En frivillig sjæl i et sundt legeme

Efter at landets kommuner - i forbindelse med strukturreformen - overtog ansvaret for bl.a. det forebyggende sundhedsarbejde, er der udarbejdet mange forskellige modeller for, hvordan arbejdet gribes an. Men fælles for en lang række kommuner er, at de frivillige fra starten er tænkt med som aktive deltagere. I denne artikel sætter vi fokus på tre af disse kommuner.

Af Hans Stavnsager, journalist

I forbindelse med strukturreformen overtog landets kommuner en række opgaver på sundhedsområdet fra de gamle amter - specielt inden for forebyggelse og oplysning. Sundhed er derfor et nyt arbejdsfelt for kommunerne, så det er ikke overraskende, at måden at gribe opgaven an på er meget forskellig fra kommune til kommune.

Et gennemgående træk hos mange kommuner er imidlertid en eller anden form for inddragelse af frivillige i løsningen af opgaverne på sundhedsområdet. Det kan både være foreninger og enkeltpersoner, men uanset hvordan man konkret har valgt at gøre det, lader der til at være en udbredt holdning blandt politikere og forvaltninger om, at de frivillige udgør et godt supplement til den kommunale indsats på området.

Den praktiske organisering af indsatsen - både den generelle og den del, der inddrager de frivillige - er dog meget forskellig. I denne artikel ser vi på tre kommuner, der hver især bruger frivillige som en meget vigtig del af deres sundhedsarbejde, men som gør det på hver sin unikke måde.

Tradition for samarbejde i Gribskov

I Gribskov Kommune i Nordsjælland valgte man at formulere en sundhedspolitik så hurtigt som muligt efter overtagelsen af opgaverne fra amtet.

"Vi valgte så at sige at lave en light-udgave af sundhedspolitikken, så vi hurtigt kunne få sat de grundlæggende visioner og principper på plads," forklarer Ole Christian Pedersen, der er formand for Sundhedsudvalget i kommunen. "Og vi valgte helt fra starten i denne proces at inddrage alle de frivillige, der havde lyst til at bidrage. Vi spurgte direkte Frivilligt Forum, der er en paraply for de frivillige sociale foreninger i kommunen, samt handicaprådet, ældrerådet osv. Men vi inviterede også andre foreninger og enkeltpersoner til at komme med deres input, så vi kunne få forankret strategien så meget som muligt i vores lokalområde fra starten."

Efter at den første udgave af sundhedspolitikken var på plads, begyndte man at udmønte den i forskellige strategier for det konkrete arbejde. Og her var det især forebyggelsesstrategien, der tænkte de frivillige med som en vigtig samarbejdspartner.

"Vores forebyggelsesstrategi lægger især vægt på tre områder," uddyber Ole Christian Pedersen. "Det drejer sig om kapacitetsopbygning i kommunen, patientrettet forebyggelse og borgerrettet forebyggelse - og det er især i forhold til de to sidste områder, at vi har en ambition om at inddrage de frivillige."

At forebyggelsesområdet har høj prioritet i Gribskov Kommune ses ikke mindst af de økonomiske prioriteringer. Kommunen bruger ca. 3 gange så mange midler på området, som den fik tilført ekstra i bloktilskud efter overtagelsen af ansvaret. I kroner og ører svarer det til 4,8 mio. kr. om året, hvoraf de 300.000 er afsat i en speciel pulje til eksterne interessenter - fx frivillige foreninger og enkeltpersoner.

"Vi har i øjeblikket valgt at sætte fokus på særlige risikogrupper, og derfor er det også primært projekter, der retter sig mod dem, som vi støtter økonomisk," forklarer udvalgsformanden. "Fx havde vi et ønske om, at der skulle gennemføres gratis rygestop-kurser i kommunen, og det spurgte vi Kræftens Bekæmpelse, om de kunne stå for. Det havde de ikke umiddelbart kapacitet til, så vi gav i stedet opgaven til vores lokale apoteker - men de bruger så i øvrigt materialet fra Kræftens Bekæmpelse."

"Til gengæld har vi lavet et andet samarbejdsprojekt med Kræftens Bekæmpelse, hvor vi arbejder på at blive landets mest solsikre kommune," fortsætter Ole Christian Pedersen. "Det handler om at beskytte både ansatte, borgere og turister mod de skadelige virkninger af solskinnet, så vi på længere sigt kan nedbringe antallet af hudkræft-tilfælde. Initiativet blev foreslået til landets kommuner fra Kræftens Bekæmpelse centralt, og den idé var vi helt med på."

I det hele taget lægger Gribskov Kommune meget vægt på at indgå i forskellige partnerskaber med frivillige og private aktører. Man har fx lavet en aftale med en lokal gruppe om, at de løbende laver en lydavis til kommunens blinde, og tilsvarende har man en aftale med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere om, at de står for en række kurser, der retter sig mod de grupper, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ifølge Ole Christian Pedersen har de frivillige foreninger i kommunen taget pænt imod tilbuddet om samarbejde på sundhedsområdet: "Det er selvfølgelig mere relevant for nogle end for andre, men generelt har vi oplevet, at de frivillige er glade for at blive inviteret med både i formuleringen af de overordnede politikker og løsningen af de konkrete opgaver. Og der er flere partnerskaber på vej - fx har Diabetesforeningen henvendt sig med et tilbud om at lave kurser for kommunens sukkersyge."

Årsagen til det gode samarbejde skyldes formentlig også, at Gribskov Kommune bygger videre på en lang tradition for samarbejde mellem kommune og frivillige. I den gamle Græsted-Gilleleje Kommune var der således en meget formaliseret dialog mellem de frivillige sociale foreninger og kommunen, hvor man fast mødtes to gange om året bl.a. for at diskutere kriterier for kommunal støtte til foreningerne.

"De frivillige kan eller skal aldrig erstatte kommunens indsats," slår Ole Christian Pedersen fast til slut. "Men de kan give et meget vigtig supplement, når det handler om at skabe sammenhæng i lokalsamfundet. Tag fx ældreområdet. Her er det selvsagt kommunens ansvar at skabe den nødvendige tryghed for vores ældre, men vi er ofte ikke i stand til at afhjælpe den ensomhed, som også er et stort problem for mange af dem. Her træder de frivillige til og bidrager med en indsats, der supplerer kommunens på en fantastisk vigtig måde."

Faaborg-Midtfyn nurser de frivillige

I Faaborg-Midtfyn Kommune var en af de store diskussioner efter strukturreformen, hvor det frivillige arbejde skulle placeres i de nye forvaltninger. Det endte med, at det kom til at ligge som en del af sundhedsområdet, og det er sundhedschef Sten Dokkedahl godt tilfreds med.

"Det giver os rigtig gode muligheder for at skabe den nødvendige sammenhæng mellem den kommunale indsats på sundhedsområdet og de frivilliges indsats," forklarer han. "Overordnet har vi formuleret en frivillighedspolitik på det sociale område, der tager udgangspunkt i prioriteringerne i vores samlede sundhedspolitik, således at den frivillige sociale indsats kommer til at ligge i forlængelse af den generelle indsats. Vi arbejder fx meget med den sociale slagside i adgangen til sundhed, og her kan de frivillige give et vigtigt bidrag, bl.a. fordi de ofte er i kontakt med målgrupper, som kommunen måske ikke har så meget fat i."

Det er især de traditionelle frivillige sociale foreninger, som kommunen samarbejder med, men man har fra starten lagt meget vægt på ikke at begrænse de mulige samarbejdspartnere. "Vi vil også meget gerne inddrage fx idrætsforeningerne," uddyber Sten Dokkedahl. "Vi har fx en lille lokal idrætsforening, der gerne ville lave stolegymnastik for de ældre i deres lokalområde, men efter folkeoplysningsloven blev de straffet, når de gjorde det, fordi alle deltagere over 25 år trak ned i tilskuddet. Her er vi gået ind med § 18 midler og hjulpet dem, så de i hvert fald ikke taber penge på projektet."

Faaborg-Midtfyn Kommune blev sammenlagt af 5 mindre kommuner, og det betød bl.a., at kommunen ved sin fødsel havde tre frivillighedshuse. Her har den nye kommune valgt at sikre deres økonomi på det samme niveau som før sammenlægningen, og derudover har man også ansat en frivilligkoordinator, der sidder på forvaltningen og hjælper foreningerne med kurser, lokaler osv.

Men på trods af den positive holdning til de frivillige valgte kommunen alligevel at holde formuleringen af de overordnede politikker relativt tæt til kroppen. "Vi opfatter politikformulering som en politisk opgave," forklarer Sten Dokkedahl, "og derfor var det som udgangspunkt kun kommunens politiske udvalg, der blev involveret direkte i formuleringen af sundhedspolitikken. Efterfølgende blev forslaget naturligvis sendt til høring hos alle interesserede parter, men vi syntes, det var vigtigt, at der blev taget et politisk ansvar på området."

Det er da heller ikke alle prioriteringerne, der er gået stille af, fortsætter sundhedschefen: "De fem gamle kommuner havde fx gennem mange år givet næsten faste tilskud til forskellige pensionistforeninger, men i den nye kommune valgte vi at definere frivilligt socialt arbejde som noget, man gør for andre. Det betød, at størstedelen af de foreninger mistede deres tilskud, hvilket gav en masse røre og debat. Efter en måned fandt vi så 300.000 ekstra, som vi fordelte til dem efter § 79, men pointen er, at der lå en konkret politisk overvejelse bag, hvad vi ønskede at støtte."

I dag arbejder kommunen med at udvikle en lang række partnerskaber med en meget bred kreds af foreninger. "Det handler især om patientforeninger, hvor vi fx har lavet en aftale med Astma- og Allergiforbundet om drift af astma- og allergi-skoler," forklarer Sten Dokkedahl. "I øjeblikket forhandler vi tilsvarende med Hjerteforeningen om at lave rehabiliteringskurser for hjertepatienter, men det er ikke kun patientforeninger, vi samarbejder med. Vi har fx også lavet et partnerskab med Allested-Vejle Idrætsforening, hvor de målrettet går efter at tilbyde aktiviteter til motionssvage unge."

De formelle partnerskaber er et vigtigt redskab i samarbejdet mellem kommunen og de frivillige, men ifølge Sten Dokkedahl er det også vigtigt generelt at "nurse" de frivillige fra kommunens side. "Vi sørger fx for, at der er en julegave til de frivillige, der er tilknyttet kommunens egne institutioner, og en gang om året inviterer vi bestyrelsesmedlemmerne i vores foreninger til en god middag efterfulgt af et interessant foredrag."

Og resultaterne er rigeligt kommunens indsats værd. "Det foreløbige samarbejde med de frivillige på sundhedsområdet lever til fulde op til forventningerne," konstaterer Sten Dokkedahl. "Vi behandler dem med respekt, og til gengæld løfter de en lang række vigtige opgaver, som vi aldrig selv ville være i stand til at løfte lige så godt. Så vi regner helt sikkert med at fortsætte ad det samme spor."

Levende sundhedscenter i Randers

I Randers Kommune har man valgt at koncentrere kommunens indsats på sundhedsområdet i et samlet sundhedscenter, som indeholder en lang række af de funktioner, der retter sig mod borgerne. Det drejer sig bl.a. om sundhedsfremme og -oplysning, rehabilitering osv. Og de frivillige foreninger på området er en meget aktiv deltager i aktiviteterne i sundhedscentret.

"Alle foreninger, der arbejder med sundhedsfremme, oplysning osv., kan gratis låne lokaler på sundhedscentret," forklarer kommunens sundhedschef Bo Skovgaard. "Og med 10-11 af patientforeningerne har vi lavet en egentlig samarbejdsaftale, hvor de bl.a. forpligter sig til at passe den sundhedscafé, der er hjertet i centret, sammen med ansatte fra kommunen. Så når borgerne henvender sig på stedet for at få gode råd, høre om fremtidige arrangementer osv., er det altså ikke kun en kommunalt ansat, de kommer til at tale med - der er altid en repræsentant for de frivillige til stede, der kan supplere."

I det hele taget er visionen for sundhedscentret, at det skal være et sted, der summer af liv, og hvor man som borger har lyst til at dumpe indenfor. "Vi opfordrer alle foreningerne til at holde deres arrangementer i huset, så borgerne får en oplevelse af, at det er deres hus," fortsætter Bo Skovgaard. "Tidligere havde mange af foreningerne ikke et fast tilholdssted, men det har de fået nu. Og det er dejligt at se, hvor mange forskellige aktiviteter der bliver tilbudt."

Også i formuleringen af den sundhedspolitik, der førte til etableringen af sundhedscentret, sørgede Randers Kommune for at inddrage en bred kreds af foreninger. Man gennemførte bl.a. en opstartskonference, hvor alle foreninger i kommunen var inviteret, og her blev der nedsat forskellige temagrupper, hvis bidrag blev samlet i en hvidbog. I dag er det derfor heller ikke kun patientforeningerne, der bruger sundhedscentret som deres eget hus.

"Vi har en generel rådgivningsfunktion i forhold til de frivillige i kommunen, som vi kalder Frivillighedsværket, og de har også til huse i Sundhedscentret, selv om de organisatorisk ligger under en anden forvaltning," forklarer sundhedschefen. "Og det betyder, at der er rigtig mange forskellige foreninger, der bruger huset. Fx holder Natteravnene til der, når de går deres runder om natten."

På enkelte områder har kommunen valgt at supplere foreningernes aktiviteter med "egne" frivillige. Fx har man etableret et kommunalt tilbud, hvor frivillige hjælper døende og deres familier i den sidste svære tid. "Det er selvsagt en ømfindtlig opgave, som det langt fra er alle, der kan klare," fortæller Bo Skovgaard. "Så her har vi valgt selv at rekruttere de frivillige, så vi er sikre på, at det er de rigtige personer, der vælges til opgaven."

Men ellers er det foreningerne, der er omdrejningspunktet i forhold til langt de fleste aktiviteter. Og når det handler om de patientforeninger, der udgør kernen i aktiviteterne i sundhedscentret, er samarbejdet formuleret i en skriftlig aftale mellem dem og kommunen.

"Man kan godt kalde det en åben aftale," forklarer Bo Skovgaard, "for alle foreninger, der ønsker at bidrage på de vilkår, der er stillet op, kan gøre det. I hovedtræk handler papiret om, at vi stiller lokaler gratis til rådighed, og at foreningerne så til gengæld i fællesskab stiller frivillige til rådighed, der passer cafeen i huset sammen med os. Og at de aktiviteter, som kommunen laver på området, så vidt muligt sker i samarbejde med foreningerne. Papiret fungerer udmærket som en ramme for samarbejdet, men det er den uformelle kontakt i hverdagen, der virkelig giver noget. Så også her spiller samarbejdet om at drive cafeen mellem kommunen og de frivillige en helt afgørende rolle, fordi vi her løbende taler sammen og lærer hinanden bedre og bedre at kende."

I skrivende stund har samarbejdet om at drive sundhedscentret fungeret i ca. et år, og det har ifølge Bo Skovgaard været til alles tilfredshed. "I øjeblikket arbejder vi med planer om at flytte til et helt nyt sundhedscenter på en af byens mest attraktive grunde. Vi ved endnu ikke, hvordan det skal indrettes og fungere, men én ting står fast, og det er, at vi flytter samarbejdet med de frivillige med fra det gamle hus. Vi ønsker et sundhedscenter, der summer af liv, og det er lige præcis det, som foreningerne og de frivillige kan bidrage med."

Kilde: Frivillig, nr. 89, 2008

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.