt for kommunen”, fortæller Kaj Stubben, der er udviklingschef i Social- og sundhedsforvaltning i Kolding Kommune og kommunens kontaktperson til de frivillige sociale organisationer.

I Kolding Kommuner satser man på et godt samarbejde med de frivillige sociale organisationer, og man har udarbejdet en strategi, som via kommunens frivilligpolitik gør det frivil-lige sociale arbejde til en vigtig brik i den kommunale socialpolitik. Det skal blandt andet ske via en mere målrettet dialog mellem de frivillige foreninger og de kommunale driftsafdelinger, fordi man i kommunen mener, at det giver et bedre kendskab til lokale behov og forventninger.

Struktur på samarbejdet

Udover kontaktperson og frivilligpolitik er der i Kolding etableret et formelt samarbejdsforum, hvor kommunens kontaktperson deltager. Dette samarbejdsforum er foreningernes eget forum, derudover har kommunen også selv etableret nogle fora inden for forskellige sociale områder, hvor man inviterer foreninger og organisationer med, fordi kommunen vurderer, at man har behov for at få del i den viden og information som de lokale frivillige organisationer har, men ”selvfølgelig også fordi vi gerne vil have en dialog med det frivillige sociale arbejde”, understreger Kaj Stubben.

Intet argument for ikke at videreføre samarbejdsformen

På spørgsmålet om de samarbejdsstrukturer, som er etableret i Kolding Kommune, vil leve videre i en ny storkommune (bestående af Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christians-feld kommuner), svarer Kaj Stubben: ” Over en årrække har vi i Kolding forsøgt at bygge et ”system” op, som skal tage højde for nogle af de udfordringer, der ligger i at udbygge dialogen og samarbejdet med det frivillige sociale arbejde. Det er en samarbejdsform, som har eksisteret i så mange år, at man kan sige, at vi nu har dokumenteret, at det virker. I dag har vi en tæt relation til de frivillige foreninger - og jeg mener faktisk, at Kolding har et meget velfungerende frivilligt socialt arbejde. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, hvad argumentet skulle være, hvis man ikke vil fortsætte med at videreføre denne samarbejdsform.

Tæt dialog med lokalsamfundet

Det er ikke kun i de kommunale forvaltninger, at man har et godt øje til de frivillige organisationer. Kommunalpolitikere har også området i kikkerten. I den kommende ”Ny Holbæk Kommune”, som skal samle de fem gamle kommuner: Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse, har man allerede udarbejdet en fælles politisk vision om at skabe mere og bedre velfærd, og mere demokrati og indflydelse til den kommende storkommunes borgere.

Foreningerne skal med

”Hvis vi vil skabe en kommune ud fra denne vision – må og skal vi have en tæt dialog med alle de mange lokalsamfund, som bliver en del af den nye kommune”, siger Jørn Sørensen, der foruden at være radikal borgmester i den nuværende Holbæk Kommune, også er for-mand for Kulturministerens ”Tæskehold om frivilligt arbejde” og formand for Indenrigsministerens ”Tænketank om Nærdemokrati”.

Og Jørn Sørensen fortsætter: ”Når jeg siger lokalsamfund, så tænker jeg selvfølgelig på borgerne og de demokratisk valgte repræsentanter i bestyrelserne i de mange institutioner og råd, men vi skal også have alle de mange foreninger med, som vores lokalområder er så rige på.”

”Kommunalreformen giver kommunerne mange nye opgaver - især på social, sundheds- og beskæftigelsesområdet - og selvom det kan lyde lidt kynisk, er vi som politikere nød til at tænke i ressourcer - og altså også i de mange ressourcer og kompetencer, der eksisterer i civilsamfundets institutioner, foreninger og organisationer.”

Revitalisering af civilsamfund og nærdemokrati

”Vi er godt klar over, at der med sammenlægningen ikke bliver færre foreninger – nærmest tværtimod, og det stiller os selvfølgelig over for en stor udfordring, nemlig at skabe et overblik over alle disse lokale foreninger og endelig at få etableret dialog og samarbejde".

"Men med denne udfordring har vi også en enestående chance for at revitalisere civilsamfundet og nærdemokratiet - og det mener jeg er meget vigtigt, hvis vi vil nå vores vision i den nye storkommune", siger Jørn Sørensen.

Men hvordan skal man så helt konkret bære sig ad med at etablere mere målrettet dialog og samarbejde med de frivillige organisationer eller revitalisere civilsamfundet?

Jørn Sørensen vil gerne se muligheder - og for ham, er en af dem netop, at en ny større kommune kan få stor betydning for de lokale foreningsliv.

Igennem de seneste 10 år har man i Holbæk gennemført omfattende decentralisering på institutionsområdet.

"Der er færre regler, mindre bureaukrati og ansvaret er lagt ud til de enkelte institutioner. Det har givet bedre service til kommunens borgere og det har ikke kostet ekstra".

Jørn Sørensen tror på, at denne strategi også kan gøre sig gældende i forhold til foreningslivet, og at man i en ny storkommune sagtens kan få de frivillige foreninger til at varetage et større ansvar i lokalsamfundet blandt andet, fordi foreningerne netop arbejder på at opfylde lokale behov og dermed selv har en interesse i at få del i ansvaret.

Samarbejdskontrakter

”På foreningsområdet har Holbæk Kommune i en årrække haft fokus på især idræts- og kulturforeningerne. Her har kommunen indgået godt og vel 40 ”samarbejdskontrakter” med forskellige foreninger og det fungerer fint”, konstaterer Jørn Sørensen tilfreds. ”Et eksempel er, at kommunen støtter en idrætsforening økonomisk, mens foreningen så for-pligter sig til at stå for bestemte opgaver i forhold til de kommunale idrætsanlæg og faciliteter, som foreningen ønsker at benytte. Det mener jeg, er en god ide – for, hvorfor skal det absolut være en kommunalt ansat, der skal ud og sætte flag op, eller fjerne papiraffald i forbindelse med et arrangement, som sker i regi af en idrætsforening? Det er da meget bedre, at de, der har en interesse i arrangementet, selv varetager de praktiske ting, og at kommunen så støtter økonomisk.”

Etabler lokale samarbejdsfora

I Kolding konstaterer Kaj Stubben: ”Nu er processen jo ikke nået så langt, men de fire kommuner i vores område har allerede afholdt en række fælles temamøder, hvor man blandt andet har diskuteret det frivillige sociale arbejde i den nye storkommune. Vi har f.eks. udarbejdet en status over det frivillige sociale arbejde i de fire kommuner. Den giver os et billede af, at det frivillige sociale arbejde i de tre andre kommuner er noget mindre end i Kolding - og det afspejler sig selvfølgelig også i disse kommuners samarbejde og kontakt til det lokale frivillige sociale arbejde. Udover at anvende den samarbejdsform, vi har etableret i Kolding, kan jeg ikke sige dig, hvordan det konkrete arbejde skal gennemføres, men jeg tror f.eks. ikke selv på, at de lokale foreninger i de tre små kommuner vil have så meget ud af at være en del af et frivilligt forum herinde i Kolding. I stedet er det min forestilling, at man må etablere nogle lokale fora, hvor dialogen med storkommunen sker – men det skal de frivillige foreninger selvfølgelig selv være med til at forholde sig til – det er jo deres behov. Endelig er det er min oplevelse, at der indtil nu er sendt nogle klare politiske signaler til den frivillige verden om, at man i sammenlægningsprocessen er meget opmærksom netop på lokalområderne og de særlige behov som knytter sig hertil”.

Vær proaktive

Selvom Kaj Stubben ikke kan være så konkret - vil han dog gerne give de frivillige foreninger et godt råd med på vej i processen:

”Hvor, hvornår og hvordan man som frivillig organisation præcis kan få indflydelse - er svært for mig at svare på, men foreningerne skal sørge for at være proaktive og i løbende dialog med den kommunale organisation f.eks. via frivilligkonsulenten i kommunen, men også med politikerne", siger han.

"Det er vigtigt, at foreningerne over for den kommunale organisation gør opmærksom på sig selv, at de er synlige og fortæller om hvilke behov de ser i deres omverden, og hvilken roller de ønsker at spille. Man skal ikke sætte sig hen i en krog og være tilskuer til sammenlægningsprocessen, for så sker der ikke noget og som forening risikerer man at blive overset".

"Hvis man er usikker på, hvorvidt de kommunale embedsmænd eller politikere har kendskab til det, man som forening er optaget af - eller hvordan man kommer på banen – jamen så kontakt dem da og spørg, slutter Kaj Stubben.

Kilde: Frivillig. Nr. 74. Udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. maj 2005.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.