![]() |
||||||||
|
||||||||
Center for frivilligt socialt arbejde - hvem er vi?Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence-, og udviklingscenter. Centret blev oprettet i 1992 med det formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark. Vores opgave er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisationer med at udvikle rammer for frivilligt socialt arbejde, som tiltrækker nye generationer af frivillige og fremmer læring og udvikling. Vi arbejder også med at udvikle samarbejde mellem frivillige sociale organisationer, offentlige myndigheder og private virksomheder. Og endelig bidrager vi med viden til Social- og Integrationsministeriets arbejde på området. Centret er organiseret som en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet og har en bestyrelse bestående af formanden og seks medlemmer, som alle er beskikket af social- og integrationsministeren. Medlemmerne i bestyrelsen repræsenterer Social- og Integrationsministeriet, Frivilligrådet, Kommunernes Landsforening, forskningen, det private erhvervsliv og endelig er der et medlem med indsigt i og interesse for det frivillige sociale arbejde. Centret ligger i Odense, hvor ansatte konsulenter og administrative medarbejdere blandt andet arbejder med information, rådgivning, kurser, konferencer og konsulentbistand. Vedtægter, mål- og strategiplan og resultatkontraktNederst her på siden kan du downloade vores vedtægter, som angiver de overordnede retningslinjer for Centrets drift og virksomhed. Derudover finder du bestyrelsens aktuelle mål- og strategiplan for Centrets arbejde i de kommende år og endelig kan du hente resultatkontrakten, som er en aftale mellem Social- og Integrationsministeriet og Center for frivilligt socialt arbejde om de mål og resultatkrav, som ministeriet sætter for Centrets virksomhed i indeværende år. Vision og missionVi arbejder for en mangfoldig og selvstændig frivillig sektor, og for at det frivillige sociale arbejde fortsat kan bidrage til velfærdssamfundet i samspil med det offentlige. Vores opgave er at opbygge viden om det frivillige sociale arbejde og omsætte den i konkrete tiltag, der understøtter de frivillige sociale organisationers mulighed for at:
Vi udfører vores arbejde i respekt for den frivillige sektors selvstændighed og selvhjulpenhed. Vores ideal er at give hjælp til selvhjælp. Flere oplysningerI menuen til højre kan du orientere dig nærmere om vores aktiviteter, årsrapport, bestyrelse, medarbejdere med videre. Har du brug for flere oplysninger eller er der noget du ikke kan finde, er du meget velkommen til at kontakte os. |
Mød os på Facebook!Kom og meld dig som fan af Center for frivilligt socialt arbejde på Facebook og følg med i vores tilbud om viden, læring og udvikling i det frivillige sociale arbejde. Har du en profil på Facebook kan du følge dette link: Center for frivilligt socialt arbejde på Facebook
Bestil vores nyhedsbrevVil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer? Så bestil vores gratis nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned. |
|||||||
