Foreningshøjskolen

- et væksthus for det frivillige sociale arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde etablerer fra 2008 en Foreningshøjskole på Fyn. Foreningshøjskolen tilbyder frivillige sociale organisationer specialiserede kurser i kapacitetsopbygning og organisationsudvikling – det er kurser i f.eks.: fundraising, økonomi, foreningsledelse, strategisk planlægning, netværks-dannelse, projektudvikling, dokumentation og evaluering. Planen er at lancere 18-20 kurser allerede fra foråret 2008.

Frivilligs redaktion var så heldige at få et lille stævnemøde med Forenings-højskolens ophavsmand og tilrettelægger konsulent Henrik Frostholm, som i dette interview guider os rundt i Foreningshøjskolens univers.

Af Louise Rasmussen, Center for frivilligt socialt arbejde

Baggrunden for initiativet

- Ideen om en foreningsskole opstod her i huset for en to-tre år siden, idet vi kunne konstatere, at de frivillige organisationer i højere grad end tidligere var søgende i forhold til en række temaer og faglige udfordringer, som handler om det at drive og udvikle en frivillig organisation, indleder Henrik Frostholm, som er udviklingskonsulent på Center for frivilligt socialt arbejde og ophavsmand til ideen og projektet om Foreningshøjskolen.

Henrik arbejder til dagligt med planlægnings- og udviklingsstøtte til uddannelsesforløb i frivillige sociale organisationer og har gennem studier på Danmarks Pædagogiske Universitet arbejdet med frivilliges forudsætninger for og læring i det sociale arbejde. Endelig er Henrik forfatter på flere bøger og artikler om dannelse og kompetenceudvikling i det frivillige sociale arbejde.

Vanskeligere at drive frivillige organisationer

- Denne søgen og dermed behovet for at blive bedre til at drive og udvikle organisationer, rejser sig i kraft af, at det efterhånden er blevet mere komplekst at drive frivillige sociale organisationer, siger Henrik og skænker sig en kop kaffe.

- Forklaringen herpå er blandt andet, at der bliver flere og mere vanskelige opgaver, det er blevet svære at rekruttere frivillige og der kommer nye brugere til. I forhold til tidligere er der således mange flere årsagssammenhænge at forholde sig til.

Som organisation er det ikke længere nok – bare at ha’ en god ide, som man brænder for. Faktisk skal ideen ikke være ret stor før der internt i organisationen bliver stillet krav til, hvordan man styre den og i hvert fald undgår, at den kører af sporet. I de fleste organisationer gælder det om at ha’ det bedst mulige projekt i forhold til de mennesker man hjælper og det er en stor udfordring at skabe de rette forudsætninger for, at man som organisation overhovedet kan hjælpe!"

Flere krav fra omverdenen

- En anden tendens vi ser, er, at de frivillige organisationers omverden i stadig stigende grad øger kravene til sektoren.

Kravene kommer især fra den offentlige sektor og følger i kølvandet på omlægning af puljer og støtteformer, kommunalreformen, den kommende kvalitetsreform og flere andre politisk initierede forandringer.

Når de frivillige organisationer i dag skal have finansieret en idé, skal de også leve op til de krav bevillingsgiver stiller – og de skal bevise, at de kan udføre ideen med en vis seriøsitet. Det betyder, at man for at drive og udvikle frivillige organisationer skal være i besiddelse af en række nye organisatoriske kompetencer - ikke mindst i forhold til f.eks. dokumentation og evaluering".

Øget behov for bevidsthed om ’frivillighed’

- Både interne og eksterne krav og forventninger kalder på, at det frivillige sociale arbejde er bevidst om ”sig selv”. Det er enormt vigtigt, at der eksisterer en ramme, hvor de frivillige organisationer netop kan diskutere det frivillige arbejdes ”egenværdi” og hvor de får en bevidsthed om, hvad der særligt er på spil i det frivillige sociale arbejde - netop for ikke at glemme sig selv, når det frivillige arbejde lige pludselig skal en hel masse ting!

Det at kunne træffe et bevidst valg – og evnen til at kunne holde fast i det, man mener, er det mest væsentlige - er det, de frivillige organisationer kan mødes om i en Foreningshøjskole.

Manglende praksis-fællesskab og mødested

- Et andet forhold, der kalder på en Foreningshøjskole, er den manglende tradition for samarbejde på tværs af foreninger og organisationer. Samarbejde eksisterer, men det er ikke særligt omfattende. Derfor sidder der i dag en hel masse praktikere i forskellige organisationer rundt omkring i landet, som hverken har et fagligt netværk eller et mødested omkring frivilligt arbejde og frivillighedens vilkår.

Nyt fokus i Uddannelsespuljen

- Sidst men ikke mindst vil vi her på Center for frivilligt socialt arbejde foregribe, at Uddannelsespuljen for frivillige fra og med 2008 tager en ny drejning og fremover primært tilbyder kurser inden for det frivillige arbejde, som er rettet mod brugerne. En drejning som betyder, at der fremover vil være et stort behov for nye tilbud inden for kapacitetsopbygning og organisationsudvikling.

Foreningshøjskolen en realitet

- På den baggrund stillede vi os selv spørgsmålet - om vi - i regi af Center for frivilligt socialt arbejde - kunne udvikle en platform, ramme eller række af tilbud, som kunne imødegå disse tendenser og behov?

Svaret på dette spørgsmål er ja – det kunne vi godt!

For det første falder etableringen af en foreningshøjskole godt i tråd med formålet for Center for frivilligt socialt arbejde – nemlig at støtte og udvikle de frivillige sociale organisationer.

For det andet er der gennem de senere år gennemført forskning, undersøgelser, og analyser af processerne i de frivillige organisationers organisatoriske arbejde. Dvs. at vi i dag har det faglige fundament, som gør det muligt at skabe uddannelsestilbud med faglig kvalitet og substans i kapacitetsopbygning og organisationsudvikling.

For det tredje viste Socialministeriet tidligt i processen positiv interesse for Foreningshøjskolen og vi har derfor modtaget opstartsstøtte til det første år.

Og så var det bare om at komme i gang med at planlægge projektet i detaljer. I foråret 2007 gik vi derfor i gang med at afdække muligheder og behov.

Her efter sommerferien går vi i gang med at afholde udviklingsmøder med frivillige sociale organisationer og potentielle samarbejdspartnere - og når vi når til efteråret går vi i gang med den mere detaljerede planlægning af de første aktiviteter.

Planen er at inviterer inden for i Foreningshøjskolen i begyndelsen af februar 2008, siger Henrik og ser glad ud ved tanken om ideen er så tæt på at få liv.

Målrettede tilbud

Men hvem er det så, der kan deltage i Foreningshøjskolens aktiviteter?

- Med Foreningshøjskolen ønsker vi at udvikle målrettede kursustilbud inden for kapacitetsopbygning og organisationsudvikling til to meget væsensforskellige målgrupper", forklarer Henrik og fortsætter:

Ledere, koordinatorer og udviklingskonsulenter i frivillige sociale organisationer

-Den ene målgruppe – som størstedelen af Foreningshøjskolens aktiviteter vil rette sig i mod - er de personer i nye såvel som etablerede frivillige sociale organisationer, som arbejder med de organisatoriske rammer og forudsætningerne for det frivillige arbejde.

Det er f.eks. bestyrelsesmedlemmer, ansatte eller frivillige som leder, driver og udvikler organisationen. Dvs. de der træffer beslutninger om, hvilke mål organisationen skal nå og hvordan man skal nå dem, de der er politik- og strategiformulerende og de der tilrettelægger frivillig- og personalepolitikken.

Endelig vil vi også have tilbud, som er målrettet frivillige, der sidder med konkrete driftsopgaver som f.eks. økonomi og fundraising.

Frivilligkonsulenter i kommunerne

- Den anden målgruppe som vi gerne vil nå med Foreningshøjskolen, er kommunernes frivilligkonsulenter.

Mange kommuner er i de senere år er gået aktivt ind i at udvikle kommunale frivilligpolitikker, etablere frivilligråd og skabe rammer for det lokale frivilligarbejde i form af frivilligcentre mv., hvilket har øget de kommunale frivilligkonsulenters behov for at blive klædt på, i forhold til den sektor som de skal agere i og samarbejde med.

Vi forestiller os derfor, at dette tilbud kan handle om, hvad ’frivillighed’ er, hvilken betydning det frivillige sociale arbejde har for vores velfærdssamfund, hvad og hvilke opgaver det frivillige sociale arbejde er i stand til at løfte på lokalt niveau. Og endelig om hvordan man som offentlig myndighed kan samarbejde med frivillige organisationer samtidig med, at man respekterer de særlige vilkår og betingelser, dette samarbejde hviler på.

For os at se, vil et uddannelsestilbud til kommunernes frivilligkonsulenter – som jo ikke eksisterer i dag – på sigt være med til at skabe gode rammer om det frivillige sociale arbejde".

ForeningsHØJSKOLE

-Når vi har lagt os fast på, at udvikle et tilbud som trækker på højskoletanken, hænger det blandt andet sammen med, at vi vurdere, at der et behov for at modvirke den tendens, der kan være til at se kvalificering i frivillige sociale organisationer som en slags ”bussiness-school-disciplin”.

Alle kurserne vil selvfølgelig indeholde elementer, som er redskabsorienteret, fordi de sigter på, at man skal gøre noget - f.eks. udøve ledelse, fundraise, drive projekter mv. Men i Foreningshøjskolen vil perspektivet altid tage udgangspunkt i, at handlingerne sker inden for rammerne af frivillige sociale organisationer, hvor der er et værdigrundlag og en bærende ide, som er grundlaget for de ting, man gør!

Foreningshøjskolen bliver ikke et sted for ”blind” kompetenceudvikling. I stedet skal den netop være et sted, hvor vi er søgende, hvor vi stiller spørgsmål, standser op og er eftertænksomme. Et sted hvor vi overvejer vores værdier og integritet og ser på de lidt større sammenhænge for det vi gør.

I Foreningshøjskolen vil vi derfor have en kritisk tilgang til eksempelvis metode og redskaber – vi vil f.eks. se på i hvilken sammenhæng de er benyttet og stille os selv spørgsmålene om, hvad det vil betyde, hvis vi bruger metoden eller redskabet i det frivillige sociale arbejde? Kan det bruges, skal det bruges på en særlig måde, skal det ændres, og er det overhovedet foreneligt med frivilligheden?

På den måde skal Foreningshøjskolen – ligesom Højskolen - være et levende mødested, hvor vi kan debattere og udveksle holdninger.

Faglig kvalitet – overkommelig i tid og pris

- Foreningshøjskolen forsøger ikke at positionere sig som et sted for længerevarende, videregående uddannelser og kompetenceudvikling. Vi er naturligvis interesseret i – ligesom andre uddannelsesinstitutioner - at introducere viden med høj faglig kvalitet. Og det mener jeg også, at vi kan.

I al beskedenhed har Center for frivilligt socialt arbejde som nogle af de eneste i landet systematisk samlet viden i form af undersøgelser, analyser og forskning om de organisatoriske og udviklingsmæssige betingelser for det frivillige sociale arbejde og det er netop denne viden vi gerne vil forsøge at bringe i spil i forhold til praksis.

Det vigtige er derimod, at Foreningshøjskolens aktiviteter tager hensyn til de frivillige sociale organisationer og derfor både i tid og pris er overkommelig. Aktiviteter og kurser vil derfor være af forholdsvis kort varighed og prisen vil vi søge at holde så lav som muligt.

Men vi kommer ikke uden om deltagerbetaling – uden den ville projektet ikke kunne gennemføres. Til gengæld forsøger vi at holde omkostninger så lavt som muligt - fordi vi udmærket godt ved, at mange organisationer kan have svært ved at finde midlerne til den nødvendige kompetenceudvikling. Derfor vil vi ikke fyre penge af på ekstravagante frokostborde ol., men netop holde fast i, at det væsentlige er de aktiviteter, der skal foregå.

Til gengæld håber vi så, at kunne give organisationerne et stærkt kvalitativt tilbud, som de er villige til at betale for.

Aktiviteter og kursusemner

- Vi håber at kunne præsentere en oversigt med tilbud allerede i december 2007. Og så regner vi med at afvikle de første tilbud i foråret 2008. Ideen er, at der skal være aktiviteter henover hele året – fordelt på en forårs- og efterårssæson – sådan som vi kender det fra Uddannelsespuljen.

Aktiviteterne kan både være korte temadag om et særligt emne, mens standardaktiviteten vil være en kursusaktivitet, som kan være af 1-2 dages varighed. Det er som sagt ikke tanken at tilbyde længerevarende uddannelsesforløb.

Kapacitetsopbygning og organisationsudvikling

- Kurserne vil omfatte emner som sigter på at styrke foreningernes strukturer og systemer og som er med til at udvikle de frivilliges og de ansattes kompetencer, så de er rustet til at skabe rammer og forudsætninger for det frivillige arbejde. Det er det vi kalder kapacitetsopbygning og organisationsudvikling. Inden for dette felt er der mange forskellige emner f.eks. foreningsledelse, frivilligpolitik, strategisk planlægning, netværksdannelse, fundraising og projektudvikling, dokumentation og evaluering – bare for at nævne et par stykker.

I løbet af dette efterår planlægger vi den første vifte af kurser, der til sammen giver Foreningshøjskolen en bred faglig profil.

Foreningsdemokrati

- Et tema som Foreningshøjskolens aktiviteter også vil komme til at kredse om, er det levende demokrati i foreningerne.

Altså spørgsmålet om, hvordan vi får individualiseringstendensen til at hænge sammen med det fællesskabsorientere, som gerne skulle være i det frivillige sociale arbejde.

Demokratiet i foreningerne er ofte under stærkt pres - og i det daglige foreningsarbejde kan det være svært at holde det i live. Ofte forfalder vi til at tro, at når bare vi har vedtægter, regler og afstemninger på plads – så er vi sådan set demokratiske nok!

Samtidig bruger vi mindre og mindre krudt på utrolige vigtige elementer – nemlig bevidstheden om processerne i foreningen og det at skabe rum for kontinuerlig dialog.

Dett er også tema som vi rigtig gerne vil være med til at sætte fokus på".

Netværk

- Vi har også en ide om - i forlængelse af alle aktiviteterne – at tilbyde deltagerne at fortsætte i forskellige faglige netværk ud fra en betragtning om, at de vil have glæde af at deltage i fokuserede faglige netværk.

Dvs. at man kan bruge et kursus på Foreningshøjskolen som afsæt til at skabe et netværk, hvor man holder kontakten til hinanden, hvor man kan inspirere hinanden og udveksle erfaringer og ideelt set lave noget sammen.

Netværksaktiviteten er vigtig for os, fordi vi mener, at faglige netværk bogstaveligt talt kan være med til at styrke den frivillige sektor".

Væksthus for det frivillige sociale arbejde

- Vores ambition og ønske er, at Foreningshøjskolen bliver et sted foreningerne kan regne med.

Et sted hvor vi beskæftiger os med og diskutere de væsentlige temaer i det frivillige sociale arbejde.

Et sted som man som frivillig organisation går til, når man har brug for at tilegne sig viden om kapacitetsopbygning og organisationsudvikling.

Og endelig håber vi, at Foreningshøjskolen vil være et knudepunkt for en hel masse netværk – som opstår i kraft af, at det er der deltagerne møder hinanden i en faglig sammenhæng og får interesse for at holde kontakten. Så på den måde håber vi også, at Foreningshøjskolen får karakter af et væksthus, hvor der kan vokse nogle ting frem og hvor der kan tages initiativer på tværs af de frivillige sociale organisationer.

Men lige nu glæder jeg mig rigtig meget til at se ideen få liv", slutter Henrik og nipper lidt til kaffen – som i mellemtiden er blevet kold.

Kilde: Frivillig nr. 87. Udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde, 2007.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.