![]() |
||||||||
|
||||||||
Aktiviteter og tilbudHvis du er frivillig, ansat i en frivillig social organisation eller af andre grunde har en interesse i frivilligt socialt arbejde, har Centret en række tilbud og aktiviteter, som du kan benytte dig af. Det drejer sig fx om: VidenVi indsamler og formidler viden om frivilligt socialt arbejde. Det sker gennem vores rådgivning og kurser, men også i pjecer, bøger og rapporter og herpå vores hjemmeside. Se f.eks. under menuen Viden og information. Du kan også finde definitioner og faktaoplysninger om frivilligt socialt arbejde på vores hjemmeside og ønsker du at finde statistik vedrørende frivillige, organisationerne og den frivillige sektor, så kan du bruge vores FAQ. Har du spørgsmål vedr. litteratur, rapporter og undersøgelser om frivilligt socialt arbejde er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig gerne videre. RådgivningVores rådgivning er et gratis tilbud til frivillige og frivillige organisationer. Her kan du få råd og vejledning af vores konsulenter om forskellige emner, som du som frivillig eller ansat i en frivillig social organisation kan få brug for at vide mere om eller hente inspiration til. Læs mere om vores tilbud om rådgivning. Kurser og temadageVi har flere uddannelsesaktiviteter og tilbud til nøglepersoner i det frivillige sociale arbejde. Typisk udbyder vi kursusaktiviteter i forenings- og organisationsarbejde, kurser med fokus på udfordringer og grænsesætning i rollen som frivillig og endelig tilbyder vi videns- og redskabskurser, der er relevante i det frivillige brugerrettede arbejde. Siden 1998 har vi tilrettelagt et særligt kursustilbud for frivillige under ’Uddannelsespuljen for frivillige’. I Foreningshøjskolen tilbyder vi en række deltagerbetalte kurser og netværk, som styrker frivillige og ansattes kompetencer i at udvikle foreningernes strukturer og systemer. Foreningshøjskolens aktiviteter beskæftiger sig primært med kapacitesopbygning og organisationsudvikling, men der er også kurser, som fokuserer på det frivillige arbejdes ”egenværdi” og det særlige som er på spil i det frivillige sociale arbejde. KonsulentbistandCentret tilbyder konsulentbistand til organisations- og netværksudvikling. Hvad konsulentbistanden drejer sig om, varierer fra opgave til opgave, men det kan fx handle om at udvikle miljøer, hvor det er attraktivt at være frivillig, eller om at udvikle samarbejde og partnerskaber. I modsætning til de fleste af Centrets tilbud tager vi et honorar for konsulentopgaver, som vi beregner ud fra den enkelte opgaves omfang. Kontakt os og hør nærmere om muligheden for at få konsulentbistand. KonferencerCentret arrangerer løbende seminarer og konferencer om aktuelle temaer inden for frivilligt socialt arbejde. En årligt tilbagevendende begivenhed er Decemberkonferencen, der markerer den internationale frivillighedsdag d. 5 december. På Decemberkonferencen mødes nøglepersoner i det frivillige sociale arbejde fra hele Danmark med samarbejdspartnere, forskere og andre med interesse for området for at diskutere og udveksle viden og erfaringer. Nyheder om de konferencer, vi afholder, bliver annonceret her på hjemmesiden og i det gratis nyhedsbrev som vi sender ud ca. en gang om måneden. Læs mere om aktuelle konferencer. Social VejviserCentret udarbejder en online Vejviser, som er en guide med adresser , faktaoplysninger og links til landsdækkende frivillige sociale organisationer. Det er gratis at bruge vejviserene. Læs mere i Vejviser til landsdækkende frivillige organisationer. PublikationerCentret udarbejder og udgiver en lang række forskellige publikationer. Se mere i publikationsoversigten. Har du brug for at vide mere om Centret eller om frivilligt socialt arbejde, eller kan du ikke lige finde de oplysninger du har brug for, er du meget velkommen til at kontakte os. |
Mød os på Facebook!Center for frivilligt socialt arbejde er hoppet med på den seneste trend og er nu også at finde på Facebook. Kom og meld dig som fan af Center for frivilligt socialt arbejde på Facebook og følg med i vores tilbud om viden, læring og udvikling i det frivillige sociale arbejde. Har du en profil på Facebook kan du følge dette link: Center for frivilligt socialt arbejde på Facebook
Tilmelding til nyhederVil du gerne have nyheder om aktiviteter, tilbud, kurser mv. fra Center for frivilligt socialt arbejde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev - det er ganske gratis. Vi sender nyhedsbrevet ud den sidste torsdag i hver måned til mere end 3000 modtagere. |
|||||||
