frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-publik.gif  
 

Alternativer til medlemsdemokrati?

Af Ann Brixen, konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde

Sagen er udgangspunktet

Frivillige organisationer er som regel sat i verden med udgangspunkt i en bestemt 'sag'. På det frivillige sociale område er mangfoldigheden stor, og det er forskelligt, hvilket formål og hvilke målgrupper de enkelte organisationer arbejder for. Men én udfordring er fælles for alle frivillige organisationer - nemlig: At skabe betingelser for en levende sag, der kan tiltrække engagerede mennesker.

En organisations 'sag' er ikke en given størrelse. Sagen skabes og vedligeholdes af de mennesker, der er aktive i foreningen, og spørgsmålet er: Hvordan kan vi give rum for stadig udvikling – så sagen for-bliver levende og vedkommende?

Tid til eftersyn?

En organisations ’indretning’ er resultat af mange beslutninger. Når organisationen er ny står alt til di-skussion: Hvilke aktiviteter skal vi have? Hvordan skal vi organisere os? Etc.

Som tiden går, kan der imidlertid ske det, at den indretning, som i begyndelsen var genstand for levende overvejelser og diskussion – nu fastfryses og bliver nærmest selvfølgelig og naturgiven.

Spørgsmålet er: Hvor ofte tager vi foreningens indretning og organisation op til eftersyn? Gør vi det jævnligt, ligesom når vi sender vores bil til 10.000 kilometers eftersyn? Eller er vi som bilejeren, der først får bilen set efter, når den en vintermorgen ikke kan starte eller lydpotten falder af på motorvejen? I foreningerne svarer det til, at vi ser krisetegn som f.eks. at det er svært at tiltrække nye frivillige eller foreningen efterlyser nye aktiviteter og udvikling.

Når jeg som konsulent kommer rundt i foreninger og organisationer, hører jeg ofte udsagn som: "Vi kan ikke få folk til at deltage i bestyrelsesarbejdet". "Vi mangler hænder til at udføre tingene i praksis". "Vi savner energi til at tænke nyt og anderledes".

I den sammenhæng er mit råd, at kigge indad og se på det organisatoriske miljø:

  • Hvordan påvirker det organisatoriske miljø det frivillige arbejde?
  • Hvilke veje kan man gå for at udvikle det?
  • Hvor langt er vi parate til at gå?

Giver medlemsdemokrati grobund for udvikling?

Et af de parametre man kan se på, er demokratiet i foreningen. Langt de fleste foreninger i Danmark bygger på medlemsdemokrati – og som regel i form af et repræsentativt demokrati, hvor medlemmerne for eksempel via en generalforsamling vælger en bestyrelse.

Denne opbygning legitimerer, at det er en demokratisk struktur, der er bærende for den måde, foreningen arbejder på, og at organisationen udtrykker medlemmernes interesser. Det kan nemt føre til, at man forfalder til at opretholde et idyllisk billede af, at den måde foreningen har organiseret sit demokrati på, er den eneste rigtige.

Imidlertid vil jeg gerne stille den enkelte organisation spørgsmålet:

Giver medlemsdemokratiet fortsat optimale vilkår for at udvikle organisationens sag og tiltrække engagerede mennesker?

Måske er der forhold, der taler for, at det er tid til en kritisk gennemgang og fornyelse af demokratiet, der kan gøre foreningerne til bedre platforme for flere frivillige og mere aktivitet?

I dette tema vil vi beskæftige os med et af alternativerne til medlemsdemokratiet – nemlig det Tine Murphy kalder "handlingsdemokratiet" og endelig giver vi et konkret eksempel på, hvordan man har arbejdet med denne organiseringsform i et projekt hos Hovedstadens Røde Kors.

Kilde: Frivillig. Nr. 78. Udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. 2006.

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

Læs mere om medlems- og handlingsdemokrati

Du kan læse mere om medlemsdemokrati og handlingsdemokrati i antologien: Fra fastholdelse til frisættelse. Center for frivilligt socialt arbejde, 2005.

 

Skriv kommentar

Sikkerhedskode

Indtast de tegn/tal du ser her til venstre som sikkerheds-kode.

Bemærk: Din adresse, mail og telefonnummer bliver ikke offentliggjort på frivillighed.dk.

Læs reglerne for kommentarer på frivillighed.dk


Kommentarer: 1 kommentarer
Af Hansi - tilføjet den 27. maj 2010
blah blah blah blah blah blah blah cmcmcm mc cmc mcmccmmcmc mc mc mcm cm cm cm cmc mc mcmcmc c mc.

Cmcmc cmc mc mc cmc mmc cm cm cm cm mc mc m cmc mccm.

/Hansi
blank.gif Frivillig nr. 91 forsidefoto.JPG

Frivilligfronten

- klumme i Frivillig

Frivilligfronten er en række af klummer, som har været bragt i Frivillig fra september 2002 indtil bladet nedlægges i slutningen af 2008.

I Frivilligfronten beskrev og udvekslede folk - i og uden for den frivillige verden - meninger, synspunkter og holdninger om frivillige initiativer og projekter.

Læs alle udgaver af Frivilligfronten.

enewsletter-foto.jpg

Bestil vores nyhedsbrev

Vil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer?

bestil vores gratis nyhedsbrev.

Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned. 

   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp