Frivillige på det nye Danmarkskort

Af Mette Gjerskov, Center for frivilligt socialt arbejde

Er det nu også nødvendigt for frivillige organisationer at drøfte de nye kommuner og regioner? Kan den frivillige verden ikke være ligeglad, læne sig tilbage og bare følge kampen om borgmesterkæder eller de mere lykkelige af slagsen: giftermål med nabokommunerne?

I denne tid hvor folkeafstemninger om fremtidige tilhørsforhold er hverdagskost, og hvor lokalavisernes læserbrevspalter er fyldt med argumenter for og imod kommunesammenlægninger mod nord, syd øst og vest – om gamle modstandere der allierer sig, om diskussioner om land og by – er småt nu også godt, eller er stort endnu bedre? Om kattelemme og regionshovedstæder. Er det virkelig diskussioner vi skal blande os i?

Mit svar er et klart, rungende JA! Den frivillige verden skal på banen, og det skal være nu, i dette efterår, hvor grænserne trækkes og beslutninger træffes. Der er grund til at være bekymret over, at diskussionen alene kommer til at dreje sig om kommunegrænser og borgmesterkæder, og ikke indholdet i de nye kommuner og regioners arbejdsopgaver.

Hvordan sikrer vi i fællesskab borgernes velfærd? Hvordan samarbejder vi om de opgaver, hvor frivillige kan bidrage? Det er vigtigt, at frivillige på alle niveauer sørger for at positionere sig i forhold til den nye struktur. At vi får en diskussion på overordnet plan, men også på lokalt plan. Frivilligformidlinger, lokale foreninger og sammenslutninger må benytte eksisterende samarbejdsfora som lokale kontaktudvalg til at sætte frivilligheden på dagsordenen. Og de steder, hvor der ikke er samarbejdsfora i forvejen, kunne man jo benytte lejligheden til at få oprettet dem!

Nytænk samarbejdet

I stedet for at se strukturændringerne som et problem, tror jeg, at det er meget mere konstruktivt at se dem som en enestående mulighed for at nytænke samarbejdet mellem frivillige og det offentlige. At nytænke de velfærdsydelser, borgerne tilbydes både af frivillige og det offentlige. Med alle bolde i luften på en gang kan det virke uoverskueligt, men hvis vi sætter kræfterne ind på det, er der mulighed for at gå helt nye veje, opfinde nye samarbejder og finde nye løsninger på både gamle og nye problemer.

Kik på den interne organisering

De nye kommuner og regioner giver også anledning til at se på de frivillige sociale organisationers interne struktur. Nogle er organiseret på amtsplan. Nogle følger kommunegrænserne. Nogle har begge dele – og en overordnet landsstruktur. Og atter andre er organiseret uafhængig af kommunal-strukturen. Enten ved små enheder indenfor kommunerne eller f.eks. struktureret efter politikredse på tværs af alting.

Tag udgangspunkt i aktiviteterne

Diskussionen om foreningernes interne struktur må tage udgangspunkt i aktiviteterne. Hvordan trives aktiviteterne og de enkelte frivillige bedst? Kunne man lade den formelle organisationsstruktur følge det offentliges grænser, men til gengæld lade aktiviteterne være organiseret helt lokalt? Fungerer det frivillige sociale arbejde bedst i små enheder med kort afstand mellem de frivillige og kort afstand mellem frivillige og brugere? Og hvad med de foreninger, der hidtil har været organiseret på amtsplan? Har de ressourcer og frivillige nok til at oprette en lokal afdeling i alle kommunerne? De fleste offentlige sociale og sundhedsmæssige opgaver, sygehusene undtaget, flyttes fra de nuværende amter til de nye større kommuner. Kan de frivillige følge med over i den nye struktur?

Ingen entydige svar

Jeg tror ikke, at der findes et entydigt svar på spørgsmålet om, hvordan de frivillige sociale organi-sationer finder den helt optimale struktur. Det vil være individuelt fra forening til forening – og må-ske også fra egn til egn, afhængig af lokale traditioner, målgrupper, aktiviteter og sammensætning af frivilligskaren.

Vi sætter strukturen til diskussion

Den 7. december 2004 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til decemberkonference, som i år handler om de frivillige organisationer og strukturreformen. I dette nummer af Frivillig varmer vi op til konferencen ved at sætte strukturen til diskussion, og på de følgende sider kan du se en række bud på, hvordan den frivillige verden overvejer at håndtere de store forandringer.

Vi har talt med Alzheimerforeningen, der ikke er bekymrede, men ser mulighederne; Landsforeningen Ligeværd, der ser en udfordring i, at deres målgruppe, skal flyttes fra amterne til kommunerne; Frivillighuset i Helsinge, der endnu ikke ved, hvilken kommune de skal lægges sammen med; og Ældre Sagen, hvor de vil decentralisere, uanset hvor meget det offentlige centraliserer.

Vi har bedt socialministeren om at dele sine tanker med os. I hendes indlæg kan du læse om fremtidens § 115, men også se hendes opfordring til både kommuner og frivillige om at tage udfordringen op. Ole Pass, formand for Socialcheferne, opfordrer til drøftelser i lokale samarbejdsfora, og Terkel Andersen, der er formand for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, opfordrer det offentlige til at medinddrage civilsamfundets ressourcer og kompetencer fra starten.

Jeg håber, at du vil lade dig inspirere af de mange indlæg. Og at du vil starte drøftelserne hos dig selv og der hvor du færdes. Så vi alle kan sætte frivilligheden på dagsordenen og lade det frivillige arbejde spire og gro i de nye kommuner.

God fornøjelse og forhåbentlig på gensyn den 7. december til decemberkonference.

Kilde: Frivillig. Nr. 71. Udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. Oktober 2004.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.