![]() |
||||||||
|
||||||||
Center for frivilligt socialt arbejde - hvem er vi?Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence-, og udviklingscenter. Centret blev oprettet i 1992 med det formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark. Vores opgave er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisationer med at udvikle rammer for frivilligt socialt arbejde, som tiltrækker nye generationer af frivillige og fremmer læring og udvikling. Vi arbejder også med at udvikle samarbejde mellem frivillige sociale organisationer, offentlige myndigheder og private virksomheder. Og endelig bidrager vi med viden til Socialministeriets arbejde på området. Centret er organiseret som en selvejende institution under Socialministeriet og har en bestyrelse bestående af formanden og seks medlemmer, som alle er beskikket af Socialministeren. Medlemmerne i bestyrelsen repræsenterer Socialministeriet, Frivilligrådet, Kommunernes Landsforening, forskningen, det private erhvervsliv og endelig er der et medlem med indsigt i og interesse for det frivillige sociale arbejde. Centret ligger i Odense, hvor ansatte konsulenter og administrative medarbejdere blandt andet arbejder med information, rådgivning, kurser, konferencer og konsulentbistand. Vedtægter og resultatkontraktNederst her på siden kan du downloade vores vedtægter og vores resultatkontrakt, som er en aftale mellem Socialministeriet og Center for frivilligt socialt arbejde som angiver mål og resultatkrav for centrets virksomhed i indeværende år. Vision og missionVi arbejder for en mangfoldig og selvstændig frivillig sektor, og for at det frivillige sociale arbejde fortsat kan bidrage til velfærdssamfundet i samspil med det offentlige. Vores opgave er at opbygge viden om det frivillige sociale arbejde og omsætte den i konkrete tiltag, der understøtter de frivillige sociale organisationers mulighed for at:
Vi udfører vores arbejde i respekt for den frivillige sektors selvstændighed og selvhjulpenhed. Vores ideal er at give hjælp til selvhjælp. |
Mød os på Facebook!Center for frivilligt socialt arbejde er hoppet med på den seneste trend og er nu også at finde på Facebook. Kom og meld dig som fan af Center for frivilligt socialt arbejde på Facebook og følg med i vores tilbud om viden, læring og udvikling i det frivillige sociale arbejde. Har du en profil på Facebook kan du følge dette link: Center for frivilligt socialt arbejde på Facebook
Tilmelding til nyhederVil du gerne have nyheder om aktiviteter, tilbud, kurser mv. fra Center for frivilligt socialt arbejde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev - det er ganske gratis. Vi sender nyhedsbrevet ud den sidste torsdag i hver måned til mere end 3000 modtagere. |
|||||||
