De frivillige organisationer skal handle i stedet for at tale

 Af Mette Hjære, Center for frivilligt socialt arbejde

I mange frivillige organisationer er der et ideal for, hvordan organisationen skal være. Den skal helst være organiseret som en forening, hvor deltagerne er medlemmer, og medlemmerne skal føle ejerskab og gerne bruge megen tid på at mødes for at formulere fælles mål og værdier - og træde i karakter som en fælles gruppe, der træffer fælles beslutninger.

Men denne idealforestillinger deles måske ikke af alle frivillige, og derfor kan organisationerne have problemer med at rekruttere og fastholde frivillige. "Prøv at handle mere end at tale", foreslår Tine Murphy, der er Ph.d. stipendiat ved Handelshøjskolen i København.

- Jeg har igennem mange år arbejdet med og analyseret frivillige organisationer, hvor specielt unge er frivillige, og der har jeg oplevet, at forskellige forestillinger om, hvordan man skal være organiseret, støder sammen. Hvis der f.eks. er frivillige, der har en anden oplevelse af det de laver - noget der ofte bliver tydeligt på fælles møder - så kan det være svært for dem at være i en organisation, der ligger meget vægt på, at man er en fælles forening. De kan være lidt ilde sete fordi de så vælger ikke at deltage i møderne, og de kan føle, at de ikke er fuldgyldige deltagere i organisationen. Det synes jeg er en skam, fortæller Tine Murphy, og fortsætter:

- Personligt mener jeg, at det er utroligt vigtigt, at frivillige organisationer er rigtig gode platforme for alle de mennesker, der gerne vil lave frivilligt arbejde. Det, at ville udføre en ulønnet handling for at hjælpe andre, er væsentligt for vores samfund, og der behøves ikke at være de helt samme målsætninger inden for samme organisation. Jeg tror, at det er vigtigt at se lidt selvkritisk på egen organisation og aktiviteter, og se på i hvor høj grad det er væsentligt, at vi har en fælles tilgang og træffer fælles beslutninger.

Overvej handlingsdemokrati frem for medlemsdemokrati

Tine Murphy er varm fortaler for, at man i nogle organisationer lægger vægt på et såkaldt 'handlings-demokrati', og nedtoner det mere traditionelle 'medlemsdemokrati'.

- Når jeg bruger ordet handlingsdemokrati - og det er ikke et specielt begreb, men et billede på en måde at organisere sig og træffe beslutninger på - så tænker jeg på en organisation, hvor man bevidst prioriterer fælles handlinger over fælles tale om handlinger.

Det kan betyde, at man f.eks. begrænser antallet af møder, eller at man bevidst sørger for, at diskussionerne kun drejer sig om at tage meget konkrete beslutninger. Det er vigtigt, at de folk, der mødes og løfter den meget store byrde det er at administrere rammerne for aktiviteterne, også har blik for, at det er legitimt ikke at gå til møderne. Og at det er legitimt at opleve det man laver i organisationen forskelligt."

Tine Murphy mener dog ikke, at de to demokratiformer helt udelukker hinanden.

- Jeg tror, at der er mange organisationer, som formår at tackle begge former i dag. Den formelle ramme, der ligger i et medlemsdemokrati, den bliver jo til det man gør den til. Man kan sagtens have et medlemsdemokrati, hvor man er bevidst om den måde man omgås hinanden på, og f.eks. sige: "Okay - lad os se, om vi på mødet i dag kan holde diskussionerne til meget konkrete ting, og hvis vi gerne vil diskutere værdier og visioner, så kan vi, der gerne vil deltage i mødet gøre det".

- Det er klart, at for nogle er det enormt energigivende at formulere fælles mål og visioner, men man skal også bevare en fleksibilitet og en rummelighed, der gør, at alle kan være med".

Brug handlingsdemokratiet pragmatisk

Selv om handlingsdemokratiet kan være udviklende for en organisation, mener Tine Murphy ikke, at den er lige hensigtsmæssig for alle typer af organisationer.

- I organisationer med store budgetter, er der f.eks. nødt til at være en anden form for styring, entydighed og ansvarlighed. I større organisationer ligger dette hos de professionelle, og det giver i virkeligheden rum for mere handlingsdemokrati for de frivillige.

Ligeledes er det heller ikke hensigtsmæssigt at søge efter et handlingsdemokrati i organisationer med et meningsdannende sigte. Der skal man kunne agere samlet og strategisk.

Heller ikke organisationer hvis aktiviteter kræver et højt niveau af læring vil nødvendigvis trives med et handlingsdemokrati.

Hvis man i sin organisation bruger begrebet handlingsdemokrati, tror jeg, at det er vigtigt at gøre det pragmatisk - hvad giver deltagerne lyst til at være her, hvad giver energi? Og vær gerne lidt mere selvkritisk, og spørg om vi kan rumme lidt mere? Endelig er det vigtigt at huske, at alle bidrager til, at organisationens aktiviteter bliver udført, slutter Tine Murphy.

Om Tine Murphy

Tine Murphy er cand.merc.int. og ph.d.-studerende ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Handelshøjskolen i København. Tine forsker blandt andet i narrativ identitetsdannelse, meningsskabelse, unge og frivillige organisationer. I maj 2006 afslutter Tine sit ph.d.-projekt om unges konstruktion af fællesskab og identitet i frivilligt arbejde. Tine har også bidraget med kapitlet: Medlemsdemokrati versus handlingsdemokrati i antologien: Fra fastholdelse til frisættelse, som Center for frivilligt socialt arbejde udgav i 2005.

Kilde: Frivillig. Nr. 78. Udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. 2006.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.