Frivilligpolitikker i kommunen - hvordan ser de ud?

Ved en rundspørge til samtlige 98 kommuner i foråret 2008 angav 63 kommuner, at de havde vedtaget en frivilligpolitik, mens 8 sagde, at de var i gang med at udvikle en. Men hvad indeholder frivilligpolitikkerne og hvad kan de bruges til?

Af Lea Holst Spenceley, konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde

Det har Center for frivilligt socialt arbejde undersøgt i forbindelse med Udviklingsprojekt for samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer, der startede i 2007 og forventes afsluttet i 2010. Projektet, der er finansieret af Velfærdministeriet, fokuserer på 2 overordnede indsatsområder, hvoraf det ene er kommunens frivilligpolitikker og det andet er samarbejde mellem kommunen og de lokale frivillige sociale foreninger om en konkret opgave, der gavner en fælles målgruppe.

Fra politisk hold er der stor interesse for, hvordan kommuner og frivillige sociale foreninger kan samarbejde til gavn for udsatte grupper i lokalområdet. Præmissen er, at samarbejde er godt, og at der er behov for et større lokalt fokus på mulighederne for samarbejde.

En kommunal frivilligpolitik kan i udgangspunktet siges at være kommunens udmelding om, hvilke rammer den ønsker at sætte for det lokale frivillige sociale arbejde og for samarbejdet mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger. Derfor har det i projektet været interessant at se på, hvad kommunernes frivilligpolitikker indeholder, ikke mindst i forhold til om - og i så fald hvordan - politikken fokuserer på samarbejdsmuligheder om de udsatte målgrupper, som både kommunen og de frivillige sociale foreninger ønsker at støtte op om.

Frivilligpolitikkers indhold - gængse elementer

I vores gennemgang af de 63 politikker, har vi set på, hvad de indeholder og kategoriseret dem i typiske emner. Det vil være for omfattende her at komme ind på dem alle, men nedenfor gives nogle eksempler på, hvad der er typisk i en frivilligpolitik - og nogle eksempler på, hvad der ikke er så typisk.

Vision for det frivillige sociale arbejde i kommunen

Samtlige aktuelle frivilligpolitikker indeholder en beskrivelse af kommunens vision for det frivillige sociale arbejde. Der er store forskelle på, hvor meget visionen fylder (alt fra en sætning til flere sider), men det kan generelt siges at være en politisk hensigtserklæring om, at man gerne vil skabe gode vilkår for udviklingen af det frivillige sociale arbejde.

"Målsætningen er at styrke og udvikle det frivillige, sociale arbejde i Herning Kommune. Dette skal ske via tæt samarbejde mellem de frivillige, sociale organisationer og foreninger og den kommunale forvaltning samt via kontinuerlig dialog parterne imellem omkring udvikling af det sociale arbejde i kommunen" (Herning kommunes Frivillighedspolitik)

Samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger

Næsten alle frivilligpolitikker (96,8 %) berører samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger i politikken. Mange gør det i sammenhæng med visionen. F.eks. ved at konstatere, at politikken bl.a. har til formål at styrke, synliggøre og forbedre samarbejdet mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger. Denne måde at beskrive samarbejdet på kan betragtes som en del af kommunens politiske hensigtserklæring, hvilket som sådan ikke indeholder nogen forpligtelser i sig selv, men snarere er udtryk for et ønske.

I de fleste frivilligpolitikker er det ikke konkret defineret, hvad der menes med samarbejde, men læsningen efterlader ofte det indtryk at "samarbejde" er tæt knyttet til uddeling af økonomiske midler eller andre ressourcer, f.eks. udlån af lokaler eller gennem afholdelse af temadage.

En anden variant af måden, hvorpå frivilligpolitikker behandler samarbejde, er ved at pege på hvilket "organ" den primære dialog mellem kommune og frivillige sociale foreninger skal gå gennem. Det kan f.eks. være gennem frivilligrådet, kommunens kontaktperson eller gennem årlige dialogmøder.

Det sidste eksempel på, hvordan frivilligpolitikkerne selv synes at definere samarbejde på, er ved at pege på særlige målgrupper, som kommunen forventer, skal have gavn af det frivillige sociale arbejde. 41, 3 % forholder sig til målgrupper, som kommunen særligt ønsker at tilgodese, f.eks. gennem at tildele §18-midler til foreninger, der har disse målgrupper for deres indsats. I de fleste tilfælde må målgruppen siges at være så bred, at det favner alle tænkelige frivillige sociale indsatser, men i enkelte politikker peges der specifikt på særlige målgrupper - og dermed indirekte særlige foreninger, som kommunen ønsker at samarbejde økonomisk med.

"For året 2008 vil Ringsted kommune have særligt fokus på at fremme den frivillige sociale indsats indenfor:

• Ældreaktiviteter med forebyggende og sundhedsfremmende sigte
• Tilbud til misbrugere"

(Ringsted kommunes frivilligpolitik)

§18 - kriterier

Som antydet ovenfor er et typisk element i frivilligpolitikkerne også samarbejd eom økonomiske midler og andre ressourcer. Dette sker som oftest gennem omtale af §18 i Lov om Social Service, der forpligter kommunerne til at samarbejde og yde økonomisk støtte til det lokale frivillige sociale arbejde. 84,1 % af alle politikkerne beskriver således kriterier og procedurer for uddeling af økonomisk støtte i henhold til §18 eller henviser til, hvor information herom kan findes.

Ovenstående er de tre mest typiske elementer i kommunernes frivilligpolitiker og kan siges at være "grundskelettet" i en dansk frivilligpolitik anno 2008. Andre elementer, som også er relativt almindelige kan være henvisninger til, hvordan kommunen og de frivillige sociale foreninger ellers kommunikerer og holder kontakt med hinanden. Det kan f.eks. være at angive at man en eller to gange om året afholder dialog- eller fællesmøder, hvor de frivillige og kommunens repræsentanter på området samles (66,7%), at man har eller ønsker et lokalt frivilligråd eller lignende (54%), eller at kommunen har udpeget en særlig medarbejder som kontaktperson for de frivillige sociale foreninger (49,2%).  

Frivilligpolitikers indhold - ikke så gængse elementer

Hvis vi vender blikket og ser på, hvad der ikke er så typisk, så er det gerne de elementer, hvor frivilligpolitikken bliver særlig konkret om, hvordan kommunen vil handle på baggrund af politikken.

Mål- og handleplaner

Kun 9,5% af aktuelle frivilligpolitikker opstiller konkrete mål for, hvad der skal ske på det frivillige sociale område, og hvordan kommunerne vil søge at opfylde målene. Et mål kan f.eks. være at man ønsker at synliggøre det frivillige sociale arbejde, og at man vil søge at opfylde det mål ved eksempelvis at etablere en særlig hjemmeside, bruge den lokale presse eller udforme en social vejviser over foreningerne.

"Målsætning 6: At sikre synlighed og viden om det frivillige sociale arbejde i Tønder Kommune og dermed fremme rekruttering af nye frivillige - det sikres ved udgivelse af en oversigt over frivillige sociale foreninger, og ved at medvirke til at formidle "de gode historier" i relevante sammenhænge." (Tønder kommunes frivillighedspolitik)

"Mål: Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige foreninger styrkes og forbedres gennem løbende dialog.

Resultatkrav: Målet er nået såfremt:

• Mindst 85 pct. af de frivillige foreninger i Roskilde Kommune angiver at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres indbyrdes samarbejde og deres samarbejde med Roskilde Kommune." (Roskilde kommunes frivilligpolitik)

Implementering

Det mindst typiske element, som vi identificerede, er en angivelse af, hvordan kommunen vil implementere frivilligpolitikken som sådan (7,9 %). Det vil sige, hvordan man vil sikre, at der skabes kendskab til frivilligpolitikken i kommunen, og at den anvendes.

"Politik: At skabe helhed i indsatsen og problemløsningen. Kommunens medarbejdere skal derfor på såvel centralt som lokalt plan gøres bekendt med kommunens frivilligpolitik.

Operationalisering:

• Socialforvaltningen sender frivillighedspolitikken til samtlige socialcentre og rådgivningscentre.
• En gang årligt vil centerlederne drøfte indsatsen inden for det frivillige sociale arbejde. Hvor kontaktudvalget er repræsenteret." (København kommunes frivillighedspolitik)

Man kan selvfølgelig diskutere hvor konkret og handlingsorienteret en politik skal være. Bliver politikken for konkret, kan den opleves så snæver, at den modvirker handling, der ikke præcist er beskrevet. Omvendt kan en bred overordnet politik være så generel, at den ikke i sig selv opleves som et redskab, der kan anvendes i det daglige og i bedste fald er ligegyldig. I den sammenhæng skal det dog understreges, at selvom en kommunes frivilligpolitik ikke er konkret og handlingsorienteret, så kan kommunen godt være det i praksis!

Deja vu og variation

Samlet set giver analysen indtryk af at der ikke er store variationer i indhold i de aktuelle danske frivilligpolitikker.

I gennemlæsningen var det desuden ikke unormalt med en oplevelse af deja vu, når vi stødte på næsten enslydende passager i forskellige politikker. Har man de negative briller på, kunne man få indtryk af, at nogle kommuners politikker har været rent skrivebordsarbejde, hvor man har klippet her og der til man havde en nogenlunde sammenhængende politik.

I et tilfælde var frivilligpolitikken kopieret fra en anden kommunes politik helt ned til borgmesterens forord, hvilket ikke umiddelbart efterlader en tro på, at engagementet bag "udviklingen" har været synderligt stort.

Ser vi bort fra det ene tilfælde, kan en mindre mistænksom forklaring dog være, at der faktisk ikke er de store forskelle i ønsker og vilkår for det frivillige sociale arbejde lokalt, samt at nogle kommuner - måske derfor - skeler til og bliver inspireret af andre i udarbejdelsen af deres frivilligpolitikker.  

Frivilligpolitikkers indhold - særligt om samarbejde

Udover at få en overordnet forståelse af frivilligpolitikkers indhold, var vi i analysen særligt interesserede i at se på om, og i så hvordan politikkerne udtrykker sig om samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger. Og som nævnt det er da også størstedelen (96,8 %) af frivilligpolitikkerne, der i en eller anden form direkte berører temaet. Samarbejde er imidlertid et vidt begreb, og som beskrevet varierer det i hvilken sammenhæng og hvor konkret samarbejdstemaet behandles.

I "Udviklingsprojekt for samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer" er et indsatsområde mere konkret samarbejde om en indsats for en eller flere fælles målgrupper. Hermed menes også mere end at uddele § 18-midler, som kommunerne - alt andet lige - alligevel er forpligtet til ifølge Lov om Social Service (dermed ikke sagt noget om, at det ikke er et særdeles væsentligt tema for det lokale frivillige sociale arbejde!). I analysen skar vi derfor alle de passager i frivilligpolitikkerne væk, som alene knyttede samarbejdet til § 18 og konstruerede 4 kategorier, der betegner forskellige niveauer af, hvordan samarbejde behandles i politikkerne:

1. Samarbejdet er ikke beskrevet
2. Samarbejde er beskrevet på symbolsk niveau
3. Samarbejde er beskrevet på metodisk niveau
4. Samarbejde er beskrevet på konkret niveau

1. Samarbejde er ikke beskrevet

3,2 % af aktuelle danske kommunale frivilligpolitikker behandler ikke samarbejde i den forstand, der er skitseret ovenfor.

2. Samarbejde er beskrevet på symbolsk niveau

Størstedelen af politikkerne (51,6 %) beskriver samarbejde på et symbolsk niveau, hvilket betyder, at de tilkendegiver et ønske om et nærmere samarbejde (f.eks. som vision), men uden at forholde sig til på hvilke områder eller hvordan et sådant samarbejde kunne realiseres nærmere.

3. Samarbejde er beskrevet på metodisk niveau

En relativ stor del af frivilligpolitikkerne (40,3) går videre end det symbolske niveau og beskriver (i større eller mindre grad) hvordan man forestiller sig et samarbejde kunne organiseres på. Det kan f.eks. være at henvise til partnerskaber som en model, der synes relevant eller det kan være en mere uddybet liste over områder, der skal overvejes i forbindelse med en samarbejdsaftale.

4. Samarbejdet er beskrevet på konkret niveau

På det konkrete er det kun 4,9 % af frivilligpolitikkerne, der falder ind under vores definition af denne kategori. Det betyder, at frivilligpolitikken, udover at beskrive kommunens ønske om et samarbejde og hvordan et samarbejde kan organiseres på, også peger på typer eller helt konkrete institutioner, som man særligt ønsker indgår samarbejde med de frivillige sociale foreninger eller at politikken direkte foreslår konkrete projekter.

Det kan i denne sammenhæng nævnes at mange frivilligpolitikker også indeholder en karakteristik og beskrivelse af grænseflader mellem kommunens og de frivillige sociale foreningers tilbud. Det viser sig typisk som, at politikken beskriver kommunens tilbud som værende professionelt, mens de frivillige sociale foreninger tilbyder almenmenneskeligt nærvær og støtte (40,3 %). Derudover pointeres det også ofte, at hvor kommunens tilbud er lovbestemt, er de frivillige sociale tilbud netop frivillige og uafhængige, hvorfor foreningerne ikke kan pålægges bestemte opgaver. En hyppig vending er i den forbindelse, at det frivillige sociale arbejde er et "supplement" til kommunens tilbud (61,3 %).

Frivilligpolitikkers betydning for samarbejde i praksis

Men som vi har været inde på før, så er en ting selvfølgelig hvad der skrives i en frivilligpolitik - en helt anden er det faktisk eksisterende samarbejde i kommunerne, som kan være mellem (dele af) kommunen og lokale frivillige sociale foreninger (udover §18).

Som opfølgning på analysen interviewede vi repræsentanter fra kommunen og de lokale frivillige sociale foreninger i de tre kommuner, der deltager i udviklingsprojektet. To af kommunerne har en frivilligpolitik, mens en er i gang med at udvikle den. En af de forhold, som vi spurgte ind til, var, hvilken betydning de oplevede, at kommunens frivilligpolitik har (eller ville få) for samarbejdet i praksis, hvilket kort berøres her.

Når det gælder frivilligpolitikkers betydning for praksis, så tegner der sig ud fra interviewene et billede af, at sådan som de er nu, så opleves de ikke som sådan at have stor betydning i hverdagen. Men dermed ikke sagt, at frivilligpolitikken er ligegyldig. Både de kommunale og frivillige repræsentanter peger på, at selve eksistensen af en frivilligpolitik signalerer, at det er et område, som kommunen ønsker at prioritere i et eller andet omfang. Derudover kan politikken generelt set fungere som en form for "værn" af det frivillige sociale arbejde. Når der f.eks. står at de frivillige sociale foreninger skal respekteres for deres egenart og ikke kan pålægges opgaver, så opleves det som en sikkerhed for foreningerne, ligesom fastsættelsen af hvordan dialogen skal foregå - f.eks. gennem et frivilligråd - forpligter kommunen overfor de frivillige sociale foreninger. Nogle af de interviewede advarer dog generelt mod at kommunen giver politiske udmeldinger, der ikke bakkes op med et minimum af ressourcer eller handling. Hvis løfterne gives gennem en frivilligpolitik er der risiko for, at den hurtigt kan få skær af at være kommunens formelle "alibi" overfor omverden, mens de frivillige sociale foreninger ikke reelt oplever at blive taget alvorligt.

Når det gælder konkret samarbejde i praksis er det altså ikke som sådan frivilligpolitikken, der fremhæves som væsentligt, men snarere kendskabet til hinanden.

Som også tidligere undersøgelser har vist så peger repræsentanterne fra de tre deltagende kommuner på, at der hvor samarbejdet konkret kommer til udtryk og bliver muliggjort, er gennem det personlige kendskab til de personer - i kommunen eller foreningerne - som skal indgå i samarbejdet.

På den måde kan man sige, at politikkerne ikke af de interviewede vurderes at have eller kunne øge samarbejdet i sig selv, men at de kan fungere som en væsentlig formel anerkendelse og at selve arbejdet med (gen)formuleringen af frivilligpolitik kan understøtte dialogen og det kendskab til hinanden, der anses som forudsætningen for konkret samarbejde i praksis.

Spørgsmålet er så om det ikke er alt nok? Svaret på det afhænger selvfølgelig af, hvad man mener en frivilligpolitik skal kunne.  

Analyse af danske frivilligpolitikker anno 2008

Denne artikel er baseret på en analyse af aktuelle danske frivilligpolitikker. Analysen er udarbejdet som led i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer og vil danne baggrund for en midtvejspublikation i projektet. Analysedesign er udarbejdet af projektleder Lea Holst Spenceley og praktikant Birgitte Nielsen ved Center For Frivilligt Socialt Arbejde. Dataindsamling og rapportering er gennemført af Birgitte Nielsen i første halvår af 2008. Ønsker du oplysninger om analysen kan du kontakte konsulent Lea Holst Spenceley ved Center For Frivilligt Socialt Arbejde på tlf. 66 14 60 61 eller e-mail: lhs@frivillighed.dk  

Om Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner

I 2007 indledte Center for frivilligt socialt arbejde et 3-årigt projektsamarbejde med Gribskov, Jammerbugt og Tønder kommuner. Projektets to overordnede indsatsområder er frivilligpolitikker og konkret samarbejde i praksis, hvor der undersøges måder, hvorpå det offentlige og frivillige sociale foreninger kan indgå i formelt og konkret samarbejde om opgaver, som kan komme både kommune, foreninger - og ikke mindst borgerne - til gavn.

Ønsker du oplysninger om Udviklingsprojekt for samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer kan du kontakte konsulent Dorte Nørregaard Gotthardsen på Center for frivilligt socialt arbejde tlf: 66 14 60 61 eller e-mail: dng@frivillighed.dk

Kilde: Frivillig, nr. 90, 2008

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.